Djøf

Din løn som offentligt ansat

Tjek din løn, som offentlig ansat og find ud af, hvad der anciennitetsbestemt fx i forhold til tillæg. Få viden om pension, resultatløn og funktionstillæg.

Som offentligt ansat er dine løn- og ansættelsesvilkår fastsat i de statslige, kommunale eller regionale overenskomster og aftaler. Din løn er sammensat af en basisløn/grundløn og individuel løn i form af kvalifikationstillæg, funktionstillæg og engangsvederlag/resultatløn, arbejdsgiverbetalt pension samt eventuelt andre goder.

Din basisløn som medarbejder

Din løn som fuldmægtig i staten, en kommune eller region består af et anciennitetsbestemt basisløntrin, som udgangspunkt et anciennitetsbestemt rådighedstillæg og eventuelle individuelle tillæg, engangsvederlag og en eventuel resultatløn samt pension. Din basisløn og dit rådighedstillæg er ikke til forhandling, da de er fastsat i overenskomsten.

Din basisløn som special- eller chefkonsulent i en kommune eller region består af en fast basisløn. I staten er special- og chefkonsulenters basisløn et interval, hvor du kan forhandle om din indplacering. Udover basislønnen kommer eventuelle individuelle tillæg, engangsvederlag og en eventuel resultatløn samt pension. Udover din løn skal du også være opmærksom på dine øvrige vilkår som special- eller chefkonsulent.

Som fuldmægtig afhænger din indplacering på basisløntrin og rådighedstillæg af din erfaring som kandidat, altså hvor mange års akademisk arbejde du har haft, efter du blev kandidat. 

Som nyuddannet kandidat bliver du indplaceret på løntrin 4, som er et toårigt trin. Herefter følger trin 5 og 6, som er etårige. Og herefter følger trin 8, som er sluttrin på basislønskalaen. Trin 7 er civiløkonomernes øverste trin. Som bachelor kan du blive indplaceret fra trin 1 til trin 5.

Bliver du som djøfer ansat i en administrativ generaliststilling, har du krav på rådighedstillæg. Rådighedstillæggets størrelse er også fastlagt i overenskomsten og kan ikke forhandles.

Rådighedstillægget er også anciennitetsbestemt, men efter en anden skala.  

Lønoversigten viser de forskellige basisløntrin, rådighedstillæg samt basislønnen for special- og chefkonsulenter i henholdsvis stat, kommune og region.

Du kan forhandle om at blive indplaceret på et højere basisløntrin, end overenskomsten giver ret til. Hvis din arbejdsgiver tilbyder dig et højere basisløntrin for at imødekomme et lønkrav fra dig, kan du med fordel forsøge at få et individuelt tillæg i stedet, da du så fortsat vil stige i din basisløn. 

På enkelte områder i staten er der i overenskomsten fastsat faste tillæg for at varetage bestemte funktioner fx som ministersekretær. Du kan se eksempler på sådanne faste tillæg til overenskomstansatte i staten i den aktuelle lønoversigt.

Tillæg og pension

Ud over basislønnen kan du som medarbejder, eventuelt via din tillidsrepræsentant, forhandle kvalifikations- og/eller funktionstillæg og dermed få en højere individuel løn.

Du kan forhandle kvalifikationstillæg på baggrund af dine kvalifikationer, kompetencer, erfaring og specialviden.

Du kan forhandle funktionstillæg, hvis du fx varetager en bestemt funktion eller har en særlig rolle, en særlig opgave eller et særligt ansvar. Et funktionstillæg ophører, når du ophører med at varetage funktionen. Du kan i den forbindelse forsøge at forhandle et kvalifikationstillæg i stedet.

Mange steder oplyser man størrelsen på tillæg som x antal kr. årligt i grundniveau/grundbeløb. Du kan beregne, hvad beløbet svarer til i aktuelt niveau, altså hvad du reelt får i løn/lønstigning. 

Du kan forhandle engangsvederlag på baggrund af fx en særlig indsats, et opnået resultat eller en bestemt opgave.

En variation af engangsvederlag er resultatløn. Resultatløn betyder, at du får et beløb, hvis du opnår nogle på forhånd aftalte mål inden for en bestemt tidshorisont. Resultatløn kan udmøntes som engangsvederlag, som varige eller midlertidige tillæg

Som offentligt ansat er pensionen fastsat på forhånd. Pensionen lægges oveni din løn. Husk dette, når du vurderer din samlede løn, særligt hvis du sammenligner med en privat ansættelse/løn.

Der indbetales pension af alle dine faste løndele. Du har mulighed for at vælge at få en lille del af pensionen udbetalt som løn.

Du kan se størrelsen på pensionsbidragene for henholdsvis stat, kommune og region samt hvor meget, du kan få udbetalt som løn i vores aktuelle lønoversigt.

Din løn som underviser

Din løn som underviser og forsker på universiteter

Din løn som underviser/forsker består af:

  • et centralt aftalt anciennitetsbestemt basisløntrin
  • og et centralt aftalt stillingsstrukturtillæg
  • plus eventuelle individuelle tillæg (kvalifikations- og funktionstillæg)
  • og/eller engangsvederlag/resultatløn.

Basisløn

Dit stillingsstrukturtillæg afhænger af hvilken type undervisnings- eller forskningsinstitution, du er ansat på og hvilken stillingskategori, du er ansat i. Stillingsstrukturtillægget er ikke til forhandling og udløses af den stillingsbetegnelse, du har.

Læs mere om dit basisløntrin

Lønoversigt

Ud over basislønnen kan du forhandle kvalifikations- og/eller funktionstillæg og dermed individuelt få en højere løn.

Hvad har særligt indflydelse på dit lønniveau som underviser og forsker?

Der er faktorer, som har særlig betydning for, hvor dit lønniveau som underviser/forsker ligger i forhold til gennemsnittet i vores lønstatistik, fx:

  • Hvilke erfaringer du kommer med 
  • Hvilke artikler m.v. du har fået publiceret
  • Hvilke eksterne bevillinger du tiltrækker 
  • Hvilket netværk du har 
  • Hvilke undervisningsresultater du har skabt 

Brug værktøjet Tjek din løn og bliv klogere på din markedsværdi. Du kan også finde nyttige statistiske oplysninger, som indeholder lønstatistik for statslige arbejdspladser.

Du kan læse om lønforhandling ved jobskifte og din forberedelse til den årlige lønforhandling.

Lønrammeløn og professortillæg 

Som professor får du en centralt aftalt lønrammeløn, der svarer til enten lønramme 37 eller lønramme 38, afhængig af kvalifikationer og stillingsindhold. Ved sektorforskningsinstitutioner vil lønrammelønnen svare til en lønramme 37.

På universiteter og højere læreanstalter er der fast praksis for at aftale tillæg til lønramme 37- og lønramme 38-lønnen. Denne praksis gælder ikke ved sektorforskningsinstitutioner, men her er der mulighed for at aftale et lignende tillæg.  

Lønoversigt

Ud over basislønnen kan du forhandle kvalifikations- og/eller funktionstillæg og dermed individuelt få en højere løn. 

Hvad har indflydelse på dit lønniveau som professor i staten? 

Faktorer, der kan være afgørende for, hvor dit lønniveau som professor ligger i forhold til gennemsnittet i lønstatistikken:

  • Hvilke erfaringer du kommer med  
  • Hvilke artikler m.v. du har fået publiceret
  • Hvilke eksterne bevillinger du tiltrækker 
  • Hvilket netværk du har 
  • Hvilke undervisningsresultater du har skabt 

Brug værktøjet Tjek din løn og bliv klogere på din markedsværdi. Du kan også finde nyttige statistiske oplysninger, som indeholder lønstatistik for statslige arbejdspladser.

Du kan læse om lønforhandling ved jobskifte og din forberedelse til den årlige lønforhandling.

Din løn som underviser på hhx og erhvervsgymnasium består af et centralt aftalt basisløntrin, et centralt aftalt adjunkt-/lektortillæg plus eventuelle individuelle tillæg (kvalifikations- og/eller funktionstillæg) og/eller engangsvederlag/resultatløn.

Du kan også ansættes som pædagogisk faglig koordinator. Din løn består i så fald af en centralt aftalt særlig basisløn samt eventuelle individuelle tillæg (kvalifikations- og/eller funktionstillæg) og/eller engangsvederlag/resultatløn.

Basisløn

Dit adjunkt-/lektortillæg afhænger af, hvor mange års undervisningserfaring du har. Tillægget er ikke til forhandling. I den aktuelle lønoversigt kan du se de forskellige basisløntrin og adjunkt-/lektortillægget samt basislønnen som pædagogisk faglig koordinator.

Lønoversigt

Læs mere om dine ansættelsesvilkår som underviser på hhx og erhvervsgymnasium

Ud over grundlønnen kan du forhandle kvalifikations- og/eller funktionstillæg og dermed individuelt få en højere løn. Du kan også forhandle engangsvederlag/resultatløn.

Brug værktøjet Tjek din løn og bliv klogere på din markedsværdi. Du kan også finde nyttige statistiske oplysninger, som indeholder lønstatistik for statslige arbejdspladser.

Din løn som underviser på erhvervsakademier og professionshøjskoler består af:

  • et centralt aftalt basisløntrin
  • et centralt aftalt adjunkt-/lektortillæg
  • plus eventuelle individuelle tillæg (kvalifikations- og/eller funktionstillæg)
  • og/eller engangsvederlag/resultatløn.

Du kan også ansættes som docent. Din løn består i så fald af en centralt aftalt særlig basisløn og et docenttillæg, hvis minimum er centralt fastsat. Herudover kan din løn bestå af eventuelle individuelle tillæg (kvalifikations- og/eller funktionstillæg) og/eller engangsvederlag/resultatløn.

Basisløn

Læs mere om dit basisløntrin

Lønoversigt

Læs mere om dine ansættelsesvilkår som underviser på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Ud over grundlønnen kan du forhandle kvalifikations- og/eller funktionstillæg og dermed individuelt få en højere løn. 

Brug værktøjet Tjek din løn og bliv klogere på din markedsværdi. Du kan også finde nyttige statistiske oplysninger, som indeholder lønstatistik for statslige arbejdspladser.

Offentlig bruttolønsordning

Er du ansat i en kommune eller region, kan der være mulighed for at indgå en aftale om nedgang i kontantlønnen for at modtage personalegoder - også ofte kaldet ”bruttolønsordninger”.

Som medarbejder er det en forudsætning, at din arbejdsgiver og din tillidsrepræsentant er enige om, at muligheden skal være gældende på jeres arbejdsplads. Det er frivilligt for dig, om du vil benytte dig af muligheden. Nedgangen i løn kan ske både i grundlønnen og i din eventuelle individuelt aftalte løn.

Tænk længere

Tillægsberegner

Omregning af individuelle tillæg

Lønværktøj

Hvad skal din løn være?

Djøfbladet

Anmeldelse: En påmindelse fra virkeligheden

Selv om karikaturen over den offentlige embedsmand indimellem gjorde ondt, så var det god underholdning efter en lang dag i statens tjeneste, skriver Jakob Hald, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør.

Foto: PR-foto
Djøf blog

Klar til jobsamtale?

Typiske spørgsmål og gode fif til jobsamtalen


Mette Sommer
Mette Sommer
Chefkonsulent