Gå til hovedindhold

Det gode, lange arbejdsliv

Læs, hvorfor vi mener, at det er vigtigt med et balanceret arbejdsliv på et velfungerende arbejdsmarked. Og hvordan vi vil skabe rammerne for det.

Djøf er optaget af at fremme gode og sunde arbejdsliv med relevante udviklingsmuligheder uanset alder eller livsfase.

Det kræver bl.a. fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø, der tager forebyggelse af arbejdsbetinget stress meget alvorligt.

Et godt psykisk arbejdsmiljø uden stress

Stress og andre arbejdsrelaterede belastninger skal ikke være en naturlig del af arbejdslivet. Stress må ikke blive et grundvilkår, men skal forebygges systematisk og kollektivt.

Et godt psykisk arbejdsmiljø forudsætter høj grad af indflydelse, anerkendelse og mulighed for faglig udvikling. Det kræver bæredygtige arbejdskulturer og ledelsesformer, der gavner både medarbejdere, ledere og samfund.

Det arbejder Djøf for

  • Et godt psykisk arbejdsmiljø uden stress
    Stress og andre arbejdsrelaterede belastninger skal ikke være en naturlig del af arbejdslivet, men forebygges systematisk og kollektivt.

  • En national forebyggelsesfond for psykisk arbejdsmiljø
    Genindførelse af en national forebyggelsesfond med fokus på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og reducere arbejdsbetinget stress, så færre forlader arbejdsmarkedet tidligt.

  • Obligatorisk lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø
    Alle ledere skal have obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, så de får den nødvendige viden og rette redskaber til at forebygge mistrivsel og fremme et sundt arbejdsmiljø. 

  • Stærkere håndhævelse og et mere effektivt Arbejdstilsyn
    Arbejdstilsynet skal have bedre muligheder for at gribe ind over for dårlig ledelse, konflikter, højt tempo og andre forhold, der presser medarbejdere. Grove brud på reglerne skal kunne udløse bøder på linje med brud på det fysiske arbejdsmiljø.

  • Et arbejdsskadesystem, der anerkender psykosociale belastninger
    Arbejdsskadesystemet skal i højere grad anerkende belastninger fra dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, herunder arbejdsbetinget stress.

  • Et arbejdsliv uden seksuel chikane
    Lovgivningen skal have én klar definition af seksuel chikane baseret på ligebehandlingslovens bredere definition, så forståelsen bliver ensartet, og dermed bidrage til en styrket håndhævelse.
Djøfs Arbejdslivspolitiske chef, Edith Jakobsen, står på en trappe og smiler ind i kameraet.

Edith Jakobsen

Arbejdslivspolitisk chef

61 60 24 44

eja@djoef.dk