Gå til hovedindhold

Karriere i Djøf

Her kan du læse om Djøf som arbejdsplads, finde ledige stillinger og sende en uopfordret ansøgning.

I Djøf synes vi, at det er vigtigt at give nye ansatte en god start - både fagligt og socialt. Når nye medarbejdere starter i Djøf, får de derfor en tutor og gennemgår et introduktionsprogram. På den måde bliver de sat grundigt ind i deres opgaver, får kendskab til nødvendige redskaber samtidig med, at de lærer deres kolleger, forretningsgange og arbejdsområderne at kende.

Vores medlemmer er udviklingsorienterede og kvalitetsbevidste. Det stiller store krav til vores professionalisme. Vi opsamler, kvalificerer og formidler viden gennem kompetent rådgivning og sparring og sikrer de bedste vilkår på arbejdsmarkedet for vores medlemmer.

Servicemindet studerende

Vi søger en studerende til vores team på i alt 5 studerende og en afdelingskoordinator, som i tæt samarbejde kan støtte vores travle afdeling.

Du skal visitere vores medlemmer til karrieresamtaler over telefonen, booke dem til samtaler i konsulenternes kalendere og sørge for håndtering af henvendelser på mail. Derudover skal du bidrage til den administrative oprettelse og opfølgning på vores mange webinarer.

Det er et alsidigt job med mange og varierende opgaver. Vi forventer ikke at du kan varetage alle opgaver fra starten af, og du får et oplæringsforløb som klæder dig på til at kunne det. Du kan altid sparre med afdelingskoordinatoren i løsningen af dine opgaver.

Arbejdstiden er 15 timer om ugen (inkl. frokostpause) og ligger som udgangspunkt mellem kl. 8.30 og kl. 16.00 mandag til fredag.

Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning senest den 19. november.

Læs mere og søg jobbet

Controller til Djøfs økonomiafdeling

Vi søger en controller, som har lyst til at blive en del af vores økonomiafdeling. Du behøver ikke have 10 års erfaring. Til gengæld skal du have lyst til at lære, tage ansvar og være nysgerrig på, hvordan teknologi kan gøre økonomifunktionen endnu bedre.

Hos os får du en stilling, hvor drift og udvikling går hånd i hånd. Du kommer både til at arbejde med de klassiske controller-opgaver og med at udvikle vores processer, rapportering og systemunderstøttelse.

Du får en varieret hverdag, hvor opgaverne bl.a. vil være:

  • Bogføring, controlling og opfølgning på økonomien
  • Månedsafslutning og rapportering, samt budgetter, forecasts og analyser
  • Afstemninger og kvalitetssikring af regnskabet
  • Udarbejdelse og udvikling af økonomirapporter
  • Sparring med kolleger og ledere om økonomi
  • Optimering og automatisering af økonomiprocesser
  • Deltagelse i udvikling af vores systemer og digitale løsninger
  • Bidrage til at gøre data og økonomi lettere at forstå og bruge i organisationen

Lyder det som noget for dig?

Læs mere og søg jobbet

Studerende til studenterrådgivningen

I Djøfs studenterrådgivning ligger dit primære fokus i, at stille de studerende medlemmer stærkere i deres studiejob og fremtidige arbejdsliv.

Det gør du ved at rådgive både telefonisk og over mail, hvor medlemmets ønsker og behov er det der former din arbejdsdag.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • sparre med medlemmer i forhold til jobsøgning, arbejdsliv, lønforhandlinger m.v.
  • rådgive medlemmer om fx kontrakter og ansættelsesvilkår i studiejobs
  • ringe til medlemmer og tilbyde relevant rådgivning i forhold til deres situation
  • forhandle og rådgive i sager om fx manglende køn eller afskedigelser.

Lyder det som noget for dig?

Læs mere og søg jobbet