Din rolle som tillidsrepræsentant
Her kan du anmelde dig som tillidsrepræsentant for Djøf, læse om tillidsrepræsentantens rolle og opgaver og finde vejledninger til dit arbejde som tillidsvalgt.

Arbejdet som tillidsrepræsentant
Din kerneopgave som tillidsrepræsentant (TR) er at repræsentere en gruppe medarbejdere over for ledelsen, så der kommer en god dialog om medarbejdernes bekymringer og ønsker. Du skal være med til at forhandle løn- og arbejdsvilkår og fremme medarbejdernes trivsel.
Her på siden har vi samlet vejledninger til dig, der er er tillidsrepræsentant og information om rollen og opgaverne til dig, der overvejer at blive tillidsrepræsentant.
Få sparring om dit tillidshverv
Som tillidsrepræsentant for Djøf, kan du altid få rådgivning i forhold til dine opgaver som tillidsrepræsentant. Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 33 95 97 00 eller sende en mail til djoef@djoef.dk
Vi sørger selvfølgelig for, at du løbende bliver opdateret med ny viden, der relaterer sig til dit tillidshverv via vores TR-nyhedsbreve.
Ansøg om penge som TR i det offentlige
Du kan også oplyse om ændringer i dit tillidshverv og finde vejledning til rejseafregning.
Kom på kursus for tillidsrepræsentanter
Vælg mellem en række kurser særligt for tillidsrepræsentanter, hvor du kan få nye kompetencer inden for bl.a. forhandling, samarbejde og kommunikation. Du finder både introkurser for nye tillidsrepræsentanter og særlige uddannelser for dig, der gerne vil have mere praktisk og teoretisk træning i forhandlingens kunst.
Vi anbefaler, at tillidsrepræsentanter i det offentlige prioriterer at deltage i kurserne 'Regelkompasset' og 'Den gode forhandler'. De to kurser er ikke tilgængelige for tillidsrepræsentanter i det private.
Vi tilbyder også TR-kurser i samarbejde med IDA.
Se kursusliste
Rejseafregning i forbindelse med kursus
Når du deltager i kurser under Djøfs TR-uddannelse, kan du få refunderet dine udgifter til rejse og transport. Brug rejseafregningsblanketten herunder.
Se, hvordan du bliver tillidsrepræsentant, og hvad rollen indebærer
Typisk skal dine kolleger vælge dig som tillidsrepræsentant gennem en afstemning. De skal altså se dig som en god repræsentant, der kan varetage deres interesser på arbejdspladsen. En tillidsrepræsentant skal have lyst til at dygtiggøre sig inden for kommunikation, rådgivning og forhandling, samt få en god forståelse for ansættelsesvilkår og overenskomster.
Herunder kan du blive klogere på, hvad det indebærer at være tillidsrepræsentant, og hvordan du bliver det.
Er du blevet valgt som tillidsrepræsentant, suppleant eller arbejdsmiljørepræsentant?
Når du bliver valgt til et tillidshverv skal du anmelde det til Djøf, så vi kan give din arbejdsgiver besked om valget og din nye rolle. Du vil få en kopi af meddelelsen. Valget er først gyldigt, når det er godkendt af Djøf, og når Djøf har anmeldt valget til arbejdsgiver.
Når din arbejdsgiver får besked om valget, har arbejdsgiver tre uger til at lave en indsigelse til Djøf. En indsigelse kan være om formkrav eller TR's kvalifikationer. Som tillidsrepræsentant er du beskyttet fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiver er bekendt med valget.
Tillidsvalgt i det offentlige
Er du valgt til tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller suppleant i det offentlige, skal du give os besked via formularen herunder. Du skal logge ind med MitID, for at komme til formularen.
Hvis du ikke er medlem af Djøf, skal du informere din faglige organisation om, at du er blevet tillidsrepræsentant for Djøf, hvorefter din faglige organisation underretter Djøf, og så kontakter vi dig.
Anmeld dig som TR/AMR i det offentligeTillidsvalgt i det private
Er du valgt som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller suppleant i en privat virksomhed, skal du give os besked via en af nedenstående formularer, hvorefter vi anmelder valget overfor din arbejdsgiver.
Vil du høre mere om TR-rollen?
Har du fået lyst til at blive Djøf-tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, eller vil du gerne høre mere om, hvad det indebærer, så er du velkommen til at kontakte os. Vi vejleder dig om processen og sparrer med dig om de opgaver, der følger med tillidshvervet.
Ring til os på tlf. 33 95 97 00 eller send en mail til djoef@djoef.dk