Feriehindring

Sygdom er en lovlig feriehindring. Det betyder, at du ikke har pligt til at holde din planlagte ferie, hvis du bliver syg. 

Din ferie begynder på din første feriedag, på det tidspunkt, hvor du normalt ville møde på arbejde. Er du syg på dette tidspunkt, har du ikke pligt til at begynde din ferie. Men du må godt begynde din ferie, hvis du selv ønsker det.

Hvis du gerne vil holde din ferie på et senere tidspunkt, kræver det, at du sygemelder dig, inden din ferie begynder. Her skal du følge de normale procedurer for sygemelding, der gælder på din arbejdsplads.

Hvis du bliver rask igen, inden ferien er slut, skal du raskmelde dig og fortælle din arbejdsgiver, om du vil møde på arbejde, eller om du vil holde den resterende del af din planlagte ferie.

Få erstattet dine sygdomsramte feriedage

Du har ret til at få erstattet den ferie, du ikke fik holdt, fordi du blev syg, inden din ferie begyndte. Når du skal holde din erstatningsferie, gælder de almindelige regler om, at du skal holde din ferie inden for ferieafholdelsesperioden. Husk at aftale ferie med din arbejdsgiver i god tid.

De 3 måneders varsel før hovedferie kan dog kortes ned, hvis det er nødvendigt for, at du kan nå at holde din hovedferie inden hovedferieperioden slutter den 30. september. I den situation skal din arbejdsgiver varsle din erstatningsferie umiddelbart efter, at du har raskmeldt dig.

Varslet på 1 måned for din øvrige ferie kan ikke forkortes.

Det er derfor en god idé, at du taler med din chef om, hvornår du vil holde erstatningsferie, lige så snart, du er rask. Hvis du gerne vil holde din erstatningsferie i forlængelse af din oprindelige ferie, kræver det, at du og din arbejdsgiver indgår en aftale om det.

Bliver du syg under din ferie, skal du med det samme melde dig syg hos din arbejdsgiver. For at få mulighed for at holde din ferie på et senere tidspunkt, skal du have en lægeerklæring, der gælder fra første sygedag. Du skal selv betale udgifterne til lægeerklæringen.

Hvor meget ferie, du kan få erstattet, afhænger af, hvor længe du er syg, og hvor længe du har været ansat hos din arbejdsgiver.

Hvis du bliver rask, inden ferien slutter, skal du raskmelde dig og samtidigt meddele din arbejdsgiver om, hvorvidt du vil genoptage arbejdet eller holde den resterende del af din planlagte ferie.

Din ret til erstatningsferie

Hvis du bliver syg under din ferie, har du først ret til erstatningsferie, når du har haft 5 sygedage i alt under ferie, inden for det samme ferieår. Det hedder karensdage.

Hvis du har været syg i 5 dage i din vinterferie, og bliver syg igen i sommerferien, inden for samme ferieår, har du allerede haft din karensperiode. Husk, at sygedagene kun tæller med i regnskabet for erstatningsferie, hvis du har meldt det til din arbejdsgiver.

Karensdagene udgør 5 ud af 25 mulige feriedage. Hvis du har været ansat i et helt ferieår, svarer det til 1/5. Hvis du har været ansat hos din arbejdsgiver i kortere tid, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Du skal holde din erstatningsferie efter de almindelige ferieregler. Hvis du ønsker at holde erstatningsferien i forlængelse af din oprindelige planlagte ferie, skal du indgå en aftale med din arbejdsgiver.

Hvis du, pga. en lovlig feriehindring, ikke når at holde din ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, kan du som udgangspunkt få overført 4 ugers ferie til næste ferieafholdelsesperiode.

De 4 første ferieuger i hver ferieafholdelsesperiode er særligt beskyttede, og derfor kan du som hovedregel ikke få dem udbetalt pga. feriehindring. Hvis du ikke har haft mulighed for at holde hele eller dele af din ferie inden 31. december, vil op til 4 af dine 5 ugers ferie automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode.

Hvis du fortsat er forhindret i at holde ferie, og ikke når at holde din ferie i den nye ferieafholdelsesperiode, bliver ferien igen overført til næste periode.

Er du feriehindret pga. sygdom eller barsel, har du dog ret til få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter to ferieafholdelsesperioder stadig er forhindret i at holde ferie. Men du kan også vælge at få ferien overført en tredje gang.

Er du forhindret i at holde din 5. ferieuge, skal din arbejdsgiver automatisk udbetale den, når ferieafholdelsesperioden udløber d. 31. december.

Du kan også aftale med din arbejdsgiver at få overført den 5. ferieuge til næste ferieafholdelsesperiode.

Det er en god idé at lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver, fx på mail, så I ikke bliver i tvivl om, hvad I har aftalt.

Hvis du er helt eller delvist sygemeldt pga. længerevarende sygdom, har du allerede en feriehindring i forhold til planlagt ferie. Du skal derfor ikke sygemelde dig på ny, den første dag i ferien, og du er ikke forpligtet til at holde ferien.

Hvis du gerne vil holde ferie på trods af sygdom, så du fx kan tage med din familie på en planlagt ferie, kræver det, at du laver en såkaldt teknisk raskmelding hos jobcenteret. For at du kan lave en teknisk raskmelding, skal du først have din læges vurdering af, om en ferie vil forsinke din helbredelse. Hvis lægen siger god for, at du holder ferie, kan du herefter kontakte jobcenteret.

En teknisk raskmelding er en aftale, som du laver med jobcenteret. Når du laver den aftale, bliver du ikke indkaldt til møder eller anden opfølgning fra jobcenteret under ferien.

Før din ferie skal du også aftale med din arbejdsgiver, at du raskmelder dig for at holde ferie, og efterfølgende melder dig syg igen. Det er vigtigt at lave en aftale om en teknisk raskmelding, for at undgå, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvor din arbejdsgiver ikke får sygedagpengerefusion, når du fortsat er sygemeldt.