Djøf

Fridage

Har du ret til at holde fri med løn grundlovsdag, 1. maj, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, juleaften og nytårsaften?

Ret til fri med løn afhænger af, om det står i din kontrakt, i personalehåndbogen eller i overenskomsten.

Fælles for alle - såvel offentligt som privat ansatte - gælder, at du skal møde på arbejde på sædvanlig vis, med mindre der er skabt en ret til at holde fri i overenskomsten, lokale aftaler/kutymer eller i din kontrakt.

Ansat i staten

Hvis du er ansat i staten, har du ret til fridage efter de regler, som gælder for tjenestemænd. Det betyder, at du har ret til fri lørdage/søndage og søn-og helligdage. Du har ikke nødvendigvis krav på at holde fri i alle weekender og på alle søn- og helligdage.

Holder du ikke fri de pågældende dage, fordi din arbejdsgiver har pålagt dig at arbejde, er det omfattet af din eventuelle rådighedsforpligtelse og reglerne om merarbejde.

Det er ved en faglig voldgift er blevet afgjort, at overenskomsterne ikke giver en generel ret til betalt frihed på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Disse dage er ikke helligdage, så udgangspunktet er, at du skal møde på arbejde. Du har heller ikke automatisk ret til at holde fri ved fx flytning, bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald i nærmeste familie, begravelse mv. På sådanne dage kan du altså kun holde fri med løn, hvis der på den enkelte arbejdsplads eller institution er en praksis, kutyme eller lokalaftale om det.

”Indeklemte” dage, fx fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, er også almindelige arbejdsdage, medmindre det lokalt er aftalt eller fastsat, at dagene er arbejdsfri, evt. i form af tvungen eller selvvalgt ferie. 

Personalepolitikken/personalehåndbogen vil ofte rumme svar på, hvornår du kan holde fri med løn.

Ansat i region eller kommune

Hvis du er ansat i en region eller en kommune, har du ifølge overenskomsten ret til at holde fri efter de regler, der gælder for tjenestemænd i regionerne eller kommunerne.

Som kommunalt ansat har du ret til at holde fri med løn efter samme regler, som gælder for de personalegrupper, du arbejder sammen med. Det betyder, at hvis du fx hovedsagligt arbejder sammen med kontorpersonale, der har ret til betalt frihed på dage som 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, vil du også have fri.

Det samme er ikke tilfældet i regioner, hvor det ved en faglig voldgift er blevet afgjort, at overenskomsterne ikke giver en generel ret til betalt frihed på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Disse dage er ikke helligdage, så udgangspunktet er, at du skal møde på arbejde. Du kan altså kun holde fri med løn, hvis der på din arbejdsplads er en praksis, kutyme eller lokalaftale om det.

”Indeklemte” dage, fx fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, er også almindelige arbejdsdage, medmindre det lokalt er aftalt eller fastsat, at dagene er arbejdsfri, evt. i form af tvungen eller selvvalgt ferie. 

Personalepolitikken/personalehåndbogen vil ofte rumme svar på, hvornår du kan holde fri med løn. Ud over de ovennævnte dage kan der være lokale regler om frihed ved fx flytning, bryllup, sølv- eller guldbryllup, dødsfald i nærmeste familie, begravelse mv.

Djøfbladet

Arbejdsgivere strammer grebet om djøfernes flekstid

Djøfere får familielivet til at hænge sammen, fordi de kan skrue på, hvornår de lægger deres arbejdstid. Men på flere offentlige arbejdspladser strammer ledelsen elastikken.

Illustration: Anne Pedersen
Djøf blog

Jeg har farve-koordineret ALLE mine apps!!

Jeg er typen, der ikke kan huske et eneste af bogstaverne på S-togslinjerne, men jeg kan ALLE farverne. Så når nogen spørger, hvilket S-tog der kører til Hillerød, så svarer jeg stolt: ”Det lyseblå og det lilla!”


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent