Gå til hovedindhold

Nogen går foran, når samfundet skal fungere

Analysen, der ændrer en beslutning. Spørgsmålet, der får en risiko frem i lyset. Aftalen, der får et samarbejde til at lykkes.

Værdien af vores medlemmers faglighed er ikke altid synlig i det færdige resultat. Men den er med til at afgøre, om løsningen holder, og om den virker for dem, der skal bruge den.

Nogen går foran, når børns data bliver en forretning.

Nogen går foran

Når børn spiller, ser videoer og bruger sociale medier, efterlader de digitale spor. Men hvilke oplysninger bliver samlet ind? Hvad bliver de brugt til? Og hvem tjener på dem?

Vores medlemmer er med til at beskytte børns privatliv og sætte grænser for, hvordan virksomheder kan tjene penge på deres data. De undersøger, hvordan oplysningerne indsamles og bruges, stiller krav til beskyttelsen og omsætter regler til praksis i udviklingen af digitale tjenester.

Nogen går foran, når AI er med til at give dig et nej.

Nogen går foran

En virksomhed bruger AI til at vurdere jobansøgere. Men hvilke oplysninger bygger vurderingen på? Risikerer den at overse kvalificerede kandidater? Og hvem tager ansvar, hvis den tager fejl?

Vores medlemmer er med til at stille krav til systemerne, undersøge risikoen for forskelsbehandling og fastlægge, hvordan en vurdering kan efterprøves af et menneske.

Det beskytter ansøgerne og giver virksomheden bedre grundlag for at vælge kommende medarbejdere.

Nogen går foran, når AI skal lære af vores patientdata.

Nogen går foran

Data fra tidligere behandlinger kan hjælpe med at udvikle AI, der opdager sygdom. Men følsomme oplysninger kræver klare og stramme rammer.

Vores medlemmer er med til at afklare, hvilke data der må bruges, hvem der må få adgang, og hvilke krav hospitaler og teknologileverandører skal leve op til.

Det er en del af arbejdet med at gøre bedre behandling mulig og samtidig beskytte danskernes privatliv.

Nogen går foran, når grønne ambitioner skal blive til virkelighed.

Nogen går foran

En virksomhed vil sænke sine udledninger. Skal den skifte energikilder, ændre logistikken eller stille anderledes krav til leverandørerne?

Vores medlemmer er med til at beregne omkostninger, vurdere risici og sammenholde den forventede klimaeffekt af forskellige løsninger. De omsætter målene til beslutningsgrundlag, budgetter og aftaler.

Det hjælper virksomheden med at prioritere sine investeringer og få omstillingen til at ske.

Når ny teknologi skal bruges ansvarligt. Når en virksomhed skal finde vej ind på et nyt marked. Når en klimaambition skal blive til en investering og et samfundsgode.

Bag de beslutninger, der flytter virksomheder og samfund, er der mennesker, som går forrest, undersøger mulighederne, afvejer hensynene og tager ansvar for næste skridt.

Det gør vores medlemmer hver dag.

Flere investeringerne i viden, innovation og kompetencer

Danmark skal investere mere i den viden, der skaber morgendagens løsninger. Derfor arbejder Djøf for, at virksomheder og arbejdspladser får mere ud af at investere i forskning, innovation og uddannelse. 

Djøfs politiske chefrådgiver Jannik Schack sidder i en sofa og smiler til kameraet.

Jannik Schack 

Politisk chefrådgiver

22 85 47 17

jsk@djoef.dk