Få bedre balance i hverdagen
Her får du tips, redskaber og inspiration til, hvordan du får en god balance mellem arbejde og fritid, der passer til dit liv.
4 trin til bedre balance
Work-life-balance handler om at skabe overskud til de ting, du gerne vil. Kom med op i helikopteren, og få overblik over de prioriteter og forandringer, der kan give dig en bedre balance.
Kortlæg din tid
God balance starter med et overblik over, hvad du bruger din tid på. Og om du bruger tiden rigtigt for dig.
Gør regnskab i en uge, hvor du i et skema skriver ned, hvad du bruger døgnets 24 timer på alle ugens dage – fx arbejde, transport, søvn, familie, sport og fritidsaktiviteter.
Når du er færdig, så spørg dig selv:
Refleksionsspørgsmål
- Er du overrasket over, hvad der fylder meget?
- Er der noget, der fylder for meget?
- Er der noget, der fylder for lidt?
- Hvad giver dig energi og overskud?
Vælg dine prioriteter
Så er det tid til at træffe nogle valg. Du ved, hvordan du bruger din tid, og om noget skal fylde mindre eller mere i dit liv. Du skal nu beslutte, hvilke områder det er vigtigst for dig at forbedre.
Du kan fx tegne et lagkagediagram og navngive de områder, der fylder for dig, fx familie, arbejde, fordybelse, venner, alenetid, fritid, ferie, efteruddannelse og andet, der er vigtigt i dit liv. Vurdér hvert område på en skala fra 0-10, og vælg så de 1-2 vigtigste områder, som du vil forbedre.
Refleksionsspørgsmål
- Hvad er dine vigtigste ønsker lige nu i forhold til, hvor du er i livet?
- Hvad fungerer allerede godt, som du måske skal styrke/gøre mere af?
- Hvad vil du gerne prioritere?
- Hvad er dit vigtigste mål?
- Hvordan kan du bedst koordinere dine valg og prioriteter med din partner?
Sæt mål og handling bag
Vælg nu 1-3 mål inden for hvert af de områder, du vil forbedre. Skriv områderne ned, og notér ved hvert mål:
- Handlinger: hvilke 1-2 ting kan du gøre for at komme dette mål nærmere?
- Tidsramme: hvornår skal du gøre det?
- Støtte og ressourcer: hvem kan hjælpe dig, så du får handlet på dine beslutninger?
Er dit mål at sætte mere struktur på din arbejdsdag, kan du hente hjælpe-redskaberne:
- Ark - Skab overblik over opgaver og prioritering af dem (.pdf)
- Skema - Få styr på dit tidsforbrug (.xlsx)
Refleksionsspørgsmål
- Er det vigtigt for dig at prioritere din karriere lige nu og stræbe efter ambitiøse mål? Hvis ja, overvej hvad der kan understøtte det. Skal du fx arbejde mere effektivt, have en mentor eller snakke med din partner om, hvordan I fordeler opgaverne derhjemme?
- Er det vigtigt for dig at få mere overskud til at opnå mål i din fritid? Hvis ja, overvej hvad der kan understøtte det. Skal du gå ned i tid, er der opgaver du ikke længere skal løse, kunne du have gavn af mindfulness-øvelser til at skabe mere ro og overskud, eller noget helt fjerde?
Hold fast i forandringerne
Vaner er praktiske, fordi de hjælper os igennem dagen, uden at vi skal overveje hvert eneste skridt. Men de er problematiske, hvis de automatisk får os til at gøre ting, der ikke er gode for os.
Kig derfor også på dine vaner, når du vil skabe en forandring – er der noget, du skal ændre? Spørg dig selv:
- Hvilke 3 nye, gode vaner skal du dyrke?
- Hvilke 3 gamle vaner skal du begrave?
Det tager 66 dage at skabe en ny vane og holde den – måske kortere hvis aktiviteten er kendt, og måske længere hvis det er noget helt nyt.
Vær forberedt på, at du muligvis får lyst til at kaste håndklædet i ringen undervejs. Så kan det være en god ide at genbesøge dit mål og det, du håber at få ud af din nye vane.
Skab fokus med mindfulness
Mindfulness og meditation kan hjælpe dig med at holde fokus. Du træner din opmærksomhed og koncentrationsevne. Og du styrker din evne til at være til stede i nuet, så du kan fokusere på de ting, som er vigtige for dig – måske dine nye vaner.
Find din work-life-balance-strategi
Bliv bevidst om, hvordan du helst håndterer balancen mellem arbejde og fritid. Når du kender din egen, kærestens og kollegernes foretrukne work-life-balance-strategi, får I et værktøj til at forstå hinandens arbejdsmønstre og prioriteringer i hverdagen.
Tag snakken med din chef
Gennem hele dit liv sker der ting, som påvirker dine prioriteter på jobbet. Du får børn, flytter – måske til et andet land – du efteruddanner dig eller får lyst til at gå nye veje. Det skal du handle på, men det er ikke ligegyldigt hvordan, mener underdirektøren i Milestone Systems.
-Du skal forfølge det, der gør dig glad og motiveret – om det så er flere arbejdsopgaver, en ny faglighed eller mere tid til familien – ellers bliver der let ubalance. Men hvis noget skal ændres i dit arbejdsliv, har du også selv et ansvar for at sige til, siger Malou Mousten Dyhr Toft, der er underdirektør i tech-virksomheden Milestone Systems.
Tag snakken i tide
Sig til, før jorden brænder under dig, hvis du kan. Din chef kan bedre hjælpe dig, når du løbende gør opmærksom på, hvordan du har det.
Som leder har Malou Mousten Dyhr Toft selv suppleret de løbende opgavemøder med jævnlige udviklingsmøder, så alt ikke hviler på den årlige mus-samtale.
- Vi tager generelt for få og for sjældne individuelle courageous conversations, af frygt for, at noget kører af sporet. Med mere fokus på ”hvordan” frem for ”hvad” får I en bedre ramme for at tale om, hvilken adfærd eller ændringer der kan være nøglen i forskellige samarbejdsrelationer, uddyber hun.
Vær konkret og ærlig
Når du ønsker ændringer, så giv din chef en chance for at stille ind på den rette frekvens. Fx kan du sige på forhånd, at du gerne vil vende noget omkring din personlige situation på jobbet.
På mødet skal du være konkret og ærlig om dine ønsker og ambitioner. Lad være med at pakke tingene ind. Du risikerer bare, at din chef ikke opfanger, hvad du vil. Fx mere ansvar, mere fleksible arbejdstider, eller mere anerkendelse i teamet.
Gør dig også klart, hvad du vil bruge din leders svar til.
Er du klar til et nej?
- Din chef siger muligvis nej. Vær på forhånd afklaret med, hvad der er til forhandling, og hvad der eventuelt ikke er. Kan du leve med, at dit ønske ikke bliver opfyldt? Så undlad at være stejl i dine krav og udmeldinger. Kan du ikke leve med et nej? Hvad gør du så?, siger Malou Mousten Dyhr Toft og tilføjer:
- Det hjælper at være godt forberedt. Hav gerne forslag til løsninger på det, du vil opnå. Og sæt god tid af til mødet. Husk også at aftale, hvad der skal ske efter mødet. Skal I mødes igen om en uges tid? Skal HR involveres? Eller var det vigtigste at få ventileret og taget snakken?
Hvis du har brug for en generalprøve – måske fordi du ikke er helt tryg ved din chef – kan du fx teste dine argumenter på en anden leder eller mentor i din organisation eller omgangskreds.
Glem hvad de andre mener
Du skal have det godt med dine valg og fravalg. Men luk ørerne for andres meninger. Kun du ved, hvordan du skaber mening og energi i dit liv.
- Du kan selvfølgelig ikke det hele, så vær realistisk. Vil du være topleder, ja så er det nok de færreste, der kan nøjes med at arbejde 37 timer om ugen. Jeg har selv tre børn og synes, at Lagkagehuset gør det glimrende, og at rengøringshjælp er en velsignelse.
Det gælder om at droppe den dårlige samvittighed – for tit er vi jo vores egen værste dommere. Så træf de valg, der er vigtige for din livsglæde, og tag så snakken med din chef, hvis det er det, der skal til, understreger Malou Mousten Dyhr Toft.Tips til snakken med din chef
- Spræng ikke en bombe på mødet, men snak løbende med din leder.
- Vær tydelig og ærlig – og hav konkrete forslag til løsninger.
- Gør dig klart, at din leder kan sige nej. Hvad gør du så?
- Husk at aftale, hvad der skal ske efter mødet.
- Det er naturligt at føle sig nervøs, når du har nye krav eller ønsker til dit job, for det kan opfattes som utilfredshed. Derfor kan du bruge os i Djøf til at teste dine argumenter og få sparring om samtalen med din chef.
- Jakob Sloth Petersen chefkonsulent i Djøf
5 råd til at sætte struktur på din arbejdsdag
Du genkender det måske. Du har travlt, indbakken og kalenderen er fyldt op, og du får heldigvis også en del fra hånden. Alligevel har du fornemmelsen af at løbe i cirkler. Eller at din indsats ikke bliver anerkendt, som du havde forventet.
- Så er sagen måske den, at du ikke arbejder effektivt. Når du er effektiv, bruger du dine ressourcer på de opgaver, som forventes løst, med minimalt tidsspild, og til aftalt kvalitet og deadline. Omvendt kan du jo godt sætte gang i eller levere hurtigt på en masse opgaver, som er uden for målskiven, påpeger chefkonsulent i Djøf, Pia Ravn, som her giver fem råd til at strukturere din arbejdsdag og nå dine mål.
Find dit fokus
Du skal vide, hvad der forventes af dig, hvis du skal være effektiv. Og her kommer 80/20-reglen ind. 20% af dine opgaver bidrager til 80% af dine resultater (ligesom du går med 20% af dine sko 80% af tiden). Og det er de 20%, du primært bliver målt på og belønnet for.
Indkreds de vigtigste 20% af dine opgaver og afstem dem løbende med din leder:
- Er det her stadig mit fokus?
- Har deadline rykket sig?
- Og er de her mennesker stadig de vigtigste interessenter for opgaven?
Du kan bruge nedenstående ark til at få overblik over dine opgaver:
Kend din rytme
Komplicerede opgaver kræver dig, når du har mest energi og fokus. Er du er i dit es om morgenen, så lav dine vigtigste opgaver der. Eller skriver du bedst efter en gåtur, så sæt tid af til det. Find din egen rytme, og planlæg din dag ud fra det.
- Og så er der de dårlige vaner, som forstyrrer din fokustid. Når du fx lige tjekker en pop-up på skærmen, tager telefonen eller skriver en mail, mens du sidder med en opgave. Faktisk er det tit dig selv, der forstyrrer mest, når du arbejder. Så indarbejd gode rutiner for fokustid og vær vedholdende: gør det, du har bestemt dig for, også når overspringshandlingerne lokker, siger Pia Ravn.
Planlæg din tid
Brug din kalender til at styre dine opgaver og ressourcer. Men planlæg højst 80% af din tid – til de vigtigste 20% opgaver, selvfølgelig – så du stadig er tilgængelig for dine kolleger og opgaver, der pludselig skal prioriteres.
Sæt altid sluttidspunkter for dine leverancer, for uafsluttede opgaver tærer på din koncentration. Skrider din tidsplan, så sæt ny tid af til opgaven senere. Det giver ro i hovedet til det, du arbejder med nu.
Pauser skal også i din kalender. Du kan højst koncentrere dig 45 minutter ad gangen, så tag flere, korte pauser i løbet af dagen. Husk, at der er mange former for pauser fx at klare hovedet, snakke med en kollega, slappe af eller ringe til lægen.
Har du brug for et bedre overblik over dit tidsforbrug, kan du prøve at indtaste det i nedenstående skema:
Brug feedback
Når du inddrager andre, bliver dit resultat bedre, du vedligeholder dit netværk og gør dig mere synlig. Få gerne sparring fra nogen, du synes er dygtige eller kritiske. Giv også dig selv feedback.
Gør status hver tredje eller sjette måned og skriv de resultater ned, du har nået med dine 20% vigtigste opgaver. Pludselig kan du nemlig ikke huske, at du sparkede døren ind for ni måneder siden.
Dine feedbackmøder med dig selv er også en god måde at opdatere dit cv – og er du effektiv, kan du klare det på 30 minutter.
Luk ned og lad op
Du husker særligt din dags højdepunkter og afslutninger. Så slut din arbejdsdag godt. Luk ned fem minutter før fyraften i stedet for at haste ud ad døren, efterlade uafsluttede mails eller klare et telefonopkald to minutter i lukketid.
- Rund gerne dagen af med fem dybe vejrtrækninger og en vurdering af din indsats versus dit udbytte af arbejdsdagen. Hvornår og hvordan har du peaket i løbet af dagen? Er der uafsluttede opgaver, som skal håndteres, fx sættes i kalenderen senere på ugen? Skriv det ned, som fylder, så du ikke kun lukker computeren, men også dit hoved. Så kan du lade op og være effektiv igen i morgen, anbefaler chefkonsulenten.
Tips til bedre selvledelse
Bliv skarp på, hvordan du prioriterer dine arbejdsopgaver og afklarer mål, retning og ansvar med din chef som selvledende medarbejder.
5 råd til at få en god relation til din chef
Der findes fremragende ledere og sløje chefer. Og de fleste ligger et sted derimellem.
Uanset om du har vundet i det store cheflotteri eller trukket en nitte, er der god grund til at pleje jeres forhold så godt som muligt. Al erfaring viser nemlig, at din relation til chefen er afgørende for din trivsel og dine muligheder i jobbet.
Her får du fire råd, der hjælper dig til at forstå din chefs sendefrekvens og kommunikere, så I begge to opnår jeres ønsker og mål.
Sæt dig i din chefs sted
En god relation starter med at forstå, hvilken type din chef er, og hvilken situation, din chef befinder sig i.
Hvad driver din leder? Ingen kan læse tanker, men prøv alligevel at afkode nogle træk. Lyser han eller hun op, hvis du kommer med nye ideer, eller ligger motivationen snarere i stabil, sikker drift? Og er din chef introvert eller ekstrovert? Sagsorienteret eller relationsorienteret?
Du behøver ikke dele din chefs præferencer, men du skal kende dem. Kig også på dig selv – er du en helt anden type? Hvordan?
Prøv så at forstå din chefs situation. Hvad bliver din chef målt på? Hvornår er din chef en succes? Hvilke relationer har din chef i organisationen? Hvilke krydspres agerer han eller hun i? Hvad tynger?
Når du kender din leders kontekst, kan du bedre forstå hans eller hendes beslutninger og adfærd.
Opbyg tryghed og tillid
Tryghed og tillid er centralt for forholdet til din nærmeste leder. Det opnår du ved at holde aftaler, være loyal og informere i god tid.
Har du et projekt, der er i risiko for at kæntre, så inddrag din chef, før båden begynder at tage vand ind. Tænk også gerne i løsninger, hvis du påpeger problemer.
Når din chef er tryg ved dig, udvides rammen typisk for, hvilken kritik du kan komme med, og hvilke opgaver du kan betros.
Det tager tid at bygge tillid og tryghed, og det kommer ikke af sig selv. Men når I finder musikken, vil din chef formentlig give dig længere snor og udvide dit handlerum, så I kan gøre hinanden bedre og bedre.
Flet dine ønsker med virksomhedens
Vil du have gennemslagskraft og flere af dine forslag igennem, så flet dine egne ønsker med virksomhedens mål.
Har du ambitioner om fx at blive projektleder, så understreg, hvordan det vil spille sammen med forretningens strategi og skabe resultater – frem for blot at slå på, hvor spændende det kunne være for dig.
Rammesæt møderne med din chef
Kender du det: Du har bedt om et møde med chefen. Men under mødet taler I om noget helt andet, end du havde planlagt. Du går mere forvirret derfra – og måske har du ovenikøbet en uønsket opgave under armen. Så har du helt sikkert også ærgret dig over, at du ikke fik sat nogle bedre rammer for mødet.
Det sidste råd handler derfor om, hvad du bør overveje inden et møde med din chef:
- Emne: Hvad er emnet for mødet?
- Formål: Hvad vil du have ud af mødet? Grønt lys for noget? Eller sparring?
- Hvem? Er det overhovedet din chef, du skal tale med? Eller måske en specialist?
- Hvordan? Vær tydelig om, hvordan du ønsker mødet afviklet. Sig fx ”Jeg har ikke brug for, at vi beslutter noget på det her møde, men vil gerne sparre med dig om den her sag, er det okay?”
Giv konstruktiv sparring
Den gode relation til chefen handler om at være opmærksom på, hvilken kommunikation der virker og ikke virker. Så kan I undgå mange misforståelser og få det bedste ud af hinanden. Hverken din leder eller arbejdsplads har brug for et team af nikkedukker, så vær en konstruktiv, kritisk sparringspartner.
Det vil gavne jeres arbejdsfællesskab, din arbejdsglæde og dine muligheder i jobbet.
Bliv mester i at sparre på distancen
De spontane spørgsmål og sparringsrunder bliver færre, når du og dine kolleger arbejder mere derhjemme og mindre på kontoret. Men med distancen stiger jeres behov for at tjekke ind med hinanden både fagligt og socialt. Med sparring skaber I ikke bare bedre resultater. Det er også nemmere og sjovere at løse opgaverne, når du har en god kontakt med de andre på jobbet.
Her får du gode råd til at sparre på distancen.
Find den rigtige sparringspartner
Du kan formentlig trække på mange kolleger, når du har brug for sparring. Men husker du det? Slå autopiloten fra, og vælg ud fra flere perspektiver, end at du og Peter plejer at sparre godt.
Overvej, hvem der har de kompetencer, evner, viden og personlighed, som matcher dit behov bedst. Er det din chef, en fagspecialist eller en kollega, fordi noget omkring dig driller?
Når du tænker bredt, får du adgang til flere af dine kolleger – og det er vigtigt, når I arbejder på distancen og mangler den daglige kontakt på gangene, i kantinen og ved kaffemaskinen. Både for jeres sociale fællesskab, og fordi du bliver skarpere på dine egne opgavers bidrag til de fælles forretningsmål med et bredt netværk af sparringspartnere.
Vær tydelig om formålet
Din kollega er ikke tankelæser og vil helt sikkert sætte pris på god forberedelse. Når I sparrer online, kan det være sværere at fornemme og læse dine signaler, end når I sidder i samme rum.
Fortæl om dit behov – gerne før I mødes. Skal hun bare lytte? Vil du have hendes råd eller erfaringer? Handler det om at læsse af? Eller skal I brainstorme og ideudvikle?
Hav også respekt for din kollegas tid. Lad være med at mase en sparring ind i din kollegas kalender, så hun må skippe frokosten eller får væg-til-væg møder fra morgen til fyraften. Selv med en stram kalender vil din kollega nødigt afvise dig, men en tidspresset sparringspartner er sjældent den bedste.
Vælg den rigtige kanal
Når dine kolleger arbejder hjemmefra, har du dårligere føling med stemning, travlhed og tilgængelighed.
Overvej, hvilket medie der passer bedst til dit formål. En sms eller chat kan glimrende bekræfte en aftale. Et telefonopkald fungerer fint, hvis I ikke har behov for visuelt materiale. Og som bonus får I mulighed for at gå en tur eller tage en pause fra skærmen, når I ikke er bænket ved computeren.
Onlinemøder er bedst, når I skal se hinanden i øjnene, og fungerer typisk bedre end telefonen, hvis I er mere end to deltagere. Andre gange er et fysisk møde den gode løsning, fx hvis du skal forhandle eller styrke en relation. Eller hvis I skal i gang med whiteboards og kreative udviklingsopgaver. Og hvad med en walk-and-talk, hvis I skal vende en udfordring?
Sæt dig ind i de teknologier og platforme, din organisation benytter, så du er klar til at sparre med dine kolleger på alle kanaler.
Hellere en sparring for meget
Sparring på den hybride arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde, kræver en indsats fra ledelsen og fra dig som medarbejder. Der bør være klare rammer for, hvordan I samarbejder på distancen.
Er din leder ikke tydelig om det, så tag selv initiativ, eventuelt sammen med dine kolleger, til at skabe rammerne for jeres måde at distancesamarbejde på.
Når I sidder på forskellige adresser, er det sværere at fornemme hinandens opgaver og nemmere at fortabe sig i et spor, som ville have godt af et nyt perspektiv. Så tag hellere fat i dine kolleger en gang for meget end en gang for lidt.
Bliv klogere på hybridledelse
Få sparring om dit arbejdsliv
Som medlem af Djøf, kan du få professionel sparring om dit arbejdsliv og din karriere. Savner du fx sparring om work-life-balance eller gode råd til, hvordan du taler med din chef om dine overvejelser, så book en karrieresamtale med en af vores rådgivere.
