Sådan rammer du det rigtige lønudspil

Dit lønudspil skal have et faktuelt udgangspunkt. Derfor skal du undersøge, hvad andre med en profil, der ligner din, får i løn.

Hvis du vil vide mere om dit lønniveau, kan du bruge Djøfs lønstatistikker og lønberegner til at finde dit lønniveau, men undgå bare at tage gennemsnittet og gøre det til dit krav. 

Lønstatistikker  Lønberegner

Dit tal afhænger nemlig også af din situation. Hvilken rolle har du? Hvor meget ansvar har du? Hvilken branche arbejder du i? Og hvor stor er virksomheden? 

Samtidig skal du vide, hvad du sammenligner. Er lønnen inklusive pension eller kommer pensionen oveni – eller får du slet ikke pension betalt af din arbejdsgiver? Har du bonus, ekstra feriefridage, sundhedsforsikring eller mulighed for videreuddannelse? 

To lønninger kan se ens ud på papiret, men være meget forskellige i virkeligheden. Derfor skal du både vide, hvad du vil have i månedsløn, og hvad den samlede værdi af dine vilkår er. 

Din arbejdsplads har sin egen lønlogik. Nogle virksomheder giver en høj startløn, men små årlige lønstigninger. Andre starter lavere, men har tydelige løntrin. Nogle regulerer lønnen kollektivt. Andre forhandler individuelt. 

Derfor kan det være en fordel at undersøge: 

• Hvad skal der typisk til for at rykke lønmæssigt i din rolle?  
• Hvordan vurderer virksomheden lønudvikling?  
• Er der et typisk løninterval for din type stilling?  

Jo bedre du forstår spillereglerne, jo lettere bliver det at finde et tal, der både er rigtigt i markedet og realistisk i din situation. 

Husk at afklare, om virksomheden forhandler om månedsløn eller årsløn, og om pension er inkluderet eller kommer oveni. 

Det er bedre at spille ud med ét konkret tal end et bredt interval. I stedet for ”Jeg tænker 46.000-48.000 kr.” kan du sige, ”Jeg mener, at min månedsløn skal være 48.000 kr.” 

Og så forklare hvorfor. Fx: “Det bygger på det ansvar, jeg har taget i X og Y, den udvikling jeg har haft i rollen, og det niveau jeg kan se i markedet for andre, der har samme job, erfaring og ansvar.” 

Du skal ikke kun kende dit udspil. Du skal også kende dit forhandlingsrum. 

Forbered derfor tre tal – men sig kun dit ønsketal højt: 

• Dit ønsketal: Det tal, du spiller ud med. Det skal være ambitiøst, men til at forklare.  
• Dit realistiske mål: Det tal, du faktisk vil være tilfreds med.  
• Din smertegrænse: Det laveste niveau, du kan acceptere – eller, hvor du i stedet vil forhandle om andre vilkår.  

Din smertegrænse betyder ikke nødvendigvis, at du skal sige op, hvis du ikke får den løn. Men du skal vide, hvad du gør, hvis svaret er nej. 

Skal du fx bede om en ny lønsamtale om tre måneder? Skal du forhandle om pension, bonus, uddannelse eller ekstra ferie? Skal du bede om en konkret udviklingsplan, der kan udløse et lønløft senere? 

Nogle gange kan din chef ikke give dig den løn, du går efter. Det betyder ikke, at forhandlingen er slut. Så kan du forhandle om andre ting, der enten har økonomisk værdi eller styrker din udvikling. Fx: 

• mere pension 
• bonus 
• uddannelse eller certificeringer 
• ekstra feriefridage 
• fleksibilitet 
• betalt telefon eller internet 
• transport 
• ny titel 
• mere ansvar 
• en konkret plan for næste løntrin 
• en ny lønsamtale om 3-6 måneder. 

Det vigtigste er, at du ikke først finder på alternativerne, når du får et nej. Forbered dem på forhånd – og prioritér dem.

Vil du have flere gode råd, til hvordan du forhandler løn? Se vores guide og bliv klar til lønforhandling.

Guide til lønforhandling