]]>

Arrangement

Webinar med Bjarke Møller om 'Håbets politik'

Djøf Belgien inviterer til oplæg og debat med udgangspunkt i bogen 'Håbets politik - sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt' i selskab med forfatter Bjarke Møller.

Online

Hvad handler webinaret om?

Djøf Belgien inviterer til virtuel debataften med forfatter Bjarke Møller, som for nylig udgav bogen 'Håbets politik – sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt'.

Europa har i de sidste årtier været ramt af flere muterende megakriser, der har sendt chokbølger gennem vores samfund og skabt frygt og mismod.

Bjarke Møller har givet et samlet bud på, hvordan Europa kan overvinde kriserne i 2020'erne og blive en grøn supermagt, der frigør sig økonomisk og militært fra USA uden at løbes over ende af Kinas statskapitalisme. I stedet for at hænge fast i frygtens politik viser han, hvordan vi i Europa kan satse på håbets politik. Det vil vi blandt andet forsøge at blive klogere på i løbet af dette arrangement.

Djøf Belgiens sommerafslutning

Arrangementet vil blive efterfulgt af Djøf Belgiens fysiske og coronasikre sommerafslutning for deltagerne på Place Luxembourg i Bruxelles, hvor vi mødes til en drink og hyggeligt samvær (i overensstemmelse med myndighedernes restriktioner på dagen).

Nærmere information om, hvordan sommerafslutningen gennemføres samt oplysninger om uddeling af poletter til en gratis drink offentliggøres som afslutning på arrangementet i Djøf Belgiens facebookgruppe samt ved personlig henvendelse på dagen til Djøf Belgien.

Praktiske informationer 

  • Webinaret foregår via videotjenesten Zoom, og du får tilsendt link og informationer om Zoom på dagen, hvor webinaret finder sted.
  • Webinaret kræver din aktive deltagelse med lyd via pc/tablet/mobil, og det vil derfor være en god idé at have et headset parat.
  • Vi starter med tjek ind kl. 16.50 (så vi sikrer os, at teknikken kører) og begynder selve webinaret kl. 17.00.

Bemærk: Tidspunktet er dansk/CET-tid. Beregn venligst selv, hvornår webinaret finder sted, dér hvor du opholder dig.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle