Pressemeddelelse

Din næste kollega er en djøfer - og det er der brug for

Der vil blive brug for dem med længere uddannelser inden for samfundsvidenskab. Dem, der kan tænke de store teknologiske forandringer ind i forretningsmodellen, inden det er for sent.

09.04.2018

Af Henrik Funder, formand for Djøf Privat 

Når historien om det danske arbejdsmarked, der prægede starten af det 21-århundrede, engang skal fortælles, vil de med samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske uddannelser fylde godt. De er ikke blot blevet mange flere, men efterspørgslen har også været fænomenalt stor, og der er ingen tegn på, at den er aftagende.

Især de private virksomheder har taget fra fad. Ledigheden er lav, og cirka 60% af de nyuddannede kandidater, der har taget en af de uddannelser, bliver nu ansat i en privat virksomhed, viser medlemsdata fra Djøf.

Men mit ærinde er ikke at fejre, at der fra 2006 til 2017 er dobbelt så mange, der har taget en uddannelse som jurist, økonom, cand. merc. eller lignende. Pointen er, at det peger på, hvad virksomheder har hårdt brug for i disse år.

Det handler om den voksende digitalisering, der ikke kun er et spørgsmål om at fodre maskiner med data. Virksomhederne skal vide, hvad de vil med data, og hvordan data kan omsættes til bedre produkter, salg og kundepleje. Det er for eksempel cand.merc.erne eksperter i.

Tre ting taler for, at antallet af samfunds og erhvervsøkonomiske kandidater i virksomhederne vil vokse.

For det første: 80% af de små og mellemstore virksomheder har ikke en eneste akademiker ansat. Nogle skal ikke have det, men mange er påvirkede af de teknologiske forandringer og har brug for at ændre forretningsmodel eller justere den.

Og det giver god mening økonomisk at ansætte en akademiker. En analyse fra Epinion, Djøf og Akademikernes A-kasse fra 2017 viste, at en virksomheds første akademiker på tre år øger værditilvæksten med 38%, og der bliver flere ansatte, især faglærte og ufaglærte.

For det andet: I løbet af de næste fem til ti år vil vi blive påvirkede af nye teknologiske gennembrud inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, The Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, nanoteknologi, energilagring og kvantecomputere.

Det vil kræve en bedre uddannet arbejdsstyrke.

For det tredje: En ny fremskrivning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at i perioden fra 2015-2030 vil mængden af samfundsvidenskabelige kandidater, der er en del af arbejdsstyrken, vokse fra cirka 100.000 til 173.000. De fleste vil søge ud i det private, viser fremskrivningen.

Holder fremskrivningen, vil der fortsat være brug for opmuntring af virksomhederne gennem statslige ordninger som Innobooster og Landdistriktsvækstpilotordningen.

Selvom sidstnævnte lider af en kronisk mangel på midler, fordi efterspørgslen efter akademikere har været større, end politikerne har taget højde for.

Der vil blive brug for dem med længere uddannelser inden for samfundsvidenskab.Dem, der kan tænke de store teknologiske forandringer ind i forretningsmodellen, inden det er for sent.

Mange vil få en ny kollega i de kommende år, og det vil ofte være en djøfer.

Debatindlægget blev bragt i Berlingske Business den 7.april.2018. 

 

Abonnér på pressemeddelelse

Få besked hver gang Djøf udsender en pressemeddelelse

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Djøfbladet

Top fem: Stress, livsstil og på arbejde med far

Et debatindlæg om årsager til stress og en læser, der slår et slag for ikke at gøre sit arbejde til en livsstil, var blandt de mest populære i foråret. Det samme var en af komikeren Per Helges klummer. Læs dem her.

Djøf blog

Generalistens mareridt

Spiller du buzzword bingo, når du beskriver dine kompetencer? Måske er du blevet en slags specialist, uden at lægge mærke til det. Jeg er VILD med generalister, - vi skal bare lige målrette kompetencerne en smule…


Thomas Kantsø
Thomas Kantsø
Chefkonsulent