25.02.2016

 

Når du beslutter at stoppe som selvstændig, er der flere ting at tage stilling til. Djøf har indgået en aftale med et mindre økonomisk rådgivningsfirma – Markman & Bechlund - der kan bistå med ophør af virksomhed i det omfang og den størrelsesorden, du har brug for.

Behovene er ofte forskellige, og Markman & Bechlund kan rådgive dig i forskellige situationer:

  • Har du en personligt ejet virksomhed uden virksomhedsordning og har styr på dit regnskab, kan Markman & Bechlund gennemgå regnskabet og gøre opmærksom på, hvilke forhold der skal håndteres i forhold til SKAT og andre. Pris for medlemmer af Djøf: 850 kr. ekskl. moms (kan trækkes fra i regnskabet). Ønsker du efterfølgende, at Markman & Bechlund håndterer ét eller flere af disse forhold, aftaler I en særskilt pris herfor.
  • Har du andre typer af virksomheder, fx virksomhedsordning eller ApS, kan ophøret være lidt mere omfattende på grund af mere komplicerede skattetekniske og selskabstekniske problemstillinger.
    Medlemsprisen herfor er henholdsvis 1.050 kr. og 1.250 kr. ekskl. moms.

Har du brug for at få udarbejdet et regnskab, skal du aftale en mødetid, så Markman & Bechlund kan se dit regnskabsmateriale og høre om din virksomhed, inden du kan få en pris for udarbejdelsen af selve regnskabet.

Prisen på det indledende møde er 600 kr. ekskl. moms.

Vær opmærksom på, at ovennævnte priser gælder i 2016.

Du er velkommen til at kontakte Markman & Bechlund direkte, hvis du ønsker økonomisk rådgivning.

1 0 Vurder indholdet