Gå til hovedindhold

P+ har forskellige sundhedsydelser, du kan gøre brug af

P+ modtager månedligt medlemmernes pensionsbidrag, men herudover har P+ ligesom Djøf forskellige tilbud, du kan benytte dig af som medlem af pensionskassen, herunder forskellige sundhedstilbud. Som tillidsrepræsentant er du velkommen til at opfordre medlemmer af P+ til at gøre brug af tilbuddene, hvis du oplever et behov.

Læge og psykolog

Udover at modtage dit pensionsbidrag, har P+ også mange tilbud på sundhedsområdet. Der er tilbud om, at man kan kontakte en læge online på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 22 og i weekenden fra kl. 8 – 18 og dermed få hurtig adgang til lægefaglig bistand.   

Derudover tilbyder P+ adgang til en psykolog online. Dette tilbud kan benyttes på hverdage i tidsrummet kl. 8 – 18.  

For begge tilbud er der ofte kort ventetid i telefonen. 

Stress 

Har du stress, så har du mulighed for at tale med en psykolog, men der er også mulighed for at blive visiteret til ”P+ forløb”, hvor der tilrettelægges et særligt forløb, der kan hjælpe dig igennem et stressforløb.  

Andre sundhedstilbud 

Er du ramt af eftervirkninger fra hjernerystelse, tilbyder P+ et særligt forløb som hjælper dig med hurtigst muligt at blive rask og komme tilbage på arbejdet. 

Hvor kan medlemmerne læse mere

Ved at klikke på nedenstående link, kan du læse mere om tilbuddene. 

Sundhed P+, Pensionskassen for Akademikere

Hvordan gør medlemmerne brug af tilbuddene 

Ønsker du at gøre brug af tilbuddene, skal du downloade appen ”Hej doktor” og følge vejledningen der.