Hver fjerde senior frygter nedslidning før 65

En ud af fire over 50 år forventer selv at være slidt op før tid. Hver tredje af dem regner med at give op på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

Af Charlotte Kiberg

Danmark får brug for alle hænder og hoveder på sigt. Derfor har Folketinget sat pensionsalderen op, så mange af os først kan trække os tilbage efter de 67. Men hver fjerde dansker over 50 regner selv med at være så nedslidt, at hun må holde op med at arbejde, før hun fylder 65 år, viser en ny undersøgelse, DeFacto har gennemført i samarbejde med Epinion.

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Hver tiende regner med at kaste handsken i ringen på grund af psykisk nedslidning. Og at så overraskende mange peger på det psykiske arbejdsmiljø er ekstra alarmerende, fordi vi stadig mangler viden og metoder til at forebygge psykisk nedslidning, siger seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Vilhelm Borg:

”Mennesker, der selv vurderer, at det står skidt til med helbredet, får ret. De ender med at træde ud af arbejdsmarkedet før andre. Så der er desværre grund til at tro, at vi kommer til at mangle en god del af arbejdsstyrken,” og fortsætter:

”Politikerne er ved at være nået til en vis erkendelse af, at det psykiske arbejdsmiljø er vigtigt, men vi ved endnu ikke rigtigt, hvad vi skal gøre for at forebygge skader. Der er masser af konsulenter, der vil sælge løsninger, men de bygger desværre ofte ikke på den evidens, der findes fra videnskabelige undersøgelser.”

Brug det, der virker

Forskeren anbefaler at bygge videre på den viden, vi allerede har om, hvad der får mennesker til at trives på deres arbejdsplads.

”Et arbejdsteam kan klare umådeligt meget, hvis der er tillid og retfærdighed og en fælles forståelse for, hvad den enkeltes rolle er – også at alle ikke kan yde 100 procent hele tiden. Jeg er stor tilhænger af at bruge de erfaringer, der virker. For arbejdspladserne har brug for at få værktøjer til at sikre det gode psykiske arbejdsmiljø her og nu.  Derfor kunne jeg godt tænke mig at se penge fra Forebyggelsesfonden brugt på en systematiseret erfaringsudveksling på tværs af brancher og på tværs af faggrænser,” siger Vilhelm Borg.

Ingen forebyggelse til højtuddannede

DeFactos undersøgelse viser, at danskerne på tværs af uddannelse er enige om, at det psykiske arbejdsmiljø er vigtigere end det fysiske. Men de højtuddannede føler sig mere belastede af stress, mobning og andre psykiske belastninger i hverdagen end de øvrige faggrupper.

Alligevel har regeringen med den nye finanslovsaftale valgt at bruge pengene i Forebyggelsesfonden til projekter og tilsyn i ’særligt nedslidningstruede brancher’. Det er for eksempel bygge/anlæg og transport, der kun tæller få højtuddannede.

Formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, Lennart Damsbo-Andersen, kan ikke se noget problem i fordelingen.

”Vi har udvalgt de brancher, hvor vi kan se, at der er størst sygefravær og flest, der går på efterløn og førtidspension. Så måske skal de højtuddannede bare være glade for, at de ikke står øverst på listen,” siger han.

Formanden vil dog ikke udelukke, at en særlig indsats for de højtuddannedes psykiske arbejdsmiljø kan komme på tale senere hen.

”Regeringen har sat sig et mål om at få andelen af danskere, der bliver psykisk nedslidt på jobbet, nedbragt med 20 procent før 2020. Vi står med et voksende problem, så det er et meget ambitiøst mål. Og det kan sagtens være, at vi undervejs får brug for at sætte nyt i gang målrettet andre grupper. For eksempel de højt uddannede, siger Lennart Damsbo-Andersen.

Moderne arbejdsmiljøindsats

I FTF, der er hovedorganisation for 450.000 lønmodtagere blandt andre sygeplejersker, socialrådgivere og lærere, ærgrer formand Bente Sorgenfrey sig over forskelsbehandlingen af det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø i Forebyggelsesfonden.

”FTF er som udgangspunkt meget tilfreds med regeringens øgede fokus på psykisk arbejdsmiljø. Og jeg synes også, der er mange gode initiativer i målretningen af Forebyggelsesfondens aktiviteter. Men når målgruppen er brancher, hvor folk i særlig høj grad går på efterløn, førtidspension eller har langvarigt sygefravær, så udelukker man på forhånd en masse mennesker med dårligt psykisk arbejdsmiljø fra at få del i forebyggelsespengene,” siger hun.

Det vil primært være brancher præget af fysisk nedslidning og i meget mindre grad brancher præget af psykisk nedslidning, der kan få del i pengene.

”Men dårligt psykisk arbejdsmiljø er jo netop kendetegnet ved ikke at ramme særligt branchespecifikt, men derimod mere bredt på arbejdsmarkedet og i forhold til jobgrupper, ” forklarer Bente Sorgenfrey og fortsætter:

”Derfor er det helt afgørende for en moderne arbejdsmiljøindsats, at de nedslidningstruede brancher og job tænkes bredere end den traditionelle forståelse af fysisk nedslidning.”
Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

FTF foreslår, at grundlaget for, hvem der udpeges som særligt nedslidningstruede, bliver suppleret med oplysninger, der beskriver hvilke jobgrupper, der særligt er udsat for dårligt psykisk arbejdsmiljø.

,
Telefon:
,
Telefon: