]]>

Kursus

Kunstig intelligens (AI) i det offentlige - juridiske cases

Få et praktisk indblik i de juridiske udfordringer ved at bruge kunstig intelligens i det offentlige og de mulige løsninger.

Startdato og sted

11. juni 2019
København Ø

Aflyst

Varighed

1 dag
09:00

Pris

4.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med digital forvaltning i dit daglige arbejde som leder, rådgiver, sagsbehandler eller deltager i digitaliseringsprojekter og lignende processer.

Du er formentlig jurist i den offentlige sektor, men du kan også være konsulent eller leverandør med et behov for et praktisk juridisk indblik i digitaliseringsprojekter.

 

På kurset får du:

  • kendskab til udfordringer og løsninger i arbejdet med kunstig intelligens i den offentlige sektor
  • styrket dine kompetencer til at foretage juridiske vurderinger af konkrete AI-projekter
  • indblik i brug af sagsdata i testmiljøer
  • indsigt i legalitetsvurdering af modeller før ibrugtagning til sagsbehandling
  • indblik i det juridiske maskinrum i it- og digitaliseringsprojekter 
  • brugbare cases og eksempler til dit daglige arbejde med projekter.

Kursets indhold

Kurset ’Kunstig intelligens (AI) i det offentlige – juridiske cases’ styrker dit arbejde med digital forvaltning gennem en casebaseret tour de force i de juridiske udfordringer ved at bruge kunstig intelligens i det offentlige og de mulige løsninger.

Kurset bygger på en offentligretlig teoretisk ramme, men giver dig samtidig et praktisk indblik i digitaliseringsprojekter. Fokus er på de udfordringer, som de erfarne undervisere er stødt på i forbindelse med konkrete it-projekter.

 

  • Før start

    Inden kurset skal du forberede dig ved at læse en række udvalgte tekster. Kurset vil fokusere på konkrete cases. 

    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    Du starter dagen med at få et overblik over teknologierne bag kunstig intelligens og de udfordringer, du kan støde på i relation til forvaltning og databeskyttelse. Herefter vil du med udgangspunkt i konkrete cases og eksempler få en række bud på løsningsmodeller.

    Oplæggene er case- og samtalebaserede, så du får rig mulighed for at diskutere egne udfordringer og løsninger på praktiske juridiske problemstillinger om digital forvaltning og brug af kunstig intelligens. 

    Dagen giver dig indblik i:

    • forskellige teknologiske løsninger og deres juridiske udfordringer
    • databeskyttelsesretlige udfordringer ved kunstig intelligens og mulige løsninger
    • formålsbegrænsning, dataminimering, hjemmelsgrundlag og sikkerhed ved opbygningen af AI-modeller
    • de persondataretlige udfordringer, der opstår ved brug af sagsdata (produktionsdata) i testmiljøer til træning
    • sikring af, at modeller og løsninger med kunstig intelligens lever op til centrale forvaltningsretlige grundsætninger, fx ligebehandling, dokumentation og gennemsigtighed for borgerne
    • retlige krav ved anvendelse af kunstig intelligens til juridisk sagsbehandling, fx vejledning eller chat
    • retlige krav til AI-modeller til udsøgning af kontrolelementer
    • retlige krav til AI-modeller, som skal træffe fuldautomatiske afgørelser i borgersager
    • risici i samvirket mellem sagsbehandlere og bud på løsninger og afhjælpning.

     

Hvem underviser?

Jakob Kamby

Jakob Kamby
Advokat (L) og partner, Kammeradvokaten

Jakob leder Kammeradvokatens stats- og forvaltningsretlige team. Jakob er blandt Danmarks mest erfarne advokater i forhold til digitaliseringsprojekter og digitaliseringsklar lovgivning. Han har deltaget som rådgiver for offentlige myndigheder med håndteringen af en lang række digitale løsninger. Jakob er en dygtig og erfaren formidler, som formår at koble teori med den praktiske virkelighed.

Martin Sønnersgaard

Martin Sønnersgaard
Advokat, Partner, Kammeradvokaten

Martin samarbejder med både offentlige myndigheder og private virksomheder om håndtering af udfordringer og løsninger inden for persondataretten. Han er en erfaren rådgiver om alle forhold vedrørende digital forvaltning fx fuldautomatisk sagsbehandling, selvbetjeningsløsninger, sagsbehandlingssystemer og apps. Martin har konkret erfaring med digitaliseringsklar lovgivning og effektivisering af sagsbehandling, og han er en erfaren underviser og facilitator.

Kursets form

Kurset indeholder en teoretisk indflyvning med fokus på udfordringer ved kunstig intelligens. Med udgangspunkt i undervisernes konkrete cases og eksempler får du mulighed for at diskutere udfordringer ved og løsninger på aktuelle problemstillinger.

Kurset 'Kunstig intelligens (AI) i det offentlige – juridiske cases' svarer til 7 lektioner.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

 

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    4.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
    4.200 kr. (ekskl. moms)
  • Ikke-medlemmer
    4.800 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 11. juni 2019 kl. 09:00 - 16:00
  • Kursets referencenr.
  • 31615
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    11. maj 2019 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    11. maj 2019
  • Yderligere info, kontakt
  • Karin Rasmussen

    Karin Rasmussen
    Kursusansvarlig
    kir@djoef.dk
    33 95 98 33

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle