Arrangement

Smeden og malerierne – et virksomhedsbesøg

På KAMI ville ledelsen skabe en platform for dialog og medindflydelse, hvor medarbejderne blev involveret i formuleringen af virksomhedens forretningsplan. Det blev til projektet 'KAMI Kunst'.

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

Kan man skabe dialog blandt sine medarbejdere og medindflydelse på forretningsplanen via kunst? Det mener ledelsen i virksomheden KAMI, som ligger i Faaborg. Tag med på et spændende virksomhedsbesøg, hvor vi skal høre, hvilken betydning 'KAMI Kunst'-projektet har haft på virksomhedens arbejdsklima og overlevelse.

'KAMI Kunst' er produktet af et tre måneders samarbejde mellem billedkunstner Karsten Auerbach og KAMI.

Mød direktør Claus Eskildsen: "Jeg valgte bevidst en kunstner i stedet for en management-konsulent i jakkesæt. Det gør en stor forskel, at kunstneren har stået og arbejdet med sit 'håndværk’ ude i produktionshallen blandt håndværkerne“.

Mød også billedkunstner Karsten Auerbach: Opgaven handlede om at involvere medarbejderne dybt i at formulere virksomhedens strategi for at klare sig i den internationale konkurrence. Men opgaven handlede ligeså meget om relationel ledelse. Jeg har set nok af instrumental ledelse, hvor selv velvoksne, veluddannede ledere efterspørger værktøjer, som de kan håndtere situationer eller medarbejdere med. Jeg har heldigvis også mødt ledere som KAMIs direktør, som ikke bruger værktøj, men sig selv.

Undervejs viser Karsten os malerierne, der kom ud af samarbejdet, og som hænger rundt omkring på KAMI. Og til sidst vil Karsten demonstrere sin metode og male et billede live.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle