04.12.2013

Af Mikkel Arre, dk,djoef,mia

Fem år med finanskrise og stigninger i arbejdsløsheden har gjort os mere omhyggelige med at gøre et godt indtryk. En ud af tre har ændret adfærd på jobbet, og det har bl.a. betydet, at hver tiende er blevet mere bange for at begå fejl. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Epinion har udført for DeFacto.

Så mange procent er blevet mere bange for at begå fejl

Hvis man føler, at man er i fare for at miste sit job, stiger frygten for at fremkalde vrede hos ledelsen betydeligt. Blandt de, der mener at være i nogen eller stor risiko for at blive afskediget, er en ud af fire således blevet mere bange for at lave fejl.

Det er en skidt situation på flere planer, mener Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker og professor emeritus.

”For det første er det jo i sig selv ubehageligt at gå rundt og være bange. Det er et stresssymptom, som – sammen med andre forhold – kan have en hel række negative konsekvenser. Og for det andet siger denne form for angst en hel del om den arbejdsplads, man arbejder på. En nulfejlskultur er negativ og skadelig, og den modvirker innovation og øget produktivitet. Alle gør det sikre, som er det, man allerede har gjort mange gange før,” forklarer han og peger på, at flere arbejdspladser helt bevidst tilskynder medarbejderne til at lave fejl, som de lærer af.

Faktaark: Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd - en befolkningsundersøgelse. December 2013

Frygt forhindrer gode ideer

Som lektor i økonomi ved Aarhus Universitet forsker Kristina Risom Jespersen i innovation. Hun og kollegaen Rune Bysted har gennemført en stor skandinavisk analyse af, hvad der motiverer medarbejdere til at være innovative på jobbet. Og her er netop oplevelsen af at have jobsikkerhed central for medarbejdere i den offentlige sektor.

”Tryghed i jobbet har en positiv effekt for de offentligt ansatte. Hvis de føler sig trygge, er de mere parate til at generere ideer og til at komme med input til bedre arbejdsgange.”

Når jobsikkerheden er så vigtig, hænger det sammen med, at politikerne taler om innovation som en vej til effektivisering.

”Når man effektiviserer i den offentlige sektor, betyder det som oftest, at man ikke skal ansætte flere, og måske skal man endda fyre folk. Den politiske retorik gør altså, at medarbejderne ikke udnytter deres potentiale for at være innovative, fordi de er utrygge ved, hvad deres innovative input resulterer i,” siger Kristina Risom Jespersen.

Det er derfor afgørende, at medarbejderne mærker, at der er tillid til dem, påpeger Tage Søndergård Kristensen.
”Nøglefaktoren er god ledelse, der anerkender medarbejderne og tror på, at de gerne vil udføre et godt stykke arbejde. Og det gør man ikke, hvis man er bange for at begå fejl.”

Djøf mener

Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening:

"Det er nødvendigt, at virksomhederne og den offentlige sektor får udløst en større del af det innovative potentiale. Ellers mister vi konkurrencekraft, og så får vi dårligere løsninger for pengene. Men fokus på fejl og sågar fyringer hæmmer lysten til at give sig i kast med det nye. Det er utrolig kortsigtet. Vi har brug for udvikling for at skabe produktivitet. Og vi har brug for at forbedre arbejdsmiljøet."