Djøf

Djøfs forsikring til studerende

Du kan få en forsikring, der er specielt tilpasset dit behov som studerende. Forsikringen er udviklet i samarbejde med Codan.

Djøfs forsikring til studerende er tilpasset det liv, du lever, så prisen er presset helt i bund. Den koster kun 75 kr. pr. måned.

Du får:

  • En indboforsikring (forsikringssum 500.000 kr.) med god basisdækning, der fx dækker din pc og mobil
  • Flytteforsikring 
  • En verdensrejsedækning, der dækker dig på private ferierejser i hele verden i 60 dage inkl. udveksling, summerschool, studietur og højskole
  • En ansvarsforsikring, som dækker skader på andre personer eller deres ting
  • En retshjælpsforsikring, der dækker dine udgifter i forbindelse med visse private retssager
  • Cykeldækning, med en dækning på 11.000 kr.
  • Glas og kummeforsikring
  • Dækning i forbindelse med identitetstyveri i form af max 10 advokattimer

Derudover kan du fx vælge en billig ulykkesforsikring, udvidet rejseforsikring (inkl. afbestillingsforsikring) og elektronikdækning. Du kan sammensætte forsikringen efter dine behov, så du kun betaler for det, du har brug for.

Forsikringen din husstanden. Ved husstand forstås maksimalt 2 voksne på samme adresse, samt eventuelt hjemmeboende børn. Bofællesskab bestående af maksimalt 2 personer sidestilles med parforhold.

Hvis I bor flere end 2 voksne på adressen, dækker forsikringen kun dig, der har tegnet forsikringen, og din eventuelle samboende kæreste eller familiemedlem. Øvrige bofæller eller logerende er ikke af omfattet af din forsikring.

Selvrisiko

Forsikringen har en selvrisiko på 1.000 kr. Ved visse ansvarsskader og ved retshjælp er den dog højere. Ønsker du at fravælge selvrisikoen på din forsikring, stiger din forsikringspræmie med 100 kr. pr. måned. Så har du ingen selvrisiko, hvis du har en skade på din indbo-, cykel- og verdensrejsedækning. Du kan ikke fravælge selvrisikoen på retshjælp, ansvarsskader og elektronikdækning.

Læs mere om de forskellige dækninger nedenfor. Der tages forbehold for tastefejl i teksten.

Standard dækning

Indboforsikring  - møbler, computer og inventar

Med en indboforsikring sikrer du alle dine flytbare ting i hjemmet, i tasken, på rejsen ved tyveri eller ved brand og vandskade. 

Under rejse til og fra udlandet i indtil 6 måneder fra afrejsedato. Dækning ydes efter de regler, der gælder for indboforsikringen - når genstandene medbringes eller sendes som rejsegods, dvs. de ejendele du tager med dig på rejsen, og som du tager med tilbage til Danmark igen. Ting købt under din rejse, og medbringes tilbage til Danmark, dækkes også som rejsegods.

Hvis du flytter din folkeregisteradresse til udlandet, er du ikke dækket af indboforsikringen, eller de af de dækninger som er inkluderet i indboforsikringen, såsom ansvarsforsikringen og rejseforsikringen. I dette tilfælde skal du derfor tegne de forsikringer du har brug for, hos et andet selskab.

Hvis du flytter din adresse hjem til din forældre eller til en anden dansk bopæl, skal du undersøge om du er dækket under bopælens indboforsikring.

Cykelforsikring

Hvis din cykel bliver stjålet, får du erstattet hele beløbet det første år - dog maks. 11.000 kr. pr. cykel – herefter nedskrives erstatningen hvert år efter cyklens alder. Der en selvrisiko på cykelforsikringen på 1.000 kr.  med mindre du har fravalgt denne.

Verdensrejsedækning

Du er sækket på udvekslingsophold, summerschool, studietur og højskole, og du din husstand er dækket på private ferierejser i hele verden af op til 60 dages varighed – også i Danmark. På skiferien er du dog ikke dækket, hvis du kører off-piste.

Hvis uheldet er ude, dækker verdensrejsedækningen både syge- og hjemtransport. Du får også en erstatningsrejse, hvis du er alvorligt syg i mere end halvdelen af din ferie.

Bliver du kaldt hjem til et familiemedlem, som er blevet ramt af sygdom, hjælper forsikringen dig også. Og du får hjælp, hvis du på grund af sygdom eller ulykke har brug for at tilkalde nogen fra familien.

Du får kontant erstatning, hvis din bagage bliver forsinket, når du er ankommet til dit rejsemål uden for Danmark. 

Du er også dækket de første 60 dage, når du tager på udveksling, summerschool, studietur eller højskole. Når du er medlem i Djøf, kan du få 25% på rejseforsikring hos Europæiske, anbefaler vi, at du tegner din rejseforsikring for den sidste periode hos dem, så du også er dækket ud over de 60 dage.

Verdensrejsedækningen har en selvrisiko på 1.000 kr., med mindre du har fravalgt denne.

Flytteforsikring

Hvis du skal flytte, er du omfattet af en gratis flytteforsikring. Forsikringen dækker dit indbo mod pludselige skader når du selv flytter mellem to bopæle, uanset hvor ofte du flytter.

Ansvarsforsikring

Hvis du kommer til at skade andre personer eller deres ejendele, er du dækket af en ansvarsforsikring. Det kan fx være, hvis du overser en cyklist, når du krydser gaden, så cyklisten vælter og vedkommendes tøj og briller går i stykker. Ved personskader er forsikringssummen 10 mio. kr. og ved tingskade 2 mio. kr.

Retshjælpsforsikring

Med retshjælpsforsikringen får du dækket dine udgifter i forbindelse med visse private retssager. Det kan fx være uoverensstemmelser omkring private lejeforhold, erstatningssager eller hvis du skal sælge din andels- og ejerlejlighed.

Glas- og kummeforsikring

Glas- og kummeforsikringen sørger for, at du får dækket dine udgifter, hvis du fx er nødt til at udskifte et vindue eller en glaskeramisk kogeplade på grund af en skade.

Identitetstyveri

Med Djøfs forsikring til studerende, kan du få hjælp og rådgivning i tilfælde af identitetstyveri. Du får ikke dækket et økonomisk tab i forbindelse med identitetstyveri, men du kan få betalt rådgivning af  en advokat (max 10 timer). Dog er det stadig Codans afgørelse der er gældende, så derfor skal Codan Skade kontaktes på 33 55 33 26. Her kan du læse meget mere om, hvordan du skal forholde dig.

Udlandet

Hvis du flytter din adresse til udlandet f.eks. i forbindelse med praktik og udveksling, er du ikke dækket af indboforsikringen, eller de af de dækninger som er inkluderet i indboforsikringen, såsom ansvarsforsikringen og rejseforsikringen. I dette tilfælde skal du derfor tegne de forsikringer du har brug for, hos et andet selskab. Det er altid en god idé at ringe til os på telefon 33 95 97 00, så du er sikker på, at der er styr på din forsikring. 

Hvis du skal udstationeres eller bliver ansat på en tidsbegrænset kontrakt, kan du kontakte Codan på 33 55 52 49, og få tilbud på en indboforsikring.


Ulykkesforsikringen - dækker hele døgnet

Ulykkesforsikringen giver dig erstatning, hvis du kommer galt af sted og får varige mén. Derudover dækker forsikringen dine udgifter, hvis du får brug for genoptræning efter en ulykke. Det koster fra 45 kr. pr. måned at være forsikret ved en ulykkessum på 500.000 kr. 

Med en ulykkesforsikring får du:

  • Dækning af varige mén som følge af en ulykke
  • Dækning, hvis du får en skade under et midlertidigt ophold i udlandet
  • Genoptræning hos fysioterapeut/kiropraktor
  • Dækning af tandskader, inkl. tyggeskader
  • Dækning af brilleskader, hvis du har dem på, når ulykken sker
  • Gratis børneulykkesforsikring med méngradsdækning fra 5% og dødsdækning på 40.000 kr.

Du kan vælge om du vil være dækket for 500.000 kr. eller for 1.000.000 kr. Du får erstatning, hvis invaliditeten er på 5% eller mere. Din samlever er ikke dækket af din ulykkesforsikring.

Ulykkesforsikringen dækker dig overalt i verden.

Når du er medlem af Djøf, kan du også tegne ulykkesforsikring i Codan til din samlever, og få op til 32% rabat, og det kan du læse mere om her

Gratis børneulykkesforsikring med méngradsdækning fra 5%

Hvis du har børn, er de automatisk omfattet af en gratis børneulykkesforsikring med en invaliditetssum på 1.000.000 kr. og en dødsdækning på 40.000 kr. Forsikringen dækker indtil barnet fylder 18 år, så længe du selv har en Djøf studerende ulykkesforsikring.

Børneulykkesforsikringen dækker:

Genoptræning:
Hvis dit barn har behov for genoptræning hos en fysioterapeut eller en kiropraktor efter en ulykke, får du dækket udgifterne. Så længe behandlingen har en helbredende effekt, er der ingen tidsbegrænsning på dækningen.

Krisehjælp:
Har dit barn brug for professionel hjælp til at komme videre efter fx et alvorligt trafikuheld eller en kritisk sygdom, dækker ulykkes- og sygdomsforsikringen udgiften til krisehjælp hos en autoriseret psykolog.

Invaliditetsdækning:
Dit barn er dækket ved ulykke hele døgnet. Siden 2012 dækker kommunerne ikke længere børn, hvis de kommer til skade, mens de er i skole eller institution. Derfor skal forældre selv sørge for, at deres børn er ulykkesforsikret uanset om de er i skole, til en fritidsaktivitet eller derhjemme.

Erstatningen efter en ulykke fastsættes i samarbejde med en læge ud fra en invaliditetstabel.

Dødsfald:
Ved dødsfald får du udbetalt 40.000 kr., hvis dit barn dør som følge af en ulykke. 

Tilkøb til indboforsikringen

Udvidet rejseforsikring - inklusiv afbestillingsforsikring

Du er dækket, hvis du ikke består en eksamen eller må melde afbud til en eksamen fordi du er blevet syg, og dermed skal til reeksamen. Du skal have købt rejsen før den ordinære eksamen, og din reeksamen skal finde sted i rejseperioden afholdes i rejseperioden eller op til 2 uger efter planlagt hjemkomst. 

Du får også en erstatning, hvis du bliver nødt til at afbestille en ferierejse af op til 60 dages varighed. Det kan fx være nødvendigt, hvis du bliver alvorligt syg, kommer ud for en ulykke eller oplever dødsfald i familien. Derudover får du erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du fx brækker benet på skiferien. Husk at du skal have købt den udvidede rejseforsikring, inden du bestiller din ferierejserejse. Den udvidede rejseforsikring har en selvrisiko, med mindre du har valgt ikke at have nogen.

Elektronikdækning

Med en elektronikdækning, er alle husstandens elektriske apparater dækket ved pludselige skader og funktionsfejl. Dækningen dækker dine apparater i op til 4 år fra købsdato. Der er altid en selvrisiko på 1.000 kr.

Har du fået en skade?

Hvis du har været så uheldig at få en skade, kan du anmelde skaden til Codan døgnet rundt. Du kan også ringe til Codan Skadeservice på 33 55 49 46.

Dit policenummer står på dit forsikringscertifikat, som ligger på Mit Djøf.

Forsikringsbetingelser fra 15.8 2014

Tænk længere

Djøf

Spørgsmål og svar om Djøfs forsikring til studerende

Djøf

Op til 32% rabat på din forsikring