13.03.2013

Afdk,djoef,cki, Charlotte Kiberg

Den generelle ledighed smitter nu for alvor af på markedet for studiejob, hvor en studerende kan tjene op mod 2.000 kroner mindre om måneden end før krisen.

De studerende er i klemme fra tre sider: Der er færre studiejob – eller i hvert fald flere om buddet, der er færre timer i hvert job, og så er studerendes timeløn faldet drastisk. Alt i alt har krisen kostet studerende fire gange så meget i købekraft som resten af befolkningen, viser en undersøgelse, DeFacto har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Registerbaseret karakteristisk af studerende

Faktaark: Krisen har også ramt de studerende

”Mange tænker sikkert: ”Herregud, de er jo studerende. Hvor slemt kan det være at mangle et fritidsjob eller nogle timers arbejde?” Men det er voldsomt, fordi mange studerende finansierer en stor del af deres studier ved at arbejde. Nogle er også forsørgere,” siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Ufrivilligt ledige

Indtægten fra studiejobbet udgør i dag en langt mindre del af den samlede økonomi for studerende, end den gjorde tilbage i 2008. Størst er forskellen for de studerende på den erhvervsfaglige grunduddannelse, hvor erhvervsindkomsten fra at udgøre halvdelen af den samlede indkomst i 2008 i 2010 kun bidrog til det samlede budget med en tredjedel.

”Og der er ingen grund til at tro, at det er et frivilligt afkald på arbejde. Studerende arbejder, fordi de er nødt til at arbejde. Og derfor er de akkurat lige så ufrivilligt ledige som andre, når de ikke kan få et job,” vurderer Flemming Ibsen.

Sammenlignet med den øvrige arbejdsstyrke er de studerende samtidig hårdt ramt af en negativ lønudvikling under krisen. Danskernes timeløn steg realt i snit 1,3 procent fra 2008-11. I samme periode dykkede de studerendes timeløn med op til 6 procent. Hvis man regner lavere beskæftigelse, færre timer og lavere timeløn sammen, har de unge samlet set mistet 16-24 procent af deres erhvervsindkomst. Den øvrige arbejdsstyrke har ”kun” haft et tab på 5 procent fra 2008 til 2011.

Flere job her og nu

”Det er helt urimeligt, at en i forvejen udsat enkeltgruppe som de studerende skal bære sådan en nedgang i levevilkår. De har ikke råbt op eller brokket sig – vel i håbet om, at der var tale om et midlertidigt setback. Men der er brug for flere job her og nu – til en løn, vi kan være bekendt som samfund,” siger Flemming Ibsen, som frygter, at de studerendes jobsituation kan få konsekvenser også på langt sigt.

”Vi risikerer i yderste konsekvens, at de opgiver at studere. Under alle omstændigheder får de sværere ved at få arbejde som færdiguddannede, hvis de ikke har nogen erhvervserfaring fra studietiden. Det kan påvirke hele deres livsindkomst og blive dyrt for samfundet,” siger han.