Arrangement
Mød Steffen Gram, som taler om de storme, der vokser omkring os, om nedbrydning af institutioner og alliancer og om, hvor det internationale samfund bevæger sig hen.
I USA trak vælgerne i bremsen på Trumps tog, da demokraterne erobrede flertallet i Repræsentanternes Hus. I Storbritannien risikerer Brexit-toget at løbe løbsk i de kommende måneder i en indenrigspolitisk nedsmeltning. På G20-topmødet i Argentina skal præsidenterne Trump og Xi mødes for at forsøge sig med en våbenhvile i den handelskrig, der allerede nu trækker spor gennem det internationale samfund. I Rom planlægger regeringen sit angreb på hele EU-systemet og på Tyskland. Og en meningsmåling viser, at populismen er på march – ikke bare i Europa. Og så er der kriserne og risikoen for nye krige i Mellemøsten.
Steffen Gram tolker verdenssituationen og lægger op til debat, så vi kommer tættere på forståelse af de aktuelle politiske mekanismer i international politik.
I anden halvleg vil vi lægge op til en snak om aktivitetsmuligheder i jeres område, som kan sættes i gang gennem Djøfs eventpulje.
Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt