- Mange tror, at væksten kun kommer fra Novo Nordisk, og de ér også et kæmpe vækstlokomotiv. Men de står faktisk kun for halvdelen af væksten i tredje kvartal af 2023. Så det ser generelt godt ud, og jeg er optimistisk.
Derfor kom vi stærke ud af pandemien: Vores varer kunne stadig sælges
Når vi spørger Birthe Larsen, hvorfor vi står så godt, starter hun med pandemien:
- Grunden til vi kom hurtigt ud af pandemien er vores industristruktur i Danmark: Vi har mange sunde industrier og sælger varer, som købes, selv om der er pandemi – som medicin og serviceydelser fx konsulentbistand.
Hun forklarer, at byggeindustrien fx klarede sig rigtig godt:
- Normalt går det ellers dårligt i byggeriet, når der er krisestemning, siger hun.
To økonomiske kriser i én pandemi
Danmark oplevede en todelt krise under pandemien: De hjemsendte kunne i vidt omfang arbejde videre og med mindre risiko, og der så vi nærmere på hjemmet og lavede renovationer, og nogle valgte endda at flytte undervejs.
- Derfor steg huspriserne rigtig meget. Det betød, at der var efterspørgsel efter huse og dermed jobs i byggesektoren. Både for mureren, tømreren og elektrikeren.
Derudover gjorde den høje digitaliseringsgrad det muligt at indføre hjemmeundervisning og hjemmearbejde. Der oplevede Tyskland eksempelvis problemer, vi slet ikke oplevede i nær samme grad herhjemme.
Endelig er tilliden til myndigheder og til hinanden her i Danmark generelt høj, og det gør samlet set, at krisen ikke blev så dyb.
Opsparingerne afbøjede og forlængede inflationskrisen
Når Birthe Larsen skal forklare inflationskrisen, nævner hun først og fremmest forsyningsvanskeligheder som en af hovedårsagerne. Pandemien fik nogle af verdens største producenter af mikrochips til at skrue ned for produktionen - og dén tager lang tid at få i gang igen, fordi teknologien er så avanceret.
Det betød et massivt underudbud af mikrochips til alt fra airfryers til el-biler; for eksempel var PlayStation 5 i restordre globalt i flere år. Dén slags får priserne til at stige.
- Problemet var stort før krigen i Ukraine, og de følgende stigninger i energiprisen forstærkede selvfølgelig inflationen, forklarer Birthe Larsen.
Hvorfor var vi ikke mere påvirkede af inflationskrisen?
- Man skal ikke tage fejl af, at mange var meget pressede af de høje priser og til dels stadig er det, siger Birthe Larsen og fortsætter:
- Men Danmark er et relativt rigt land, og der var også mange, som ikke var pressede af priserne. De kunne blive ved med at købe. Hvis flere havde været hårdt ramt af prisstigningerne, var mange holdt op med at købe, så virksomhederne ikke kunne sælge deres varer, og dermed havde været nødt til at opsige medarbejdere. Det ville have påvirket danskernes købekraft nedad og dermed bremset prisstigningerne og dermed inflationen langt tidligere. At prisstigningerne dermed fortsatte så længe, tyder på at mange kunne overkomme prisstigningerne i deres budget.
Danskernes opsparinger var også med til at holde økonomien oppe. Virksomhederne troede måske, at de ikke kunne skabe arbejde, men det kunne de. Beskæftigelsen blev ved med at stige og stige under hele inflationskrisen.
Vær opmærksom på AI
Når man spørger Birthe Larsen, om der da slet ikke er nogen mørke skyer på horisonten, nævner hun selv AI:
- Det er dog endnu uklart, hvilke jobs det erstatter, fordi der er nogle umodenheder i teknologien. Og vi taler ligeså meget om, at vi vil mange arbejdskraft, så jeg ville ikke bekymre mig her og nu, uddyber hun.
Birthe Larsen minder om, at udviklingen på arbejdsmarkedet i de sidste 40 år er gået mod at vi arbejder langt mindre, men er blevet 3x mere produktive. Så produktivitetsforbedringer klarer rigtig meget på det akademiske arbejdsmarked.
Endelig er det klart, at klima og miljø er en kæmpe problemstilling, som vi er nødt til at forholde os til, og så synes jeg vi skal have opmærksomhed på uligheden i vores samfund, som er steget næsten uafbrudt siden slutningen af 80’erne.
Djøf: De fede tider på arbejdsmarkedet kan veksles til ekstra ferie, frihed og fleksiblitet
I Djøfs karriererådgivning taler vi dagligt med nyuddannede medlemmer, der lander det første job. Den lave ledighed gør det muligt at forhandle sig til en højere startløn. Men det giver også en unik mulighed for at sikre sig nogle gode rammer for arbejdslivet.
- For mange unge betyder trivsel meget, og de vil gerne have, at arbejdet tilrettelægges rundt om deres liv – og ikke omvendt, siger rådgiver Mai-Lis Sandved Skotte.
Hun anbefaler, at man bruger de gode konjunkturer til at gøre op med sig selv, hvad man gerne vil have i sit arbejdsliv ud over en højere løn.
