Gå til hovedindhold

Diversitet ligeværd og inklusion

Hvordan skaber vi et uddannelsessystem og arbejdsmarked, hvor køn og forskellighed styrker muligheder for alle?

Diversitet, ligeværd og er centrale begreber for Djøf. Det handler det om at skabe gode arbejdsliv, hvor man har gode muligheder for at udleve sine ambitioner uanset køn, alder, etnicitet mv.

Køn, alder, etnicitet mv. skal ikke være barrierer for gode studie- eller arbejdsliv. Læs mere om vores indsatsområder her:

Et arbejdsmarked og uddannelsessystem med lige muligheder for alle

I Djøf arbejder vi for et rummeligt og inkluderende uddannelsessystem og arbejdsmarked, hvor alle har mulighed for at udfolde deres potentiale. Alle skal have lige adgang til muligheder trods forskellighed.

Alt for mange, særligt minoriteter, oplever i dag barrierer i arbejdslivet, når de søger job, ønsker at blive ledere eller bare vil trives på deres arbejdsplads. Vi ved,  at forskellighed er en styrke. Det skaber bedre løsninger, højere trivsel og mere innovation og dermed et dygtigere samfund og styrket konkurrencekraft. Vi skal skabe et arbejdsmarked, hvor alle kan være den, de er – og stadig nå så langt, som ambitioner og evner rækker.

Det arbejder Djøf for

  • Styrket inklusion gennem målinger, handlingsplaner og ledelsesansvar
    Offentlige arbejdspladser, organisationer og større virksomheder skal tage et aktivt ansvar for inklusion og diversitet. Ansvaret skal forankres i ledelsen og understøttes af løbende målinger og handlingsplaner. Strukturer og praksis skal understøtte et arbejdsmiljø, hvor alle uanset fx køn, alder, etnicitet, neurodivergens eller social baggrund trives og har mulighed for at præstere deres bedste.

  • Mere diversitet i ledelse
    Ledere på alle niveauer skal i højere grad afspejle samfundet, og veje til ledelse skal styrkes, så alle får reel mulighed for at udfolde deres fulde potentiale, herunder flere perspektiver og erfaringer fra underrepræsenterede grupper som fx medarbejdere med minoritetsetnisk baggrund

  • Styrket SPS-system og mere inkluderende undervisning
    Uddannelsesinstitutioner skal tage et tydeligt ansvar for bedre information og vejledning om Specialpædagogisk støtte (SPS), så flere studerende kender mulighederne og får den støtte, de har behov for, samtidig med at indsatser styrker studiemiljøet og trivslen for alle

  • En stærkere overgang fra studie til arbejdsliv
    Brobygningen mellem uddannelsesinstitutioner, a-kasser, fagforeninger og arbejdspladser skal styrkes, så nyuddannede får den nødvendige sparring og støtte til en god start, særligt dem der møder særlige barrierer eller ulighed i muligheder

  • Mere åbenhed og inkluderende arbejdspladser
    Arbejdskulturen skal være præget af plads til forskellighed, hvor man trygt kan være åben om neurodivergens samt fysiske og usynlige funktionsnedsættelser
Djøfs Arbejdslivspolitiske chef står på en trappe og kigger smilende ind i kameraet.

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef

61 60 24 44

eja@djoef.dk