Djøf

Individuel coaching

Som medlem af Djøf har du mulighed for at indgå i et individuelt coachingforløb, som er tilpasset dine udfordringer og behov.

Individuel coaching er for alle

Individuel coaching er værdiskabende for dig og din virksomhed uanset din baggrund, rolle og position i organisationen. Typiske årsager til at du indgår i et coachingforløb kan være:

  • Forandringer på arbejdspladsen
  • Jobskifte, forfremmelse, opsigelse, mv.
  • Præstation i hverdagen og arbejdslivet
  • Roller og opgaver
  • Relationer, kommunikation og konflikthåndtering
  • Egen udvikling og trivsel
  • Mangel på glæde ved og på arbejdet
  • Uklarhed om egen retning
  • Tendenser til stress

Udbytte

Coachingforløbet er en intensiv, individuel kompetenceudvikling, som bliver tilpasset dine udfordringer og fokuserer på din personlige udvikling i dit arbejdsliv. Svarene på, hvordan du bedst muligt får dine styrker og værdier til at folde sig ud, og hvilke prioriteringer og indsatser, du med fordel kan foretage, bor i dig selv. Coachen er din professionelle samtalepartner, der fungerer som ”bevidsthedsskaber” og katalysator for din personlige afklaring.

Gennem coachingsamtalerne kan du blandt andet få:

  • Større selvindsigt gennem refleksion og bevidstgørelse omkring din aktuelle karrieresituation 
  • Nye vinkler på din karriere og et nyt blik på din aktuelle situation
  • Ideer til hvordan du bedre bringer dine personlige ressourcer i spil
  • Afklaring til at skabe varige resultater med aktive handlinger
  • Større sikkerhed, når valgene skal træffes
  • Styrke til at handle efter dine egne mål

Form og pris

Coachingforløbet kan du få i to forskellige former:

  • Coaching-forløb uden test: Medlemmer 6.750 kr./ikke-medlemmer 7.650 kr. plus moms
  • Coaching-forløb med test: Medlemmer 9.950 kr./ikke-medlemmer 11.300 kr. plus moms

I begge coachingforløb aftaler du individuelt med din coach, hvornår samtalerne skal holdes. Samtalerne gennemfører I som fysiske møder i Djøf, alternativt som telefonmøder, eller via Skype.

Du har mulighed for at tilkøbe yderligere coachingsessioner af 1 ½ times varighed. Medlemspris: 2.250 kr./ikke-medlemmer 2.550 kr. kr. plus moms.

Bookning

For booking af et coachingforløb i København, kontakt karrierekoordinator Ann-Christina Møller på telefon 33 95 99 28 eller karrierekoordinator Mette Kilsgaard på telefon 36 91 91 49 mandag - fredag kl. 9.00 - 16.00. Du kan også kontakte os via mail: dk¤djoef¤karriere.

Personlighedstests

Vi tilbyder persontests som supplement til et coachingforløb, eller som en separat test samtale. Prisen for at blive testet og få en testtilbagemelding er 3200 kr. plus moms og samtalen varer 1½ time.

Vi giver testtilbagemelding på enten Saville Consulting Wave ® - Focus Styles persontest, eller på Decision Dynamics test – karrieremodellen. En test tilbagemelding foregår ved et personligt møde med erfaren og testcertificeret coach. Læs mere om personlighedstests i Djøf.  

Få en gratis karrieresparring

Som medlem af Djøf har du mulighed for at få en gratis samtale om dit arbejdsliv og karriere. Samtalen kan ligge forud for et potentielt coaching eller testforløb, men er ikke betinget af, at du tilkøber personlighedstest eller coachingforløb. Læs mere om karrieresparring i Djøf

Djøfbladet

Djøferne sidder for meget ned

Djøfere er højt placeret på listen over, hvor meget folk sidder ned på jobbet, viser ny forskning. Men er det et problem? Vi har spurgt Mette Korshøj Larsen, som forsker i stillesiddende arbejde ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Illustration: Lasse Skovgaard Christensen
Djøf blog

Skal man have et andet job, før man siger op?

Måske har du brugt din sommerferie på at overveje din jobsituation. Men du tør ikke sige dit job op, før end at du har et andet på hånden. Hvornår skal man sige et job op? Hvornår er det smart at blive?


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent