Tillidsposten

Fokus på stress og mistrivsel

2 min.

Kopier link

Det kan være svært for dig som tillidsrepræsentant at håndtere stressede medlemmer. Læs artiklen her, og få gode råd til at håndtere stress og mistrivsel på din arbejdsplads.
Stadig flere rammes af stress og mistrivsel, og derfor har Djøf et øget fokus på netop denne problemstilling blandt Djøfs medlemmer.

Din rolle som tillidsrepræsentant

Desværre oplever mange at blive ramt af stress og mistrivsel, og derfor arbejdes der netop nu på højtryk på at bearbejde stress blandt medlemmerne hos Djøf. 
 
Du kan her som tillidsrepræsentant hjælpe Djøf og Djøfs medlemmer på forskellig vis: du kan for eksempel være bisidder til sygefraværssamtaler ved behov, du kan hjælpe med at italesætte generelt dårligt arbejdsmiljø overfor ledelsen – og så kan du være bindeled ind til Djøf og her give medlemmerne relevante oplysninger vedrørende tilbud og muligheder i Djøf.  
 
Blandt andet kan du finde flere gode råd til, hvordan medlemmerne kan forstå deres stress og tage hånd om den her.
 
Medlemmerne er naturligvis også altid velkomne til at ringe ind til Djøf på 33 95 97 00 og få hjælp til håndtering af stress og mistrivsel; og hos Djøfs nyoprettede Stresslinje kan medlemmerne få sparring og rådgivning ud fra deres konkrete situation og behov. 

Læs mere om stress her

Webinar om stress og mistrivsel

Hvis du og/eller dine medlemmer oplever stressende arbejdsdage, er der mulighed for at komme til webinaret Tag hånd om din stress hos Djøf, hvor du/I kan blive klogere på, hvordan du/I afklarer, forebygger og håndterer stress. 
 
Hvis ikke der er tid til eller mulighed for at deltage til dette webinar, så er problemstillingen om stress og mistrivsel også blevet sat under loop til et andet webinar i samarbejde mellem P+ og Djøf. Til webinaret kan du høre mere om, hvordan P+ og Djøf arbejder på at forebygge og afhjælpe stress og mistrivsel, og hvordan dine medlemmer kan få hjælp. Du kan finde hele webinaret her.
 

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her

Djøf anbefaler

Hold dig orienteret: hvilke muligheder har dine medlemmer for at få hjælp hos Djøf og P+?
Ræk ud til dine medlemmer: Du kan række generelt ud til dine medlemmer og orientere dem om mulighederne for at få hjælp til håndtering af stress og mistrivsel hos Djøf og P+ 

Gå til P+