03.12.2014

Afdk,djoef,mia, Mikkel Arre

Når Dagpengekommissionen i 2015 leverer sine forslag, skal de hjælpe med at skabe ”et moderne, fleksibelt og robust dagpengesystem”, fremgår det af kommissoriet. Og spørger man danskerne, mener de, at der netop er brug for mere fleksibilitet.

I en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har udført for DeFacto, er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet præsenteret for en række mulige ændringer af systemet. Svarene viser en betydelig interesse for mere valgfrihed. Eksempelvis vil 59 procent gerne have muligheden for selv at kunne vælge at betale et højere kontingent for at kunne få en højere dagpengesats. Og 44 procent vil gerne kunne vælge en højere sats mod at få afkortet dagpengeperioden.

Faktaark: Dagpengesystemet

Vil du gerne kunne vælge højere kontigent

Efterspørgsel efter differentiering

Ønsket om mere individuelt tilpassede ydelser kommer ikke bag på Laust Høgedahl, der er forsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. Han har forsket i de alternative fagforeningers fremgang, og i 2010 undersøgte han og to kolleger, hvad lønmodtagerne ønsker sig af faglige organisationer.

”Her kunne vi se en efterspørgsel efter differentiering. Lønmodtagerne blev spurgt, om de gerne ville kunne vælge, hvilke services de ville have hos fagforeningen, og få tilpasset kontingentet ud fra det, og det var der en klar interesse for,” siger Laust Høgedahl.

Han betoner dog, at der er meget forskellige grunde til at være medlem af fagforeninger og a-kasser, og at det ikke vil være uproblematisk at differentiere i dagpengesystemet.

”A-kasserne bygger på et princip om risikodeling. Alle betaler det samme, og alle har ret til den samme dækning. Piller man ved det og laver graduerede kontingenter, kan det få nogle afledte effekter, hvor grupper med lav ledighed ikke er interesserede i at betale så meget,” siger Laust Høgedahl.

Kan presse kollektive elementer

At øget valgfrihed kan sætte solidariteten i systemet under pres, er også vurderingen hos Mikkel Mailand, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.

”Det overrasker mig ikke, at der er interesse for det her, bl.a. fordi kompensationsgraden er faldet over årene. Men graduerer man a-kasse-systemet kraftigt, kan det kollektive element gå af det, og man risikerer, at det bliver som andre forsikringer, hvor der er meget store prisforskelle baseret på risiko,” siger han.

Hvad angår de konkrete forslag i DeFactos undersøgelse, tvivler Mikkel Mailand på, at en model, der indebærer en kortere dagpengeperiode, vil være politisk gangbar. Muligheden for at betale ekstra i kontingent til gengæld for en højere ydelse er mere realistisk.

”Problemet med det vil nok være, at a-kasse-kontingentet allerede er meget dyrt for nogle. Men hvis det præsenteres som en valgmulighed, vil det måske godt kunne lade sig gøre,” siger han.

Djøf mener

Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf 

”Djøf støtter et solidarisk dagpengesystem, men der skal være en balance.  Hvis vores medlemmer tvinges fra hus og hjem, når jobbet ryger, så giver systemet ikke mening for dem.
Derfor må det fremtidige dagpengesystem indrettes, så også kernetropperne tilgodeses. De skal have nogle valgmuligheder, der kan skabe tryghed ved ledighed. Det kan fx være en højere dagpengeydelse i starten af ledighedsforløbet, som så sættes ned over tid.”