Nyuddannedes kompetencer
Når du søger job som nyuddannet, er det vigtigt, at du er bevidst om dine kvalifikationer og dine kompetencer.
Kvalifikationer er populært sagt den viden, du har papir på. De dækker over den viden, du har tilegnet dig gennem uddannelse og kurser – eksempelvis teori. Selvom du har tilegnet dig viden, er det ikke det samme, som at du er i stand til at udfolde den i praksis. Ligesom det ikke er en selvfølge, at du bliver en god leder efter at have læst en bog om god ledelse. I din jobsøgning er det en god idé at gøre dig tanker om, hvordan du har og kan anvende den viden, du har tilegnet dig. Det er her, kompetencer kommer ind i billedet.
Kompetencer dækker over evnen til at omsætte kvalifikationer i praksis og adskiller sig altså fra kvalifikationer ved at være handlingsorienterede. Dine kompetencer beskriver, hvad du kan, hvad du er i stand til at gøre, og hvordan du handler i forskellige situationer – uafhængigt af kontekst.
Hvis du på studiet er blevet undervist i kvantitativ metode, vil dette være en kvalifikation. Men hvis du har arbejdet med metoden gennem cases, projekter eller i dit studiejob, og du dermed kan sætte ord på, hvordan du er i stand til at arbejde med store datamængder i en styrelse, betegnes det som kompetence.
Du står stærkt i din jobsøgning, når du beskriver, hvordan du konkret kan bidrage i en given stilling. Derfor er det vigtigt, at du kobler dine kvalifikationer med din erfaring, så du får beskrevet dine kompetencer.
Hvad gør jeg, hvis jeg mangler erfaring?
Hvilke erfaringer kan du som nyuddannet trække på, når du skal beskrive dine kompetencer? Kort sagt kan du trække på alle dine erfaringer.
Det gælder studiet:
- Fag, kurser.
- Projekter, caseopgaver.
- Case competitions.
- Udlandsophold.
Det gælder dine jobs:
- Praktik - også studiepraktik.
- Fritidsjob.
- Studiejob.
- Frivilligt arbejde.
Og det gælder erfaring du har fra andre arenaer såsom:
- Bestyrelsesarbejde, fx i din andelsforening.
- Medlem af festudvalget, faglige udvalg, arbejde som vejleder/tutor eller lignende.
- Sport.
Lad dig ikke slå ud af, at du ikke har erfaring med de opgaver, der efterspørges i stillingsopslaget. Tænk i stedet over, hvad du har med i bagagen, som gør, at du har potentiale til at udføre arbejdsopgaverne. Hvis du eksempelvis har arbejdet i servicebranchen, er du formentlig vant til at yde en god service trods et højt tempo og krævende kunder. Har du samtidig haft ansættelsesret på jurastudiet, kan du argumentere for, at du har gode forudsætninger for at kunne rådgive om ansættelsesret i en fagforening, arbejdsgiverforening eller lignende, hvor der ofte er mange medlemmer, der henvender sig med forventning om god service og vejledning uanset travlhed.
Det kan også være, at der i et jobopslag efterspørges en medarbejder, der er god til at undervise. Så kan du eksempelvis slå på, at du fra din uddannelse har et godt kendskab til læringsteori, som du har trukket på, når du har holdt oplæg på studiet. Samtidig kan det være, at du nyder at være centrum for en forsamling og har flair for at virke overbevisende. Derfor mener du, at du fint kan varetage undervisningsopgaven og samtidig har gode forudsætninger for at blive en dygtig underviser.
Det afgørende er, at du kan bruge dine erfaringer - hvad end de er fra fodboldklubben, fra bestyrelsen i andelsforeningen eller fra casearbejde på studiet - og taler ind i, hvordan du kan bruge dem i det konkrete job.
Hvordan adskiller jeg mig fra andre?
Det stiller dig stærkt i din jobsøgning, når du er specifik om, hvad du konkret kan bidrage med. Eller har potentiale til at kunne bidrage med. Det handler om at fortælle, hvordan du på baggrund af dine kvalifikationer, kompetencer, erfaring og potentialer kan løfte arbejdsopgaverne og skabe værdi for en kommende arbejdsgiver.
Det er sådan, du adskiller dig fra andre:
- Kend dine kvalifikationer, kompetencer og potentialer.
- Kommuniker dem klart og præcist.
- Skab troværdighed gennem eksempler fra din erfaring.
Få styr på dine kompetencer
Som nyuddannet kan du med fordel lave følgende step-by-step guide, der har til formål at udlede dine særlige styrker.
Start med at opliste alle dine erfaringer:
- Det være sig jobs, frivilligt arbejde, tillidsposter, fritid, kurser, fag, projekter, caseopgaver med videre.
- For hvert punkt du har oplistet, skal du sætte ord på alt, du har lavet og lært: teorier, opgaver, fagfelter, ansvarsområder, projekter, it, sprog, processer, organisationstyper, brancher, kultur og lignende.
Det er vigtigt, at du for hvert punkt beskriver helt konkret, hvad du har beskæftiget dig med. Hvilke kompetencer er det, at de enkelte elementer har givet dig? Hvad har du haft fokus på i dine projekter og skriftlige opgaver? Er der en rød tråd i de valg, som du har taget gennem din uddannelse? Gør også rede for, hvordan du fik arrangeret dit udlands- eller praktikophold, og hvad du lavede under opholdet. Måske har du haft forskellige jobs, som var fagligt relevante for din kommende karriere. Måske har du udført frivilligt arbejde, eller du har haft en helt anden type job, mens du studerede. Det er vigtigt, at du beskriver for dig selv, hvilke opgaver du har løst, hvilket ansvar du har haft og hvilke kompetencer, som det har givet dig.
Læs din totalliste grundigt igennem og analyser den:
- Vær systematisk i din gennemgang.
- Er der noget, der går igen? Kan du se mønstre i dine erfaringer?
Med udgangspunkt i din analyse, skal du strukturere dine erfaringer ved at lave en ny oversigt – denne gang funktionsopdelt:
- Det kan fx være, du ser en række mønstre, som kan inddeles i projektarbejde, analyse, kommunikation, forretning og strategi, HR, økonomi, processtyring eller noget helt ottende. Er du meget specialiseret bør du gå endnu mere i detaljen. Del din specialisering - fx økonomi - op i underkategorier som fx regnskab, fakturering, budget mv.
- Vælg dernæst et antal relevante overskrifter, der passer til hver af dine funktionsopdelte kompetencegrupper.
- Når du har funktionsopdelt dine kompetencer og givet dem en overskrift, har du fundet dine særlige styrker.
Brug denne øvelse sammen med en beskrivelse af dine succeshistorier, som forklaret i afsnittet oven for, til at identificere dine kompetencer og særlige styrker.
Du kan også bruge disse spørgsmål til inspiration:
- Hvad vil dine studiekammerater sige er dine 3 største styrker?
- Hvad vil din tidligere chef - eventuelt fra frivilligt arbejde - sige er dine 3 største styrker - og eventuelt svagheder?
- Hvilke kompetencer har du en tendens til at overse, når du skal præsentere dig selv?
- Tænk på sidste gang, hvor du arbejdede med en opgave, som du syntes var spændende og sjov. Hvilken type opgave var det? Hvordan var din rolle? Hvordan var samarbejdet? Hvorfor gik det særligt godt?
Hvad efterspørger jobmarkedet?
For at få en idé om, hvilke kompetencer jobmarkedet er på jagt efter, kan du starte med at læse jobannoncer.
Der ligger en masse viden gemt i annoncerne, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke kompetencer du har tilegnet dig gennem dit studie og eventuelle studiejobs. Processen kan også være en stor hjælp til dig, når du skal målrette din jobsøgning til de jobs, du rigtig gerne vil søge. Det gælder uanset om du søger uopfordrede eller opslåede stillinger.
Tip: Opret en jobagent på alle de store jobdatabaser. Læg mærke til, hvilke kompetencer, der særligt bliver spurgt efter. Og find samtidig ud af, hvilke jobs og opgaver, du synes lyder spændende. Læs også Djøfs undersøgelse af, hvilke kompetencer, arbejdsgiverne efterspørger i analysen: Sådan fik de jobbet.