Pressemeddelelse

Internettets giganter er blevet voksne nu må de tage det voksne ansvar

Djøfs TechDK Kommission mener, det er på høje tid, at internettets største aktører, der har en enorm politisk og økonomisk magt, forpligtes til at tage et samfundsansvar.

01.07.2019

Debatindlæg af Stine Bosse og Thomas Høgenhaven, formand og næstformand for Djøfs TechDK Kommission

Internettet har gennem de seneste 20 seneste år gennemlevet en forvandling. Mens der i slutningen af 90’erne stadig var et skarpt skel mellem verden offline og online, har internettet i dag på mange måder smeltet det sammen. Og fra at være et eksperimenterende frirum, så er internettet i dag et rum, hvor vi alle færdes – hvad enten vi kommunikerer med venner, læser nyheder eller udfører vores arbejde. Alt sammen en udvikling, der har gjort vores liv mere bekvemt.

Der er bare et problem. Vores fællesrum – internettet – er styret af en håndfuld gigantiske virksomheder. Udviklingen er på én og samme tid kommet snigende og sket i et hæsblæsende tempo. Men det er som om, vi som samfund aldrig har taget stilling til, hvor vi vil hen med den ny teknologi.

Måske er det derfor, at internettet til stadighed på mange måder er ureguleret, mens vores offline verden er underlagt regulering der er skabt over mange årtier. Djøfs TechDK Kommission mener, det er på høje tid, at internettets største aktører, der har en enorm politisk og økonomisk magt, forpligtes til at tage et samfundsansvar.

Lige nu findes der talrige eksempler på skævheden mellem verden online og offline: Medierådet fraråder børn under 11 at se Harry Potter-film, mens de samme børn kan fremsøge ubehagelige videoer af snart sagt hvad som helst på YouTube. Politiske reklamer er ulovlige at vise på de traditionelle flow-kanaler, mens de sociale medier i den netop overståede valgkamp var genstand for et regulært bombardement af politiske reklamer. Dette på trods af, at vi – unge som gamle - bruger mere tid på onlineplatforme. Dette er blot et par eksempler på, hvordan vores lovgivning i den grad halter efter den teknologiske udvikling.

Samfund før teknologi

I TechDK Kommissionen insisterer vi derfor på at sætte samfundet før teknologien. Fredag den 21. juni lancerede vi vores første rapport. Den viser, hvordan vi kobler samfundshensyn med den teknologiske udviklings mange goder. Et af hovedtemaerne i rapporten er virksomhedernes omgang med brugernes data. Data er blevet selve råstoffet til mange techvirksomheders forretningsmodeller. Og gennem de seneste årtier er der sket en eksplosion af data om brugere på internettets platforme.

Det betyder, at et ganske lille antal virksomheder ejer en næsten ufattelig mængde information om borgere. Disse borgere har mere eller mindre frivilligt har indvilget til at afgive information om deres gøren og laden på internettet. Alt fra sociale relationer, indkøbsvaner og geografisk placering indsamles, lagres, samkøres, handles og anvendes i forretningsøjemed.

Viden er magt - og magt forpligter

Det er langt fra skidt, at mængden af information er vokset. Store datasæt kan anvendes til at gøre meget lettere, hurtigere og smartere. Men især indsamlingen og den efterfølgende handel, samkøring og brug af data er uoverskuelig for de fleste. Ikke mindst brugerne. Det foregår i det skjulte og konsekvenserne bliver kun langsomt synlige.

Den britiske filosof Francis Bacon sagde, ”viden er magt”. Det er rigtigt – og i de enorme datasæt findes der ligeledes enorm viden, og derved enorm magt. Og med magten bør der følge et ansvar.

Netop derfor bør vi stille øgede krav til, at vi som samfund tydeliggør, hvem der har ansvaret for data og hvor langt vi er villige til at lade udvikling fortsætte. Ikke for at bremse den teknologiske udvikling, men for at sikre, at den sker bæredygtigt og ud fra samfundsmæssige hensyn.

Køreklar løsninger

I vores rapport kommer vi med i alt 16 konkrete anbefalinger, som politikerne kan lade sig inspirere af.

Vi anbefaler blandt andet en ny techskat, der sikrer at store virksomheder betaler skat, der hvor de skaber værdi og tjener penge – i dette tilfælde Danmark. Herudover peger vi på løsninger, der skal gøre det lettere at tage sine data med sig, når vi vil forlade en platform. Herudover viser vi, hvordan vi kan løse noget af udfordringen med at få opkvalificeret hele arbejdsstyrken, så vi får alle med på et arbejdsmarked præget af øget digitalisering og behov for nye kompetencer. Det er nødvendigt, hvis vi ikke skal risikere at arbejdsmarkedet knækker over i et a- og et b-hold.

Vi har med vilje prøvet at tænke nyt – samtidig med, vi har haft et stramt fokus på konkrete løsninger. For politikerne har nemlig længe efterspurgt løsninger på de svære techudfordringer. De løsninger får de med denne rapport. Endda udarbejdet i samarbejde med nogle af landets dygtigste jurister - og derfor med færdige forslag til lovbetænkninger. Vi kommer med løsninger, som nu skal laves til lovgivning i det nyvalgte Folketing.

Indlægget har været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 1. juli 2019

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Nej, kvinder og mænd har ikke lige muligheder for at blive ledere

FIK DU LÆST: Vi tager fejl, når vi tror, at køn ikke betyder noget for chancerne for at blive leder i Danmark. Det mener CBS-professor Sara Louise Muhr, som er aktuel med bogen ’Ledelse af køn’. Og hun har en række nye idéer til, hvordan der kan skabes mere ens muligheder for alle. (Publiceret 1. maj)

Foto: Jonas Pryner
Djøf blog

Bureaukrati, god projektledelse og masser af muligheder

Dette er anden artikel om at arbejde i et ministerie på Slotsholmen. Er det virkelig så bureaukratisk et miljø, som alle går rundt og siger? Det er ikke min oplevelse, men der er nogle spilleregler, man skal følge.


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent