Sektorudvalg er et netværk og forbinder tillidsrepræsentanter med bestyrelsen
Djøf Offentlig har seks sektorudvalg
Alle tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser er medlem af delforeningen Djøf Offentlig, ligesom de medlemmer, I repræsenterer, er det.
Djøf Offentligs bestyrelse har nedsat seks sektorudvalg, som har eksisteret i mange år. Sektorudvalgene er opdelt efter medlemmernes arbejdsområder og de interesser, de har til fælles.
Der er sektorudvalg for:
- kommuner
- regioner
- undervisningssektoren
- universitets- og forskningssektoren
- anklagemyndighed og domstole
- statsansatte.
Medlemmerne af sektorudvalgene er oftest tillidsrepræsentanter. Derfor har de tæt kontakt med arbejdspladserne og ved, hvilke emner der fylder lokalt. Drøftelserne i sektorudvalgene giver værdifuld viden til både medlemmerne af udvalgene på tværs af sektoren, bestyrelsen og sekretariatet.
Opgaver og samarbejde i sektorudvalgene
Hvert sektorudvalg har sit eget kommissorium. I kommissorierne kan du læse, hvordan udvalget er sammensat, og hvilke opgaver det har
Sektorudvalgene rådgiver bestyrelsen om forhold, der vedrører deres sektor, bidrager, når bestyrelsen udvikler Djøf Offentligs politik på området, skaber netværk og deler erfaringer mellem medlemmerne samt formidler viden og information mellem bestyrelsen og medlemmerne.
Sektorudvalgene giver medlemmerne mulighed for at vende de emner, der fylder i hverdagen i deres sektor, og sparre med kolleger fra andre arbejdspladser om løsninger og fælles udfordringer.
Alle sektorudvalg har mindst én repræsentant fra Djøf Offentligs bestyrelse. Det skaber en tæt forbindelse mellem de lokale tillidsrepræsentanter og bestyrelsen. Sektorudvalgene giver bestyrelsen indsigt i, hvad der rører sig på arbejdspladserne, mens bestyrelsen orienterer om de initiativer og indsatser, den arbejder med.
Hvert sektorudvalg har også en konsulent fra sekretariatet tilknyttet. Konsulenten deltager i som oftest i møderne, følger drøftelserne og bidrager med faglige input, når det er relevant.
Sådan kan du engagere dig i sektorudvalgene
Det er et mål, at sektorudvalgene tilsammen repræsenterer hele sektoren. På hjemmesiden kan du se, hvem der repræsenterer dit arbejdsområde eller din arbejdsplads.
Har du et emne, som du ønsker, sektorudvalget skal tage op, kan du kontakte dit sektorudvalgsmedlem. Er din arbejdsplads ikke repræsenteret, kan du kontakte formanden for sektorudvalget.
Har du lyst til at blive medlem af et sektorudvalg, kan du kontakte formanden for det udvalg, der passer til dit arbejdsområde. Sektorudvalgene er sammensat på forskellige måder. Nogle har observatører, hvor andre har personlige og upersonlige suppleanter. Derfor kan du i nogle udvalg deltage, selv om din arbejdsplads allerede er repræsenteret. Du kan også kontakte det medlem, der sidder i udvalget, hvis du vil høre mere om arbejdet, og om en observatør- eller suppleantplads kunne være relevant for jeres område.