Som chef og leder på en undervisnings-, uddannelses- eller forskningsinstitution, bliver du enten ansat på chefaftale eller akademikeroverenskomsten.
Chefaftalerne dækker professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser, almene gymnasier, erhvervsskoler og -voksenuddannelsescentre samt institutioner for forberedende grunduddannelse. For chefaftalerne gælder, at stillingen mindst skal være placeret i lønramme 35.
Akademikeroverenskomsten dækker universiteter, en række kunstneriske uddannelsesinstitutioner mv.
En lederstilling skal mindst være chefkonsulent med personaleledelse og mindst være placeret i lønramme 37.
Oversigt over typiske chef og lederstillinger
I tabellen ser du en oversigt over typiske chef- og lederstillinger, lønramme/teknisk lønramme, niveau og særlige forhold
|
Stilling
|
Lønramme / teknisk lønramme |
Niveau
|
Særlige forhold
|
|
Rektor eller adm. direktør
|
41 - 37 |
1
|
Rektor er sædvanlig betegnelse for den øverste chef, på erhvervsskoler vil stillingen dog typisk have reference til øverste direktør.
|
|
Vicerektor, prorektor, dekan, vicedirektør
|
40 - 36 |
2
|
Stedfortræder for den øverste chef er typisk klassificeret i en lønramme lavere end den øverste chef. Indgår typisk i direktionen, rektorat eller dekanat.
|
|
Områdedirektør, uddannelsesdirektør, prodekan
|
39 - 37 |
2/3
|
Ofte ansvarlig for et stort selvstændigt område. Indgår typisk i direktionen, rektorat eller dekanat.
|
| Uddannelseschef, udviklingschef |
38 - 36 |
3 |
Ansvarlig for et eget selvstændigt område |
| Økonomi- og administrationschef, sekretariatschef, HR-chef, centerchef |
37 - 36 |
3/4 |
Chefer for stabsfunktioner |
|
Pædagogisk leder, uddannelsesleder
|
36 - 35 |
4 |
Direkte linjeledelse af lærergrupper
|
Løn- og ansættelsesvilkår til forhandling
Chefaftalerne er rammeaftaler, hvor en række elementer skal aftales mellem dig og din arbejdsgiver. De generelle regler, som gælder på tværs af statens personalegrupper, fx regler om ferie, særlige feriedage, orlov ved barsel og andre familiemæssige årsager, tjenesterejser, seniorordninger mv. er ikke til forhandling.
Akademikeroverenskomst har ikke samme fleksibilitet som chefaftalerne, dog kan man fortsat indgå bedre vilkår om forlænget opsigelsesvarsel med henvisning til funktionærloven, som alene fastsætter minimumsvilkår. Herunder finder du en nærmere gennemgang af de elementer på chefaftalerne, som du kan forhandle med din arbejdsgiver.
Bemærk, at der er en verserende uenighed på chefaftalernes område mellem staten og de faglige organisationer vedrørende adgangen til ministeriel lønstyring.
Løn
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om opdeling af lønnen i forskellige løndele, fx en sondring mellem lønramme og cheflønstillæg. Der indgås en aftale om en samlet pensionsgivende fast løn.
En hel vifte af forhold skal medtages når lønnen forhandles individuelt. Det betyder, at forhold som stillingens tyngde og kompleksitet, dine kvalifikationer og kompetencer, ledelseserfaring samt den beskæftigelsesmæssige situation vedrørende rekruttering og fastholdelse mv. er størrelser, som man fremover aktivt bør forholde sig til i lønforhandlingerne på institutionerne.
I tilknytning hertil er det naturligt at institutionens størrelse i elever/studerende, årsværk, omsætning, geografisk placering mv. Endelig kan det have betydning om institutionen er værtsinstitution for et administrativt samarbejde.
Akademikeroverenskomsten indeholder en opdeling i lønnen i enten en basisløn eller en lønrammerammeløn. Hertil kan deres ydes løntillæg – enten varigt eller tidsbegrænset.
Ud over den faste samlede løn, så kan der aftales to former for variable løndele: engangsvederlag (bonus) og resultatløn. Det er op til den enkelte institution, om dette skal anvendes og på hvilken måde.
Det er Djøfs anbefaling, at såfremt variable løndele anvendes, så fastlægges de på et objektivt grundlag, samt at de samlet set maksimalt udgør 20% af den samlede løn.
Pensionsvilkår
På chefaftalerne udgør pensionsprocenten 18,00 pct. Den 1. april 2025 stiger denne til 18,97 pct. Der kan individuelt indgås aftale om en højere pensionsprocent.
Pensionsprocenten på akademikeroverenskomsten udgør 17,1 pct. Den 1. april 2025 stiger denne til 18,07 pct.
For chef der overgik til en chefaftale med en lavere pensionsprocent skal denne opskrives med 0,97 pct. med virkning fra 1. april 2025.
På akademikeroverenskomstens område samt Djøfs medlemmer på chefaftalernes område indbetales pensionsbidraget på baggrund af uddannelse til den pensionskasse, som følger af bilag A i Overenskomst for akademikere i staten.
På chefaftalens område gælder for chefer, hvis uddannelse ikke omfattes af akademikeroverenskomsten, sker indbetalingen til pensionskassen P+.
Fratrædelsesvilkår på chefaftale
Bliver du ansat på en chefaftale, er det muligt at aftale en fratrædelsespakke som en del af lønforhandlingen. Visse dele er obligatoriske forbedringer i forhold til funktionærloven og andre kan der forhandles om. Herunder kan du se en oversigt over fratrædelsesvilkår:
I tabellen ser du en oversigt over arbejdsgivers opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse
|
|
Arbejdsgivers opsigelsesvarsel
|
Fratrædelsesgodtgørelse
|
|
Øverste chef
|
Funktionærlovens varsler er gældende. Der er dog fastsat et forlænget varsel på 3 måneder de første 2 år af ansættelsen - herefter forlænges varslet med 6 måneder.
|
Den almindelige fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven er gældende.
Herudover kan der aftales, at der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på op til 9 månedslønninger ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse.
|
|
Øvrige chefer
|
Funktionærlovens varsler er gældende.
Herudover kan der aftales et forlænget opsigelsesvarsel på op til 6 måneder.
|
Den almindelige fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven er gældende.
Herudover kan der aftales, at der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på op til 3 månedslønninger ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse.
|
Arbejdstid
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om arbejdstid. Det er forudsat, at normalarbejdstid udgør 37 timer om ugen, som på den øvrige arbejdsmarked.
Honorering af eventuelt merarbejde sker efter forhandling mellem den enkelte chef og arbejdsgiver, fx i form af bonus. Skal der ydes bonus til øverste chef, så skal dette kunne holdes indenfor den af ministeriet godkendte samlede ramme.
De fleste chefer har typisk en faktisk arbejdstid, som ligger højere end normalarbejdstiden. En række chefer i staten har som lokale ordninger et antal cheffridage som et led i den ofte højere faktiske arbejdstid.
En ofte udbredt ordning er 39/11-ordningen, hvor man aftaler en normal arbejdstid på 39 timer om ugen, mod at man tildeles 11 cheffridage om året.