Djøf

Søg job i udlandet

Går du med en drøm om at arbejde i udlandet, så find inspiration til hvordan du begynder din jobsøgningsproces.

Netværk 

Djøfs verdenskort

Har du allerede et bestemt land i tankerne hvor du gerne vil arbejde, så kig på Djøfs verdenskort, og se om der allerede er oprettet en LinkedIn gruppe i det pågældende land. De djøfere som allerede arbejder i landet har nemlig det lokale kendskab om, hvad der skal til for at få et job, hvordan rekrutteringsprocesserne er, hvilke brancher og virksomheder hvor der er vækst, lønniveau osv.  Brug deres erfaring og viden i din egen jobsøgningsproces og tøv ikke med at kontakte dem.

Dit Djøf netværk i udlandet

Djøf har netværk i Paris, London, New York og Bruxelles. De djøfere som allerede er i netværket har erfaring med, hvordan man søger job i den pågældende by og kan dele ud af deres erfaringer. Find netværkene i udlandet

LinkedIn

Fra andre medlemmer, som har haft succes med at finde job i udlandet ved vi, at især LinkedIn har været indgangen til at lande et internationalt job. Har du en specifik virksomhed, hvor du gerne vil arbejde, kan du finde den på LinkedIn og se om der allerede er andre danskere ansat, som du kan tage kontakt til, og som kender virksomheden indefra, og som kan give dig tips i forhold til rekrutteringsprocesser osv.

Sociale medier og netværk

Brug de sociale medier til at finde det hav af klubber, foreninger mv. rundt omkring i verden af danskere, som arbejder i udlandet. Der er som regel altid god viden og erfaring at hente fra andre, som allerede er flyttet til et andet land, og de fleste deler gerne ud af erfaringerne.

 

Udstationering 

Få foden indenfor i en international virksomhed her i Danmark og søg derefter ledige stillinger hos søster- eller datterselskaber i udlandet. Det giver dig et forspring, fordi du kender virksomheden i forvejen, og du får som regel mulighed for at søge stillingerne, inden de bliver slået op på eksterne jobdatabaser. 

For at finde de virksomheder, der har søster- eller datterselskaber i udlandet, kan du bruge opslagsværket Bisnode Market (det tidligere Greens Erhvervsinformation). Du kan få adgang til Bisnode i vores medlemslokaler i København og  Aarhus, alternativt har de fleste offentlige biblioteker adgang til Bisnode.

 

Uddannelse

Er du taget af sted og har du svært ved at finde jobbet, så er uddannelse måske en mulighed. Det kan være lettere at få job i udlandet, hvis du har en ’lokal’ uddannelse. Undersøg derfor dine muligheder for at komme ind på et udenlandsk universitet for at studere. Det kan være dyrt, at studere i udlandet, så overvej at søg legater mv. som kan være med til at finansiere din uddannelse.

Jobsite - job i Europa

Hvis du søger efter et job i Europa, så kan du finde mange ledige stillinger via Eures Eures - The European Job Mobility Portal. På sitet kan du også læse mere om beskæftigelsessituationen og leve- og arbejdsvilkårene i landene.
Du finder også et afsnit, der er målrettet kandidater med en lang videregående uddannelse.

Tag af sted

Spring ud i det - bank på døren og fortæl din kommende arbejdsgiver i udlandet, hvad du kan bidrage med. Det er et stort skridt at tage af sted uden et sikkert kort på hånden, men det kan være en hurtigere adgang til jobbet, når du er på stedet, hvor du kan skabe dig et netværk, komme til samtaler i løbet af kort tid og få mulighed for at præsentere dig ved et kaffemøde. Hvis du er ledig, har du mulighed for at tage dine dagpenge med til udlandet i op til tre måneder. 

Vurdér indhold

At rådgive de bedste forpligter. Derfor arbejder vi hele tiden på at blive bedre. Vurder gerne artiklen nedenfor.

Djøfbladet

Fik job og 24.000 views på et LinkedIn-opslag

Se jobopslaget, der fik en masse opmærksomhed, og som ikke mindst førte til, at cand.merc. Line Dahl Pedersen i løbet af godt to uger var startet i nyt job.

Foto: Jill Christina Hansen
Djøf blog

Thomas, kan du ikke lige dæmpe dig?

Mange medlemmer henvender sig til mig, fordi de føler, at de skal lave om på sig selv, for at passe ind i et job. Det er ikke holdbart. Man bliver sjældent glad og det er et enormt pres at lægge på dig selv.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent