- Jeg er statskundskaber – sådan præsenterer jeg mig oftest. Herefter fortæller jeg, at jeg arbejder i Erhvervsstyrelsen, hvilket jeg er vanvittig stolt af. Tænk at jeg arbejder for regeringen – det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, da jeg som barn gik til lektiecafé.

Nafisa Fiidow identificerer sig stærkt med sin uddannelse og faglighed, da det præger hendes perspektiv på verden:

- Det kan være mit kritiske blik på nyheder og politik eller, som min mor har påpeget, mit behov for altid at læse indlægssedlen til medicin eller elektroniske produkter. Min familie driller mig tit med, at jeg skal læse og diskutere alt.

Der er altid nogen, der ved meget mere end mig

Når Nafisa reflekterer over sin uddannelse og rolle i samfundet, bliver hendes opfattelse af den generelle viden om samfundets opbygning tydelig:

- Det er også et kæmpe privilegium – min uddannelse og faglighed har givet mig forudsætninger for at påvirke andre og skabe forandring. Som statskundskaber er man pinlig bevidst om, at der altid er nogen, der ved mere. Økonomer, sociologer, jurister – listen er lang. Men den særlige evne til at forstå lidt af hvert betyder, at man kan anskue udfordringer fra forskellige vinkler. Evnen til at vurdere, om det bedste argument er økonomisk eller juridisk, og så tale det sprog, der er nødvendigt for at skabe forandring. Det er også kompromisets og diplomatiets kunst, som man lærer som statskundskaber.

Boglighed er også et talent – men det er svært at snakke om

Nafisa perspektiverer på det at være boglig, en kvalitet som ofte overses, men som er fundamentet for mange af de væsentlige elementer i det danske samfund:

- Nogle gange kan man få indtryk af, at boglighed ikke betragtes som et talent, man kan dygtiggøre sig i. Når det gælder fodbold eller kunst og kultur, er der stor opbakning til at gøre sit bedste. Kapitalisere på sine evner og dygtiggøre sig. Ikke fordi ens menneskelige værdi ligger i at vinde OL-medaljer, eller at man er bedre end dem, der fik 4 i idræt, men fordi det er godt for både individet og samfundet, at vi har mennesker, som gør sig umage.