Djøf

Lokalaftaler / kutymer

Hvilke frihedsgrader kan der aftales lokalt om rådighedsforpligtelsen?

Flere statslige arbejdspladser har lokalaftaler/kutymer, der beskriver de arbejdsopgaver, der medgår til opfyldelse af en del af rådighedsforpligtelsen.

Rådighedsforpligtelsen dækker over en reel merarbejdsforpligtelse, men det er dog ikke ensbetydende med, at der kan ske en systematisk udnyttelse af rådighedsforpligtelsen kvartal efter kvartal.

Et fiktivt tidsforbrug, som fx faglig opdatering, kan ikke medregnes i merarbejdsopgørelsen.

Baggrunden for at indgå lokale aftaler om rådighedsforpligtelsen har ofte været at sikre en administrerbar ordning, der bygger på lokal enighed om, hvilke elementer der medgår til opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. I en række lokale aftaler er det en forudsætning for en forlods nedskrivning af forpligtelsen, at daglige småoverskridelser af arbejdstiden ikke indgik i medarbejderens merarbejdsopgørelser. Sådanne aftaler har medvirket til en smidig og fleksibel administration af arbejdstids- og merarbejdsreglerne.

En for rigoristisk brug af merarbejdsreglerne kan resultere i en ufleksibel, tidskrævende og bureaukratisk administration. De enkelte medlemmer bør i så fald opgøre alt merarbejde, herunder daglige små overskridelser af arbejdstiden og al nødvendig faglig ajourføring mm., hvilket med en lokalaftale kan undgås. 

Opsigelse af lokalaftaler

Hvis arbejdsgiveren opsiger kutymer/lokalaftaler om rådighedsforpligtelsen, skal du som tillidsrepræsentant anmode om en forhandling om indgåelse af en ny lokalaftale og samtidig rette henvendelse til Djøf for at få mere specifik rådgivning og eventuelt drøfte alternative løsninger.

Der er i overenskomsterne en adgang til decentralt eller lokalt at indgå aftale om ændring i rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen. Kompetencen til at indgå sådanne aftaler ligger dog hos Overenskomstforeningens bestyrelse.

 

Djøfbladet

Forskning: Økonomistuderende er kolde og kyniske

Studerende på økonomi er mere hensyns- og samvittighedsløse end medstuderende på andre samfundsvidenskabelige fag, viser nyt dansk studie. Det er ønsket om magt og penge, som tiltrækker de kolde typer, mener forsker bag undersøgelsen.

Illustration: Shutterstock
Djøf blog

Sig nu bare, hvad du får i løn

Der er typisk tre grunde til, at du og din kollega ikke vil fortælle, hvad I tjener. Men ingen af dem holder.


René Rasmussen
René Óli Rasmussen
Chefkonsulent