Din løn som leder
Se, hvad du kan forhandle om som leder, chef og direktør, og hvad der påvirker din lønforhandling, når du skifter job. Tjek også din grundløn, tillæg og åremål, når du er ansat i staten, en region eller en kommune.
Din løn som leder afhænger af flere ting
Der er forskel på, hvad du kan forhandle om som leder i det offentlige og det private. Det gælder også for dine muligheder for at gøre bonusser eller resultatløn til en del af din samlede lønpakke.
Dine muligheder ved lønforhandlingen afhænger ofte af din kontrakt og dine ansættelsesforhold. Men din forhandlingsposition og løn bliver også påvirket af andre ting. Bring dem i spil, så du får en bedre lønpakke med hjem:
- er du ny eller erfaren leder
- dine kompetencer, kvalifikationer og resultater
- dit faglige og økonomiske ansvarsområde
- de strategiske ledelsesopgaver, du skal varetage
- hvor mange og hvilken type medarbejdere, du skal være leder for
- din jobsituation – har du fx flere jobtilbud på hånden
Bliver du ansat i en politisk ledet organisation, har det desuden betydning:
- hvor tæt du er på det politiske niveau
- om du har ansvar for et område med særlig politisk eller mediemæssig bevågenhed.
Ændrer disse ting sig, kan du bruge det i dine årlige lønforhandlinger.
Lønforhandling som offentlig chef og leder
Rammerne for din løn som chef eller leder i den offentlige sektor er reguleret i de kollektive chefaftaler og overenskomster som Djøf er part i med de offentlige arbejdsgiverorganisationer i staten, kommuner og regioner.
Din løn består typisk af en grundløn (basisløn, lønramme, løntrin med videre), som er fastsat i den kollektive chefaftale eller overenskomst som du bliver ansat efter.
Grundlønnen kan suppleres med individuelle tillæg, fx i form af kvalifikations-, funktions- eller cheftillæg.
Hertil kommer muligheden for engangsvederlag, resultatløn og bonus. Det er variable løndele, som bliver udløst, hvis du opnår kvantitative eller kvalitative mål. Engangsvederlag er typisk honorering for en særlig indsats eller merarbejde uden forudgående aftale.
I kommuner og regioner kan du ansættes på kontrakt (overbygningsaftale til en chefaftaleansættelse), hvorefter der ydes en fast kontrakttillæg på 15 eller 20%.
For visse chefstillinger kan der også forhandles om et længere opsigelsesvarsel eller et fratrædelsesbeløb. Dine muligheder afhænger af, om du er ansat i staten eller i region eller kommune og af typen af din ansættelse.
I Djøfs lønoversigt kan du se de aftalte lønninger og tillæg for ansatte i staten, kommuner og regioner. Find din stilling, og se din grundløn, pension og faste tillæg.
Hent lønoversigt for offentligt ansatte
Tidsbegrænset ansættelse (åremål)
Din ansættelse som chef kan være tidsbegrænset - det kaldes at være ansat på åremål. Rammerne for denne type ansættelse er reguleret i en række kollektive åremålsaftaler mellem de offentlige arbejdsgiverorganisationer og Djøf med flere.
Ansættelsesformen er de facto afskaffet i kommuner og regioner, hvor der i dag sker ansættelse på kontraktvilkår.
I staten er ansættelsesformen meget udbredt – og udgør i dag langt over 80 pct. af de statslige chefer som er omfattet af Djøfs forhandlingsområde.
Ansættes du på åremål ydes et åremålstillæg ud over din grundløn og individuelle tillæg. Åremålstillæg størrelse og vilkår skal forhandles, blandt på baggrund af ansættelsens længde og om du er sikret en varig ansættelse bagefter (tilbagegangsret). Princippet er: jo mere usikkerhed, der ligger i din ansættelse, jo større tillæg kan du forhandle om. Det er vigtigt, at du får rådgivning inden ansættelsen.
Din løn som chef i det offentlige
Se lønninger for chefer og ledere i kommuner, regioner eller staten.
Din løn som chef i en kommune eller et fælleskommunalt selskab
Kommunaldirektør
Din løn som kommunaldirektør er fastsat centralt mellem den kommunale arbejdsgiverorganisation KL og Djøf i en chefaftale.
Lønnen afhænger af indbyggertallet i den konkrete kommune. Der er ikke mulighed for yderligere honorering herudover.
Som kommunaldirektør sker ansættelse på kontraktrammeaftalen, hvorefter der udover den faste løn ydes et kontrakttillæg på 20%.
Administrerende direktør i fælleskommunalt selskab
Din løn som administrerende direktør i et fælleskommunalt selskab fastsættes efter konkret forhandling mellem Djøf og selskabet. Den øvre grænse for lønfastsættelsen er svarende til den centralt fastsatte løn for kommunaldirektører i de mindste kommuner.
Visse fælleskommunale selskaber er omfattet af et særligt chefbilag, som giver en højere løn for den administrerende direktør.
Forvaltningsdirektør og stabschef
Din løn som forvaltningsdirektør og stabschef, fx kontorchef, sekretariatschef, økonomichef eller personalechef, er sammensat af:
- en centralt løn aftalt med Djøf, som består af en grundløn og eventuelt særlige tillæg. Denne del af din løn er fastsat i chefaftalen og kan ikke forhandles.
- individuelle tillæg i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn, som du kan forhandle om.
Særligt for forvaltningsdirektører: Din grundløn afhænger af kommunens indbyggertal. Hvis der bor under 60.000 indbyggere, afhænger din grundløn også af antallet af forvaltningschefer.
Ansættes du på kontrakt udgør kontrakttillægget 15%.
Din løn som chef i en region
Regionsdirektør
Din løn som regionsdirektør er fastsat centralt mellem den regionale arbejdsgiverorganisation Danske Regioner og Djøf i en chefaftale.
Som regionsdirektør sker ansættelse på kontraktrammeaftalen, hvorefter der udover den faste løn ydes et kontrakttillæg på 20%.
Direktør og stabschef
Din løn som direktør og stabschef, fx kontorchef, økonomichef eller personalechef, er sammensat af:
- en løn aftalt af Djøf, som består af en grundløn og særlige tillæg. Denne del af din løn er fastsat i chefaftalen og kan ikke forhandles.
- individuelle tillæg i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og resultatløn, som du kan forhandle.
Som direktør indplaceres du på løntrin 53. Du kan forhandle om at starte på løntrin 54 eller 55 efter særlige retningslinjer.
Som stabschef indplaceres du på løntrin 49, 51 eller 52.
Ansættes du på kontrakt udgør kontrakttillægget 15%.
Din løn som chef eller leder i staten
Som leder i staten ansættes du efter akademikeroverenskomstens regler som chefkonsulent med personaleledelse.
Ved egentlige chefstillinger sker ansættelse efter statens kontraktrammeaftale, hvor du som minimum ansættes i løngruppe 1 (svarende til lønramme 37).
Som chef i staten består din løn af en grundløn eller intervalløn. Hertil kommer muligheden for tillæg, resultatløn og engangsvederlag.
Der gælder særlige regler for chefer på uddannelses- og undervisningsinstitutioner.
Oversigt over typiske chef- og lederstillinger
| Stilling/titel | Løngruppe | Lønramme | Særlige forhold |
|---|---|---|---|
|
Lederstillinger, fx teamleder, funktionsleder med videre |
Basislønsindplacering |
36 |
Din løn er indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse. |
|
Kontorchefer og lignende |
Løngruppe 1 |
37 |
Din grundløn aftales inden for et interval. Hertil kommer mulighed for tillæg med videre. |
|
Afdelingschefer, vicedirektører og lignende |
Løngruppe 2 |
38 |
Din grundløn aftales inden for et interval. Hertil kommer mulighed for tillæg med videre. |
|
Afdelingschef i et departement, styrelsesdirektør og lignende |
Løngruppe 3 og 4 |
39 og 40 |
Fast grundløn. Hertil kommer mulighed for tillæg med videre. |
Din løn som chef eller leder i uddannelsessektoren
Som chef og leder på en undervisnings-, uddannelses- eller forskningsinstitution, bliver du enten ansat på chefaftale eller akademikeroverenskomsten.
Chefaftalerne dækker professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser, almene gymnasier, erhvervsskoler og -voksenuddannelsescentre samt institutioner for forberedende grunduddannelse. For chefaftalerne gælder, at stillingen mindst skal være placeret i lønramme 35.
Akademikeroverenskomsten dækker universiteter, en række kunstneriske uddannelsesinstitutioner mv. En lederstilling skal mindst være chefkonsulent med personaleledelse og mindst være placeret i lønramme 37.
Oversigt over typiske chef og lederstillinger
| Stilling | Lønramme / teknisk lønramme | Niveau | Særlige forhold |
|---|---|---|---|
|
Rektor eller adm. direktør |
41 - 37 |
1 |
Rektor er sædvanlig betegnelse for den øverste chef, på erhvervsskoler vil stillingen dog typisk have reference til øverste direktør. |
|
Vicerektor, prorektor, dekan, vicedirektør |
40 - 36 |
2 |
Stedfortræder for den øverste chef er typisk klassificeret i en lønramme lavere end den øverste chef. Indgår typisk i direktionen, rektorat eller dekanat. |
|
Områdedirektør, uddannelsesdirektør, prodekan |
39 - 37 |
2/3 |
Ofte ansvarlig for et stort selvstændigt område. Indgår typisk i direktionen, rektorat eller dekanat. |
| Uddannelseschef, udviklingschef | 38 - 36 | 3 | Ansvarlig for et eget selvstændigt område |
| Økonomi- og administrationschef, sekretariatschef, HR-chef, centerchef | 37 - 36 | 3/4 | Chefer for stabsfunktioner |
|
Pædagogisk leder, uddannelsesleder |
36 - 35 | 4 |
Direkte linjeledelse af lærergrupper |
Løn- og ansættelsesvilkår til forhandling
Chefaftalerne er rammeaftaler, hvor en række elementer skal aftales mellem dig og din arbejdsgiver. De generelle regler, som gælder på tværs af statens personalegrupper, fx regler om ferie, særlige feriedage, orlov ved barsel og andre familiemæssige årsager, tjenesterejser, seniorordninger mv. er ikke til forhandling.
Akademikeroverenskomst har ikke samme fleksibilitet som chefaftalerne, dog kan man fortsat indgå bedre vilkår om forlænget opsigelsesvarsel med henvisning til funktionærloven, som alene fastsætter minimumsvilkår. Herunder finder du en nærmere gennemgang af de elementer på chefaftalerne, som du kan forhandle med din arbejdsgiver.
Løn
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om opdeling af lønnen i forskellige løndele, fx en sondring mellem lønramme og cheflønstillæg. Der indgås en aftale om en samlet pensionsgivende fast løn.
En hel vifte af forhold skal medtages når lønnen forhandles individuelt. Det betyder, at forhold som stillingens tyngde og kompleksitet, dine kvalifikationer og kompetencer, ledelseserfaring samt den beskæftigelsesmæssige situation vedrørende rekruttering og fastholdelse mv. er størrelser, som man fremover aktivt bør forholde sig til i lønforhandlingerne på institutionerne.
I tilknytning hertil er det naturligt at institutionens størrelse i elever/studerende, årsværk, omsætning, geografisk placering mv. Endelig kan det have betydning om institutionen er værtsinstitution for et administrativt samarbejde.
Akademikeroverenskomsten indeholder en opdeling i lønnen i enten en basisløn eller en lønrammerammeløn. Hertil kan deres ydes løntillæg – enten varigt eller tidsbegrænset.
Ud over den faste samlede løn, så kan der aftales to former for variable løndele: engangsvederlag (bonus) og resultatløn. Det er op til den enkelte institution, om dette skal anvendes og på hvilken måde.
Det er Djøfs anbefaling, at såfremt variable løndele anvendes, så fastlægges de på et objektivt grundlag, samt at de samlet set maksimalt udgør 20% af den samlede løn.
Pensionsvilkår
På chefaftalerne udgør pensionsprocenten 18,00 pct. Den 1. april 2025 stiger denne til 18,97 pct. Der kan individuelt indgås aftale om en højere pensionsprocent.
Pensionsprocenten på akademikeroverenskomsten udgør 17,1 pct. Den 1. april 2025 stiger denne til 18,07 pct.
For chef der overgik til en chefaftale med en lavere pensionsprocent skal denne opskrives med 0,97 pct. med virkning fra 1. april 2025.
På akademikeroverenskomstens område samt Djøfs medlemmer på chefaftalernes område indbetales pensionsbidraget på baggrund af uddannelse til den pensionskasse, som følger af bilag A i Overenskomst for akademikere i staten.
På chefaftalens område gælder for chefer, hvis uddannelse ikke omfattes af akademikeroverenskomsten, sker indbetalingen til pensionskassen P+.
Fratrædelsesvilkår på chefaftale
Bliver du ansat på en chefaftale, er det muligt at aftale en fratrædelsespakke som en del af lønforhandlingen. Visse dele er obligatoriske forbedringer i forhold til funktionærloven og andre kan der forhandles om. Herunder kan du se en oversigt over fratrædelsesvilkår:
| Arbejdsgivers opsigelsesvarsel | Fratrædelsesgodtgørelse | |
|---|---|---|
|
Øverste chef |
Funktionærlovens varsler er gældende. Der er dog fastsat et forlænget varsel på 3 måneder de første 2 år af ansættelsen - herefter forlænges varslet med 6 måneder. |
Den almindelige fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven er gældende. Herudover kan der aftales, at der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på op til 9 månedslønninger ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse. |
|
Øvrige chefer |
Funktionærlovens varsler er gældende. Herudover kan der aftales et forlænget opsigelsesvarsel på op til 6 måneder. |
Den almindelige fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven er gældende. Herudover kan der aftales, at der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på op til 3 månedslønninger ved uansøgt afsked, der ikke skyldes væsentlig misligholdelse. |
Arbejdstid
Chefaftalerne indeholder ikke bestemmelser om arbejdstid. Det er forudsat, at normalarbejdstid udgør 37 timer om ugen, som på den øvrige arbejdsmarked.
Honorering af eventuelt merarbejde sker efter forhandling mellem den enkelte chef og arbejdsgiver, fx i form af bonus. Skal der ydes bonus til øverste chef, så skal dette kunne holdes indenfor den af ministeriet godkendte samlede ramme.
De fleste chefer har typisk en faktisk arbejdstid, som ligger højere end normalarbejdstiden. En række chefer i staten har som lokale ordninger et antal cheffridage som et led i den ofte højere faktiske arbejdstid.
En ofte udbredt ordning er 39/11-ordningen, hvor man aftaler en normal arbejdstid på 39 timer om ugen, mod at man tildeles 11 cheffridage om året.
Lønforhandling som privatansat chef og leder
Når du får et lederjob i den private sektor, har du gode muligheder for at påvirke din lønpakke. Og jo højere du er i ledelseshierarkiet, jo bedre muligheder har du for at få dine ønsker til lønpakken opfyldt.
Din løn som leder består af din faste løn, og du har typisk også mulighed for at forhandle om pensionsordning, bonus og goder som firmabil eller videreuddannelse. Fridage, frihed og fleksibilitet kan også indgå i din forhandling.
Kend din værdi og ønsker til lønpakken
Du kommer længst ved forhandlingsbordet, når du har forberedt dit lønudspil, og hvad der er vigtigst for dig at opnå i forhandlingen.
Brug Djøfs lønberegner til at se lønniveauet for ledere og chefer med din anciennitet og uddannelse i den branche, du bliver leder. Du kan også se, hvilke vilkår og personalegoder andre chefer og ledere får.
Prioriter på forhånd, hvad der vigtigst for dig at få med i din samlede lønpakke.
Frihed og fleksibilitet kan være mange penge værd, men bliver ofte overset i lønforhandlingen, fordi du bliver chef eller leder og derfor ansat på jobløn.
På jobløn har du ikke en højeste arbejdstid, og du kan ikke afspadsere eller få betaling for overarbejde, der ligger ud over den aftalte arbejdstid.
Særligt for direktører
Bliver du tilbudt en direktørstilling, bliver din lønpakke aftalt individuelt. Du skal forhandle med organisationens øverste daglige ledelse, ofte med den administrerende direktør.
Skal du være administrerende direktør, bliver din lønpakke forhandlet med bestyrelsen. Typisk med bestyrelsesformanden, som kan have en ekstern advokat med på sidelinjen.
Hvis bestyrelsen er usikker på, hvad en rimelig årlig lønudvikling vil være, kan du bede om at få tilføjet en årlig minimumsregulering af din løn med udgangspunkt i Djøfs lønstatistik.
I kan også aftale en løntrappe, så din løn fx stiger med 3% om året i en årrække.
