Pressemeddelelse

Din næste kollega er en djøfer - og det er der brug for

Der vil blive brug for dem med længere uddannelser inden for samfundsvidenskab. Dem, der kan tænke de store teknologiske forandringer ind i forretningsmodellen, inden det er for sent.

09.04.2018

Af Henrik Funder, formand for Djøf Privat 

Når historien om det danske arbejdsmarked, der prægede starten af det 21-århundrede, engang skal fortælles, vil de med samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske uddannelser fylde godt. De er ikke blot blevet mange flere, men efterspørgslen har også været fænomenalt stor, og der er ingen tegn på, at den er aftagende.

Især de private virksomheder har taget fra fad. Ledigheden er lav, og cirka 60% af de nyuddannede kandidater, der har taget en af de uddannelser, bliver nu ansat i en privat virksomhed, viser medlemsdata fra Djøf.

Men mit ærinde er ikke at fejre, at der fra 2006 til 2017 er dobbelt så mange, der har taget en uddannelse som jurist, økonom, cand. merc. eller lignende. Pointen er, at det peger på, hvad virksomheder har hårdt brug for i disse år.

Det handler om den voksende digitalisering, der ikke kun er et spørgsmål om at fodre maskiner med data. Virksomhederne skal vide, hvad de vil med data, og hvordan data kan omsættes til bedre produkter, salg og kundepleje. Det er for eksempel cand.merc.erne eksperter i.

Tre ting taler for, at antallet af samfunds og erhvervsøkonomiske kandidater i virksomhederne vil vokse.

For det første: 80% af de små og mellemstore virksomheder har ikke en eneste akademiker ansat. Nogle skal ikke have det, men mange er påvirkede af de teknologiske forandringer og har brug for at ændre forretningsmodel eller justere den.

Og det giver god mening økonomisk at ansætte en akademiker. En analyse fra Epinion, Djøf og Akademikernes A-kasse fra 2017 viste, at en virksomheds første akademiker på tre år øger værditilvæksten med 38%, og der bliver flere ansatte, især faglærte og ufaglærte.

For det andet: I løbet af de næste fem til ti år vil vi blive påvirkede af nye teknologiske gennembrud inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, The Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, nanoteknologi, energilagring og kvantecomputere.

Det vil kræve en bedre uddannet arbejdsstyrke.

For det tredje: En ny fremskrivning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at i perioden fra 2015-2030 vil mængden af samfundsvidenskabelige kandidater, der er en del af arbejdsstyrken, vokse fra cirka 100.000 til 173.000. De fleste vil søge ud i det private, viser fremskrivningen.

Holder fremskrivningen, vil der fortsat være brug for opmuntring af virksomhederne gennem statslige ordninger som Innobooster og Landdistriktsvækstpilotordningen.

Selvom sidstnævnte lider af en kronisk mangel på midler, fordi efterspørgslen efter akademikere har været større, end politikerne har taget højde for.

Der vil blive brug for dem med længere uddannelser inden for samfundsvidenskab.Dem, der kan tænke de store teknologiske forandringer ind i forretningsmodellen, inden det er for sent.

Mange vil få en ny kollega i de kommende år, og det vil ofte være en djøfer.

Debatindlægget blev bragt i Berlingske Business den 7.april.2018. 

 

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Lykkekursus for studerende slår alle rekorder

En fjerdedel af alle bachelorstuderende på eliteuniversitetet Yale i USA fulgte sidste semester et kursus, hvor de lærte, hvordan de kunne blive mere lykkelige. En dansk rektor og en psykolog er ikke overraskede over efterspørgslen.

Foto: Michael Marsland, Yale
Djøf blog

Fra skabsløsninger til småkager

Drift og udvikling. Strategi og praktik. Sådan ser et job i en mindre virksomhed ud baseret på mine erfaringer. Hvad kan få dig til (ikke) at søge det?


Steen Vive
Steen Vive
Chefkonsulent