Forhandling af ansættelseskontrakt
Få overblik over, hvilke ansættelsesvilkår du kan forhandle om, og hvad du skal tage højde for, når du skal forhandle en kontrakt med din kommende arbejdsgiver.
Du kan forhandle om forskellige ansættelsesvilkår, afhængigt af, hvor du bliver ansat. Dine vilkår skal fremgå af din ansættelseskontrakt, en overenskomst eller alternativt en personalehåndbog.
Kontraktforhandling som privatansat
Når du arbejder i en privat virksomhed som funktionær, er der nogle love, der sikrer dig rettigheder som fx løn under sygdom, et bestemt opsigelsesvarsel alt efter din anciennitet, 5 ugers ferie om året og delvis løn under barsel som mor. Derudover kan du være dækket af en overenskomst eller lokale aftaler, der giver dig flere rettigheder.
Hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, kan du prøve at forhandle dig til bedre ansættelsesvilkår, fx ved at tage udgangspunkt i en af overenskomsterne indenfor samme faglige område. Uanset hvad din situation er, bør du sikre dig de bedste ansættelsesvilkår, inden du skriver under på kontrakten.
Ansættelsesvilkår som du kan forhandle om
Herunder kan du se nogle af de ansættelsesvilkår som du kan forsøge at forhandle dig til med din kommende arbejdsgiver.
Årlig lønforhandling
I din ansættelseskontrakt skal der stå, hvor meget du skal have i løn, men hvis du løbende vil stige i løn, bør du også lave en aftale med arbejdsgiver om en årlig lønforhandling.
Du kan altid spørge din chef om en lønforhandling, men du har kun ret til det, hvis det står i din kontrakt.
Vi anbefaler, at der i din kontrakt står en dato eller periode, hvor du hvert år har mulighed for at forhandle løn med din arbejdsgiver. Udover det, er det en god idé at aftale, at din løn som minimum bliver reguleret, så den fx følger den generelle lønudvikling eller Djøfs lønstatistik.
Løn under barsel
Som udgangspunkt er du kun omfattet af funktionær- og barselsloven. Barselsloven giver dig ret til fravær og dagpenge. Funktionærloven giver mor ret til halv løn 4 uger før forventet fødsel og 14 uger efter fødslen.
Du kan dog være dækket af en særlig barselsaftale på din kommende arbejdsplads, der giver dig endnu bedre barselsvilkår. Undersøg derfor, om der står noget om barsel i fx en personalehåndbog, husaftale eller overenskomst.
Vil du gerne have forbedret dine barselsvilkår, skal du forhandle om det. Vær ikke bekymret for at tale om barsel. Det er helt normalt at drøfte barselsvilkår, når I taler om ansættelsesvilkår. Du kan fx forhandle dig til flere ugers betalt barselsorlov, både som mor eller far/medmor.
Hvis det ikke er muligt at lave en aftale om, at du får fuld løn under barselsorlov, kan du forsøge at forhandle dig til, at du i stedet får en løn, der svarer til det beløb som arbejdsgiver kan få refunderet fra Udbetaling Danmark og en barselsfond. Barselsfonde sikrer arbejdsgivere mulighed for øget refusion for deres udgifter til løn til ansatte på barsel. Din arbejdsgiver har pligt til at betale til en barselsfond, men er dog ikke forpligtet til at benytte muligheden for øget refusion, så det er noget, du skal sikre i din kontrakt.
Løn under barns sygedag
Du har ikke automatisk ret til løn, når du holder fri for at passe dit syge barn. Hvis det ikke fremgår af din kontrakt, overenskomst eller virksomhedens personalehåndbog, skal du derfor forhandle dig til at få betalt fri, når du skal passe dit syge barn.
Du kan eksempelvis forhandle om to eller flere betalte fridage i forbindelse med barns sygdom som du frit kan placere under sygdomsperioden.
Du kan argumentere, at det er nødvendigt, at din arbejdsgiver viser fleksibilitet, når der opstår sygdom derhjemme, lige som du også er fleksibel i travle perioder på arbejdet.
Ekstra ferie og ferietillæg
Ifølge loven har du ret til 5 ugers ferie om året. Hvis du er dækket af en overenskomst, kan du have ret til en 6. ferieuge/5 feriefridage. Hvis du ikke har ret til en 6. ferieuge, kan du forhandle om ekstra feriedage med løn eller ret til flere fridage uden løn.
De fleste Djøf-medlemmer har ret til den 6. ferieuge og nogle har også ret til yderligere årlige fridage og omsorgsdage.
Hvis du får forhandlet dig til ekstra feriedage, er det en god idé, at du også aftaler, at dagene enten bliver udbetalt eller overført til næste ferieår, hvis du ikke når at få dem brugt. Sørg også for, at ubrugte ekstra feriedage bliver udbetalt, hvis du stopper på arbejdspladsen.
Du optjener som minimum 1% af din ferieberettigede løn i ferietillæg, men du kan have ret til et højere tillæg, hvis det står i din kontrakt eller overenskomst. Hvis du ikke er dækket af en overenskomst, kan du forhandle dig til et højere ferietillæg på fx 1,5 eller 2%.
Når din stilling er tidsbegrænset
Hvis du bliver ansat i en tidsbegrænset stilling, er det en god idé at få skrevet ind i din kontrakt, at du i løbet af din ansættelse kan drøfte muligheden for en fastansættelse med arbejdsgiver.
Helt konkret anbefaler vi, at du får aftalt et møde senest to måneder før din kontrakt udløber, så du får afklaring om din fremtid og om du skal i gang med at søge andet job.
Ny titel og anciennitet
Hvis din titel ikke er dækkende for, hvad du har af ansvar og opgaver, kan du forhandle om en ny titel, der afspejler dine kompetencer.
Selvom titlen ikke giver en lønstigning her og nu, kan det give gode muligheder for at stige i løn, når du skifter job eller åbne døre til nye karriereveje.
Anciennitet, når du får ny stilling
Din anciennitet skal som udgangspunkt automatisk følge med, når du får en ny stilling i samme virksomhed uden afbrydelse. Hvis du fx går fra at være studentermedhjælper til fastansat, anbefaler vi, at du får skrevet ind i din kontrakt, at din anciennitet regnes fra dit første ansættelsestidspunkt.
Arbejdstid, fleksibilitet og hjemmearbejde
I din ansættelseskontrakt kan du se, hvor mange timer du skal arbejde om ugen, hvilket for de fleste er 37 timer eksklusiv frokostpauser. Du kan forhandle om betalte frokostpauser, hvilket man har på offentlige arbejdspladser og i flere organisationer.
Hvis du får en fast løn, vil overarbejde oftest være indregnet i lønnen. Hvis du ikke mener, at lønnen afspejler arbejdstiden, kan du forsøge at forhandle en højere løn eller lave en aftale om kompensation for overarbejde. Helt konkret kan du foreslå, at din arbejdstid udover de 37 timer giver dig ret til afspadsering i forholdet 1:1 eller 1:1,5 eller at du får betaling for overarbejde.
Fleksibilitet og hjemmearbejde
Hvis du og arbejdsgiver ikke har fået talt om det til jobsamtalen, er det vigtigt, at I ved kontraktforhandlingen får vendt, hvordan du kan tilrettelægge din arbejdstid og hvilken fleksibilitet din nye arbejdsgiver kan tilbyde. Du skal være skarp på, hvad der er vigtigt for dig i den sammenhæng og om det ligefrem kan være en deal breaker. Det er godt at være forholdsvis præcis med, hvad du ønsker, så din arbejdsgiver bedre kan forholde sig til muligheden for at indfri dit ønske.
Hvis det er vigtigt for dig at have mulighed for at arbejde hjemmefra, kan du sikre dig ret til det, ved at få det skrevet ind i din kontrakt. I kan fx aftale 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen. Hvis det ikke står i din kontrakt, kan aftalen i princippet laves om fra dag til dag.Opsigelsesvarsel og prøvetid
Som udgangspunkt følger dine rettigheder loven, når det kommer til opsigelse. Loven giver dig ret til et længere opsigelsesvarsel, jo længere tid du har været ansat. Hvis du har været ansat i under 5 måneder, kan din arbejdsgiver opsige dig med 1 måneds varsel.
Bliver du ansat med 3 måneders prøvetid, kan din arbejdsgiver opsige dig med 14 dages varsel. Du kan prøve at forhandle dig ud af en eventuel prøvetid, så du er bedre sikret. Du kan fx lægge vægt på, at du også frasiger dig dit forkortet varsel, da du under prøvetid ofte kan sige op med 1 dags varsel, eller i nogle tilfælde 14 dages varsel.
Hvis du igennem din ansættelse har ret til forskellige goder som betalt telefon, internet og pc, er det en god idé at aftale i kontrakten, at du også har ret til dem i opsigelsesperioden.
Opsigelsesvarsler for ledere og direktører
Hvis du bliver ansat som leder eller direktør, bør du forsøge at forhandle dig til et længere opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side. Hvor meget varslet skal forlænges i forhold til funktionærlovens varsler, afhænger af om du er leder, direktør eller administrerende direktør. I Djøf anbefaler vi, at virksomhedens opsigelsesvarsel bliver forlænget 3 måneder for ledere, 4 måneder for funktionsdirektører og 12 måneder for administrerende direktører.
Forhandling af direktørkontrakt
Som administrerende direktør er det vigtigt, at du får forhandlet dine ansættelsesvilkår på plads fra starten, så du er sikret rettigheder som ferie, ferietillæg, barselsorlov, løn under sygdom, et bestemt opsigelsesvarsel og ret til at få udbetalt en forholdsmæssig del af din bonus, hvis du fratræder stillingen.
Opsigelse og fratrædelsesgodtgørelse
Da du som administrerende direktør ikke er omfattet af funktionærloven, er der ikke på forhånd fastsat et opsigelsesvarsel for dig eller virksomheden, så det er vigtigt, at du får aftalt nogle fornuftige varsler i din kontrakt. Typisk er virksomhedens opsigelsesvarsel på 6-24 måneder. I de fleste tilfælde udgør varslet 12 måneder. Direktørens eget opsigelsesvarsel er typisk 3-6 måneder.
Hvis du bliver opsagt, bliver du som administrerende direktør oftest fritstillet øjeblikkeligt, men det skal stå i din kontrakt, for at du har krav på det.
Går det dårligt i virksomheden, kan du som direktør risikere at blive fyret, selvom du ikke bærer skylden for problemet. Derfor anbefaler vi, at du sikrer dig en fratrædelsesgodtgørelse for denne risiko. Vi anbefaler også, at du aftaler en særlig fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver opsagt i forbindelse med køb, salg og fusion af virksomheder.
Det er en god idé at få præciseret i din kontrakt, at du i opsigelsesperioden bevarer retten til dine personalegoder.
Hvis du har fået tilbudt en direktørkontrakt, bør du altid tage fat i Djøf og få en professionel vurdering af indholdet og rådgivning om, hvad du skal tage højde for.
Se eksempel på kontrakt
Herunder kan du hente et eksempel på en standard ansættelseskontrakt, der indeholder de vilkår som vi anbefaler for Djøf-medlemmer.
Ansættelseskontrakt (word) Employment contract (word)
Eksempler på andre kontrakter
Se flere eksempler på ansættelseskontrakter, der viser de vilkår som Djøf-medlemmer ofte bliver tilbudt til forskellige stillinger.
Leder (word)
Advokat (word)
Advokatfuldmægtig (word)
Tidsbegrænset ansættelse (word)
Funktionsdirektør (word)
Direktør (word)
I det offentlige er dine vilkår sikret
Når du er ansat i det offentlige, bliver dine vilkår reguleret af den overenskomst som Djøf og Akademikerne har forhandlet med de offentlige arbejdsgivere. Det betyder, at en lang række af dine vilkår allerede er på plads og sikrer dig bedre ansættelsesforhold. Det gælder fx hvis dit barn bliver syg eller indlagt, din ret til løn under barsel, seniorbonus, at du ikke bliver opsagt med forkortet varsel ved sygdom og ekstra ferie og ferietillæg.
Skal du forhandle kontrakt til en stilling som offentlig chef, skal du kontakte Djøf for rådgivning.
Mulighed for at forhandle løntillæg
Udover din basisløn, har du mulighed for at forhandle dig til mere i løn i form af individuelle kvalifikationstillæg, funktionstillæg, engangsvederlag, resultatløn og åremålstillæg. Oftest foregår forhandlingen igennem din tillidsrepræsentant, medmindre du er leder eller ansat som konsulent i staten og selv forhandler din løn.
