Valg til Djøf Studerendes bestyrelse
Hvis du er studerende og medlem af Djøf, har du nu mulighed for at blive en del af Djøf Studerendes bestyrelse. Bestyrelsen vælges af Djøf Studerendes repræsentantskab, og du kan stille op til valget indtil den 20. februar 2026.

Praktisk information
Repræsentantskabsmødet med valg til bestyrelsen foregår den 20. marts 2026 kl. 10.30-14.00 i DGI-byen i København.
- Der er valg til forpersonsposten, næstforpersonsposten og de 7 ordinære bestyrelsesposter.
- Du kan indsende dit valgoplæg i perioden torsdag den 29. januar 2026 kl. 12.00 til fredag den 20. februar 2026 kl. 12.00.
- Dit valgoplæg skal indeholde en skriftlig præsentation på maksimum 1.500 tegn inkl. mellemrum.
- Du har mulighed for at deltage på repræsentantskabsmødet den 20. marts med et mundtligt valgoplæg – dette er ikke et krav for at stille op til valget, men det er almindelig praksis, at kandidaterne til valget deltager på mødet med et valgoplæg.
- Dit skriftlige valgoplæg offentliggøres på djoef.dk den 25. februar 2026.
Vær opmærksom på, at du skal give samtykke til offentliggørelsen af alle informationer i dit valgoplæg frem til valgets afholdelse. Derudover skal du give samtykke til, at dine kontaktoplysninger og dit foto offentliggøres på Djøfs hjemmeside, hvis du bliver valgt.
Stil op til bestyrelsen
Er du studerende og medlem af Djøf, kan du stille op til Djøf Studerendes bestyrelse og få indflydelse på bestyrelsens politiske arbejde. Stil op her senest den 20. februar 2026 kl. 12.00.

Arrangement
Er du medlem af Djøf Studerende, er du velkommen til at deltage i Djøf Studerendes repræsentantskabsmøde, der finder sted fredag den 20. marts kl. 10.30 i DGI-Byen.


