Kunstig intelligens har på kort tid fået en central plads i arbejdslivet. Flere ledere anvender i dag AI i deres opgaveløsning, og stadig flere arbejdspladser har taget aktiv stilling til, hvordan teknologien bruges. Udviklingen skaber nye krav til ledelse.
Men undersøgelsen peger på, at en del ledere ikke oplever at have de nødvendige kompetencer – hverken til selv at arbejde med AI eller til at lede i relation til teknologien.
Læs vores dagsordensættende undersøgelser og analyser af aktuelle samfundstendenser.
Dansk vækst og konkurrenceevne bygger på virksomhedernes evne til at omsætte viden til forretning. Denne fremskrivningsanalyse viser, at netop de erhvervsrettede akademiske kompetencer, som er centrale for den private sektor, risikerer at blive en knap ressource frem mod 2040.
Efterspørgslen efter Djøf-profiler vokser markant hurtigere end udbuddet, og i 2040 mangler der samlet set knap 18.000 Djøf-profiler på arbejdsmarkedet.
Læs hele fremskrivningen her
Internationale bevægelser som #BlackLivesMatter og #Metoo har i høj grad givet anledning til nye samtaler og nyt fokus på et nødvendigt opgør med den hverdagsracisme og -sexisme, som også finder sted i Danmark, herunder på arbejdsmarkedet.
Fremtidens jagt på kvalificeret arbejdskraft betyder, at arbejdspladser må lægge sig markant mere i selen for at skabe attraktive og sunde arbejdsfællesskaber, hvor der rent faktisk er plads til forskellighed, og hvor alle oplever at blive hørt, set og komme til orde.
Diversitet og inklusion på arbejdspladserne er rykket højere op på dagsordenen i de senere år.
På trods af, at Ligebehandlingsloven og Forskelsbehandlingsloven fastslår, at der ikke må forekomme direkte eller indirekte forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af køn, etnisk oprindelse, hudfarve, alder, seksuel orientering osv., så er der fortsat en del at gøre i Danmark for at komme forskelsbehandling til livs.
Hent analysen om efterkommere fra ikke-vestlige landes muligheder for at realisere en lederkarriere
Konkurrenceklausuler begrænser ansattes mulighed for at skifte job og bringe deres viden i spil på nye arbejdspladser. I et vidensbaseret arbejdsmarked, hvor mobilitet, innovation og adgang til kompetencer er afgørende, har brugen af konkurrenceklausuler betydning – både for den enkelte, for virksomhedernes konkurrenceevne og for dansk økonomi.
Denne analyse indeholder resultater fra både Djøf og IDA og belyser, hvordan konkurrenceklausuler fortsat sætter rammer for mobiliteten blandt privatansatte medlemmer i de to organisationer.
Hent analysen om konkurrenceklausuler og jobmobiliteten i den private sektor
Overgangen fra uddannelse til job er afgørende for unges videre arbejdsliv, løn- og karriereudvikling. Med denne analyse kan vi dokumentere, at unge nyuddannede ikke starter på lige vilkår, når de påbegynder arbejdslivet.
Djøfs undersøgelser har i flere år vist, at nyuddannede kvinder i højere grad end mænd ansættes i midlertidige stillinger, mens nyuddannede mænd oftere opnår en fast stilling i deres første job.
Hent analysen: Nyuddannede kvinder bliver oftere ansat i midlertidige ansættelser end mænd
Kvinder forhandler løn lige så ofte som mænd - uanset om det gælder studiejobbet eller senere i arbejdslivet.
Vi må derfor én gang for alle droppe den bekvemme bortforklaring på lønforskelle mellem mænd og kvinder primært skyldes, at kvinder ikke forhandler om løn i samme omfang
som mænd. Det dokumenterer denne undersøgelse klart, at det er ikke tilfældet.
Når man er ny på arbejdsmarkedet, er det ofte sværere at vurdere, om en praksis er almindelig, eller om det er et brud på reglerne.
I denne analyse får du et indblik i, hvor studerende oplever barrierer, hvor de føler sig sikre, og hvor der kan være behov for mere viden og støtte. Det gør det muligt at målrette indsatser, der kan styrke studerendes position i studiejobbet og samtidig bygge bro til et mere trygt og bæredygtigt arbejdsliv efter endt uddannelse.
Med EU-Kommissionens fremlæggelse af den såkaldte omnibuspakke i februar 2025 befinder virksomhedernes bæredygtighedsrapportering sig ved en skillevej.
Omnibuspakken introducerer justeringer, der skal mindske kompleksiteten og tilpasse rapporteringskravene bedre til virksomheders størrelse og ressourcer samtidig med, at de grundlæggende mål med reguleringen bevares.
Danske virksomheder er kommet godt fra start med klimatransitionsplaner, men mangler at omsætte planerne til handling.
Alle studerende skal have mulighed for et godt studieliv og en tryg vej ind på arbejdsmarkedet - også dem, der lever med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Analysen sætter fokus på disse forskelle og på de barrierer, der præger både studietiden og overgangen til det første fuldtidsjob.
Mange offentligt ansatte medlemmer i Djøf oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen, og at der sjældent er tidspunkter, hvor man er ”logget af” og ikke står til rådighed.
I denne analyse undersøger vi, hvor udbredt det grænseløse arbejde er blandt offentligt ansatte Djøf-medlemmer uden personaleansvar, og hvad det betyder for deres trivsel, jobtilfredshed og overvejelser om at skifte job.
Det viser Djøfs nye stressundersøgelse blandt medlemmer i arbejde. Resultaterne peger på en tydelig sammenhæng: Jo mere fleksibilitet medlemmerne oplever i deres job, desto sjældnere oplever de stress, og desto oftere vurderer de, at de har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Tallene understreger i høj grad fleksibilitet som en helt central nøgle til at reducere arbejdsbetinget stress og fremme trivsel og balance i arbejdslivet.
I denne undersøgelse svarer Djøfs uafhængige lederpanel på, hvordan de på tværs af brancher og sektorer vurderer, om der er sket en ændring i lysten til at være leder med personaleansvar.
De svarer også på, om de har observeret en forandring i de forventninger, der er til lederrollen blandt aspirerende ledere.
Danmark har Europas højeste erhvervsfrekvens blandt kvinder. Og dertil kommer et af verdens højeste uddannelsesniveauer for kvinder. Men ikke desto mindre ses disse forhold ikke at påvirke kvinders muligheder for at realisere en ledelseskarriere i Danmark nævneværdigt.
På Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder, figurerer blot 71 kvinder som adm. direktører. Det er to mere end i 2020, men fire færre end i 2019. Til sammenligning er der 80 topchefer, som enten hedder Lars eller Peter.
Denne analyse giver et aktuelt billede af, hvordan barselsorlov påvirker Djøf-medlemmers arbejdsvilkår, opgaver og karriere forskelligt.
Resultaterne viser, at kvinder markant oftere end mænd oplever ændringer i deres ansvar, opgaver og lønforhandlinger, når de vender tilbage fra orlov.
Minoritetsstuderende oplever et vanskeligere studieliv end andre studerende. Internationalt ser vi et betydeligt pres på universiteterne og arbejdsmarkedet imod initiativer, der fremmer ligestilling og inklusion af minoriteter. Det er særdeles problematisk.
I Djøfs seneste studielivsundersøgelse fortæller 34 % af deltagerne, at de identificerer sig som en del af en minoritet baseret på fx etnicitet, religion, køn, seksualitet eller alder.
Danske ledere står midt i en tid præget af fundamentale forandringer. Hastig teknologisk udvikling, geopolitiske spændinger, økonomisk usikkerhed og internationale værdikampe.
Alt sammen begivenheder, der øger kompleksiteten i ledelsesopgaven og rykker ved både de interne og eksterne forventninger til ledelse.
Det udfordrer den måde, ledere og topledere prioriterer og tænker strategi på, ligesom det stiller nye krav til lederes kompetencer.
En gennemgående oplevelse blandt embedsfolk er, at journalister ofte mangler indsigt i embedsværkets arbejdsforhold.
De kvalitative besvarelser peger på, at flere embedsfolk oplever, at journalister ofte arbejder med en bestemt vinkel, og at aktindsigter ofte bruges til at finde kritiske historier eller skandaler, frem for at nuancere sager. Flere beskriver, at de sjældent har mulighed for at korrigere fejl i mediedækningen, og at deres faglige viden ikke altid bliver efterspurgt.
Hent undersøgelsen om samarbejdet mellem journalister og embedsværket
I denne analyse får du et aktuelt billede af, hvor meget orlov Djøf-medlemmer tager. Analysen viser, at mænd nu i gennemsnit tager knap fire måneders orlov - en markant stigning i forhold til 2021, hvor gennemsnittet var under tre måneder. Det har især været en udvikling blandt privatansatte mænd.
Undersøgelser har vist, at særligt mænd tilskriver løn under barsel en afgørende betydning for afholdelse af barsel. Det gælder i særdeleshed afholdelse af den generelle barselsorlov, men også i væsentlig grad afholdelse af øremærkede barselsuger.
Der er stort politisk opmærksomhed på antallet af administrative medarbejdere i den offentlige sektor, og regeringen har netop annonceret, at den vil skære 6.500 stillinger væk frem mod 2030 i centraladministrationen.
Men hvordan ser det ud fra embedsmændenes side af bordet? Hvordan er det egentlig at gå på arbejde i centraladministrationen i dagens Danmark?
Hent undersøgelse om arbejdsforhold for embedsværket i centraladministrationen
Med EU-Kommissionens fremlæggelse af den såkaldte omnibuspakke i februar 2025, befinder virksomhedernes bæredygtighedsrapportering sig ved en skillevej.
Denne fjerde undersøgelse i Djøfs ESG-panel stiller skarpt på, hvordan ESG-eksperter i dansk erhvervsliv vurderer omnibuspakken og dens konsekvenser for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
For at AI kan skabe reel værdi, kræver det ikke alene teknisk forståelse, det kræver også en kritisk tilgang og ansvarlig anvendelse.
Denne analyse viser, at Djøf-medlemmerne efterspørger mere viden om AI, ikke kun for at kunne bruge teknologien effektivt, men også for at kunne vurdere dens begrænsninger og potentielle risici. Det er en vigtig indsigt, da kompetencer i AI er afgørende for at undgå uønskede konsekvenser som algoritmisk bias og manglende gennemsigtighed.
Kun hvert femte medlem (22%) oplever, at de i enten meget høj grad eller i høj grad, har de nødvendige kompetencer til at anvende AI i deres arbejde.
Vi skifter stort set alle job ind imellem. Men hvor ofte? Er der forskelle på, hvem der skifter job? Hvor tit krydser vi åen og skifter den offentlige sektor ud med den private – og omvendt? Og hvilke jobfunktioner skifter vi til? Det ser denne analyse nærmere på.
Hent analysen om mobilitet mellem den offentlige og den private sektor
Kunstig intelligens (AI) spiller en stadig større rolle i at fremme bæredygtighed og ansvarlighed på tværs af sektorer og brancher. Samtidig intensiveres kravene til virksomheders ESG-indsatser og - rapportering fra både myndigheder og samfundet generelt.
Denne undersøgelse fokuserer på AI’s potentiale og begrænsninger inden for ESG. Vi undersøger, hvordan teknologien kan integreres i virksomhedernes ESG-indsatser og -rapportering samt hvilke etiske og praktiske dilemmaer, der opstår. Som en del af rapporten præsenterer vi syv konkrete anbefalinger til virksomheder, som ønsker at anvende AI til at styrke deres ESG-arbejde.
Hent undersøgelsen om AI's potentiale og begrænsninger inden for ESG
Det første job efter studiet markerer en vigtig overgang fra studie- til arbejdsliv. For mange nyuddannede er det en tid præget af store forventninger, men også udfordringer. Djøfs undersøgelse viser, at en betydelig andel nyuddannede vælger at forlade deres første job efter relativ kort tid.
Undersøgelsen ser nærmere på, hvad der får nyuddannede til at stoppe i deres første job. Resultaterne peger på, at de primære årsager er, at de nyuddannede ønsker mere spændende arbejdsopgaver og bedre mulighed for udvikling. Undersøgelsen finder flere faktorer, der spiller ind.
Hent undersøgelsen om, hvorfor nyuddannede stopper i deres første job
Djøf-medlemmer bruger tit generativ AI til at løse arbejdsopgaver, men for mange ansatte mangler klare retningslinjer for brug af værktøjet.
I denne undersøgelse fokuserer vi på generativ kunstig intelligens som ChatGPT, Gemini og Dall-E, der udnytter store datamængder til at producere indhold baseret på input fra brugerne, kaldet prompts. Det kan for eksempel omfatte produktion af tekst, kode, billeder, lyd eller video. I undersøgelsen benævnes dette blot som 'kunstig intelligens' eller ’AI’.
Hent undersøgelsen om Djøf medlemmers brug af AI
Denne analyse undersøger, hvor mange ledere, både inden for det offentlige og det private, der har en formel lederuddannelse, og den undersøger, hvilke typer uddannelser, de har gennemført, og hvordan det påvirker deres oplevelse af trivsel og kompetence i lederrollen.
Resultaterne giver et spændende indblik i, hvordan formelle uddannelser kan spille en rolle i at ruste ledere til deres opgaver og skabe bedre betingelser for succesfuld ledelse.
En væsentlig forklaring på løngabet mellem mænd og kvinder handler om børn - eller hvordan mænd, kvinder og arbejdsgivere agerer (forskelligt) i forbindelse med fødsel af et barn. Konsekvensen er, at kvinders arbejdsindkomst i gennemsnit falder med 30 %, og indkomsttabet indhentes ikke over et livsforløb.
Ligelønsanalysen viser bl.a. en uforklarlig lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder i ikke-chefjobs på 6 %. Det svarer til 50.702 kr. om året.
Mere end hver tiende (13%) studerende, har oplevet grænseoverskridende adfærd på deres studiejob. Når vi opdeler de studerende på køn, ser vi, at det er signifikant flere kvindelige studerende, der har haft grænseoverskridende oplevelser på studiejobbet, nemlig 18%.
I denne undersøgelse ønsker Djøf at sætte fokus på problemet.
Læs undersøgelse af studerendes erfaringer med grænseoverskridende adfærd i praktik eller studiejob
I denne analyse sætter vi fokus på lederes anvendelse og kompetencer i forhold til kunstig intelligens. I takt med digitaliseringen bliver behovet for en strategisk tilgang til AI-implementering stadig vigtigere - både for at understøtte produktivitet og for at sikre etisk og ansvarlig anvendelse.
Læs analysen: De fleste ledere oplever, at de mangler AI-kompetencer
I Djøf opfatter vi ytringsfrihed som en grundlæggende betingelse for demokratiet – også for offentlige ansatte. Desværre er der udbredt selvcensur blandt netop offentlige ansatte i Danmark.
Med denne undersøgelse vil vi nuancere debatten om ytringsfrihed på offentlige arbejdspladser, og vi præsenterer en række anbefalinger, der styrker rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Læs undersøgelsen: Ansatte i staten holder sig tilbage med at bruge deres ytringsfrihed
Man kan ikke forhandle løn som studerende. Det er der i hvert fald mange studerende, der tror.
Vi har undersøgt det, og det viser sig at meget få studerende – lidt mere end hver fjerde – har forhandlet løn på deres studiejob inden for de seneste 2 år. Til gengæld har tre ud af fire studerende, der har forhandlet løn, fået et udbytte ved deres lønforhandling.
Læs analysen: Lønforhandling for studerende i studiejobs
De erfarne medarbejdere er en uvurderlig ressource på det danske arbejdsmarked, men vores analyse viser, at denne gruppe desværre er overrepræsenteret blandt afskedigelser i den offentlige sektor.
Det er bekymrende, fordi ældre medarbejdere bidrager med erfaring, faglighed og stabilitet, som er afgørende for arbejdspladsernes trivsel og udvikling. At fastholde de erfarne i arbejdslivet er ikke kun en fordel for arbejdspladserne, men også for samfundet som helhed.
Hent analysen: 50+ er stadig overrepræsenteret blandt afskedigelser i det offentlige
Beskæftigelsen i Danmark har nået historiske højder, og en stor del af den positive udvikling skyldes de mest erfarne på arbejdsmarkedet. Der er dog stadig et stort potentiale for, at vi i Danmark kan gøre det endnu bedre.
I denne undersøgelse kan du læse, hvordan vi skaber bedre muligheder for et længere arbejdsliv.
Læs undersøgelsen: Potentialer på arbejdsmarkedet: Hvordan arbejder vi, efter vi fylder 60 år?
Uformelle ledere er en personalegruppe i vækst. I Djøf oplever vi, at brugen af uformelle ledere er vokset markant de sidste år. I løbet af de sidste ti år er antallet af Djøfs medlemmer i personalegruppen ledere/chefer uden personaleansvar steget med 140%.
Men hvem er de uformelle ledere, hvad er deres opgaver, hvilke udfordringer er der i rollen som uformel leder, og hvad er deres mandat i deres ledelsesrolle? Det er spørgsmål, som vi vil forsøge at svare på i denne serie af notater om uformelle ledere.
Flere og flere studerende anvender AI-værktøjer på deres studie. Selvom flere anvender AI-værktøjer på studiet, oplever mange, at der ikke er klare retningslinjer for brugen af AI.
Læs mere i undersøgelsen: Enorm fremgang i andelen af studerende, som anvender kunstig intelligens på deres studie
Der er stadig for mange arbejdsgivere, der stiller upassende spørgsmål til nyuddannedes planer om fx familie og politisk ståsted. Og der er også en tendens til, at nyuddannede kvinder bliver spurgt om familieplanerne end nyuddannede mænd.
Læs mere i undersøgelsen: Stadig for mange nyuddannede spørges ind til deres familieplaner, når de søger job
Nyuddannede medlemmer af Djøf kommer fortsat hurtigt i job efter endt uddannelse – faktisk rekordhurtigt! Men hvad er årsagen til det?
Vores undersøgelse peger på, at studierelevante studiejob stadig har afgørende betydning for den hurtige overgang fra studiet til arbejdsmarkedet.
Læs mere i undersøgelsen: Nyuddannede med samfundsvidenskabelige uddannelser kommer hurtigt i job
I Djøf ønsker vi at sætte fokus på ledertrivsel. Og det forsøger vi med denne undersøgelse, der viser, at en stor andel af lederne på de danske arbejdspladser er pressede. Fx oplever 28% af lederne med personaleansvar, at et højt arbejdstempo går ud over kvaliteten af deres arbejde.
Læs mere i undersøgelsen: Ledertrivsel Mellemlederne er særligt pressede på de danske arbejdspladser
