Konference

Forhandlerkonferencen 2020

Få parternes perspektiver på OK21 – statsligt, regionalt og kommunalt.

Startdato og sted

26. maj 2020
Helsingør

Varighed

2 dage
Et døgn

Pris

6.400 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvad handler konferencen om?

Vil du være godt klædt på til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021?

Start din forberedelse til OK21 på ’Forhandlerkonferencen 2020’. Her kan du møde de centrale aktører og få forskellige perspektiver og vinkler på de kommende forhandlinger. På konferencen kan du høre debatskabende indlæg og deltage aktivt i debatterne. Samtidig har du god tid til at netværke og indgå i faglige dialoger med de andre deltagere. ’Forhandlerkonferencen 2020’ er for centrale forhandlere og aktører på det offentlige overenskomstområde.

Journalist Jacob Rosenkrands fra DR2 er endnu en gang konferencens skarpe moderator.

Faglige forhandlingsoplæg

Du kommer til at høre faglige forhandlingsoplæg med perspektiver og prioriteringer fra alle de offentlige forhandlingsparter. Du får parternes syn på de kommende forhandlinger i kølvandet af resultaterne fra OK18, og du har mulighed for at deltage aktivt i debatterne.

Oplæg og debat om kommunikationens rolle i OK-forhandlinger

På det offentlige område har parternes kommunikation om igangværende forhandlinger løftet åbenheden til et nyt niveau i de senere år. Men er mediefokusset blevet for stort? Hvad betyder det for det fortrolige forhandlingsrum? Og kan offentlige og private forhandlere inspirere hinanden?

Oplæg og debat om arbejdskraftudbrud

Hvad er udfordringerne med arbejdskraftudbud egentlig? Hvilke værktøjer kan vi bruge til at løse udfordringerne? Og hvad har overenskomstparterne mulighed for at gøre inden for overenskomstområdet? 

 

'Forhandlerkonferencen 2020' er for forhandlere og aktører på det offentlige overenskomstområde.

Program

  • Dag 1

    Dag 1 - Tirsdag den 26. maj 2020

  • Kl. 12.00

    Frokost
  • Kl. 13.00

    Indledning

    Centrale temaer og udfordringer ved OK21. Indflyvning til dagens debatter får du af:

    • Nana Wesley Hansen, lektor, FAOS.
  • Kl. 13.30

    Offentlige forhandlinger - staten OK21

    Præsentationsrunden - parternes perspektiver på OK21.

    • Morten Bødskov, skatteminister
    • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
    • NN, formand, CFU.
  • Kl. 14.15

    Debat - staten OK21

    Deltag i opsamlingsdebatten med oplægsholderne fra staten og de faglige organisationer.

  • Kl. 14:45

    Netværkspause
  • Kl. 15.15

    Offentlige forhandlinger - kommuner og regioner OK21

    Præsentationsrunde - parternes perspektiver på OK21.

    • Michael Ziegler, formand, KL's Løn- og Personaleudvalg
    • Anders Kühnau, formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn
    • Mona Striib, formand, Forhandlingsfællesskabet
    • Martina Jürs, næstformand, Sundhedskartellet.
  • Kl. 16.15

    Debat - kommuner og regioner OK21

    Deltag i opsamlingsdebatten med oplægsholderne fra kommuner, regioner og de faglige organisationer.

  • Kl. 17.00

    Netværkspause
  • Kl. 17.15

    Perspektivering og afrunding

    Perspektiver frem mod den kommende OK21 - hvad kan vi se i krystalkuglen?

    Afsluttende interview med:

    • Nana Wesley Hansen, lektor, FAOS.
  • Kl. 17.45

    Netværkspause
  • Kl. 19.00

    Middag, netværk og natmad
  • Dag 2

    Dag 2 - Onsdag den 27. maj 2020

  • Kl. 9.00

    Arbejdskraftudbud

    Få en udlægning af den økonomiske tilstand og perspektiverne på arbejdskraftudbud.

    • Michael Svarer, professor, AU, fhv. overvismand
  • Kl. 09.50

    Debat

    Deltag i debatten om betydningen af arbejdskraftudbuddet for arbejdsmarkedet og for overenskomstforhandlingerne.

    • Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    • Martin Ågerup, direktør, CEPOS
  • Kl. 10.20

    Netværkspause
  • Kl. 10.40

    Kommunikationens rolle i OK-forhandlinger

    Få det store perspektiv på betydningen af kommunikation, medier og kanaler anno 2020.

    • Jesper Højbjerg Christensen, CEO hos Nextwork og stifer af Advice
  • Kl. 11.15

    Debat

    Deltag i en debat om åbenhed og mediefokus på overenskomstområdet.

    • Dennis Kristensen, tidligere formand for FOA
    • Kim Graugaard, viceadministrerende direktør, DI
    • Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
  • Kl. 12.00

    Frokost og tak for denne gang.
  • Hvem deltager?

    Jacob Rosenkrands

    Jacob Rosenkrands
    Journalist, DR

    Jacob er uddannet cand.scient.pol. og er en kendt studievært på Deadline på DR2. Det er 3. år i træk, at Jacob er moderator på årets forhandlerkonference.

    Nana Wesley Hansen

    Nana Wesley Hansen
    Lektor, FAOS

    Nana er arbejdsmarkedsforsker og forsker i overenskomster og kollektivt samarbejde i den offentlige sektor. Hun har været tilknyttet FAOS siden 2008, hvor hun bl.a. følger de offentlige overenskomstrunder på sektorniveau og udvikler forskningsbaserede analyser på området.

    Morten Bødskov

    Morten Bødskov
    MF, Skatteminister, Socialdemokratiet

    Morten har været skatteminister siden juni 2019. Han har tidligere været justitsminister og har haft en række ordførerposter som fx erhvervsordfører og finansordfører. Skatteministeriet har ved ressortomlægningen i 2019 overtaget det statslige arbejdsgiverområde og dermed de offentlige overenskomstforhandlinger. 
    Lars Qvistgaard

    Lars Qvistgaard
    Formand, Akademikerne

    Lars har været formand for Akademikerne siden 2016. Han er uddannet jurist og har en master i public governance. Lars besidder desuden flere bestyrelsesposter, herunder i ATP, LD Fonde og Lån & Spar Bank A/S. 
    Michael Ziegler

    Michael Ziegler
    Formand, KL's Løn- og Personaleudvalg

    Michael er KL’s chefforhandler ved de offentlige overenskomstforhandlinger. Michael har været borgmester i Høje-Taastrup Kommune siden 2006. Han er næstformand for Det Konservative Folkeparti og uddannet civilingeniør.
    Anders Kühnau

    Anders Kühnau
    Formand, Regionernes Lønnings- og Takstnævn

    Anders står i spidsen for regionernes overenskomstforhandlinger. Anders er desuden regionsrådsformand for Region Midtjylland. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.

    Mona Striib

    Mona Striib
    Formand, Forhandlingsfællesskabet

    Mona overtog formandskabet for Forhandlingsfællesskabet i 2019, hvor hun skal sikre de tilsluttede organisationer størst mulig indflydelse på løn- og arbejdsvilkår for ansatte i kommuner og regioner. Mona er tillige formand for FOA og har gennem årene bestridt en lang række tillidsposter.

    Martina Jürs

    Martina Jürs
    Næstformand, Sundhedskartellet

    Martina Jürs er næstformand i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg. Hun blev i 2018 valgt som formand for Danske Bioanalytikere. Martina er uddannet bioanalytiker og har en master i public governance fra CBS.
    Michael Svarer

    Michael Svarer
    Professor, Aarhus Universitet

    Michael forsker i arbejdsmarkedsøkonomi på Aarhus Universitet. Han var vismand i De Økonomiske Råd indtil januar 2020, de sidste 4 år som overvismand.
    Lars Andersen

    Lars Andersen
    Direktør, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd

    Lars er cand.polit. og har været i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siden 1986. Lars optræder ofte i medierne med økonomiske analyser og vurderinger og som samfundspolitisk debattør. Han er forfatter til en lang række bøger og rapporter og har undervist i nationaløkonomi.
    Martin Ågerup

    Martin Ågerup
    Direktør, CEPOS

    Martin Ågerup er uddannet økonom og økonomisk historiker fra universiteterne i Bristol og Exeter. Han er forfatter til flere bøger, fast blogger på Jyllands-Posten og klummeskribent i Kristeligt Dagblad, hvor han skriver om etiske spørgsmål. Martin har tidligere arbejdet som fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning og som managementkonsulent for Connector A/S. Han har været medlem af Europabevægelsens forretningsudvalg og bestyrelsesformand for IT-virksomheden Addition.

    Jesper Højbjerg Christensen

    Jesper Højbjerg Christensen
    CEO hos Nextwork og stifer af Advice

    Jesper arbejder med digital forretningsudvikling og branding. Han har i 25 år været med til at tegne kommunikationsbranchen som rådgiver for topledelsen i private og offentlige virksomheder. Jesper er adjungeret professor på CBS og forfatter til en række bøger og artikler, senest ’Langt fra Silicon Valley’, Djøf Forlag 2019.
    Dennis Kristensen

    Dennis Kristensen
    Tidligere formand for FOA

    Dennis var formand for FOA indtil 2018, hvor han stoppede i overensstemmelse med forbundets pensionsregler. Ved OK18 var Dennis FOA’s topforhandler og næstformand for forhandlingsfællesskabet. Dennis har ofte været i medierne, og han har været en forbundsformand, som næsten alle danskere kender.

    Kim Graugaard

    Kim Graugaard
    Viceadministrerende direktør, DI

    Kim startede sin karriere i DA og har været i DI siden 1993. Her er han blandt andet ansvarlig for personalejura og arbejdsmarkedspolitik. Kim har været hovedansvarlig for talrige overenskomstforhandlinger og har også deltaget aktivt i flere trepartsforhandlinger. Han er næstformand i Industriens Pension, medlem af DA’s bestyrelse, medlem af bestyrelsen i ATP og dommer i Arbejdsretten.
    Anders Bondo Christensen

    Anders Bondo Christensen
    Formand for Danmarks Lærerforening

    Anders er den længst siddende formand for Danmarks Lærerforening. Han er tidligere formand for forhandlingsfællesskabet og var topforhandler ved OK18. Anders er tit i medierne for at tale om lærernes vilkår, og han er et kendt ansigt blandt almindelige danskere. Anders er uddannet lærer fra Skårup Seminarium.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlemmer
      6.400 kr. (ekskl. moms)
    • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
      6.400 kr. (ekskl. moms)
    • Ikke-medlemmer
      7.200 kr. (ekskl. moms)
    • Dato og tidspunkt
    • 26 maj 2020 kl.12.00 - 27. maj 2019 kl. 13.00

    • Sted
    • Marienlyst Strandhotel, Nordre Strandvej 2, 3000 Helsingør, Denmark
    • Konferencens referencenr.
    • 32486
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      15. maj 2020 kl. 16:00
    • Yderligere info, kontakt
    • Karin Rasmussen

      Karin Rasmussen
      Kursusansvarlig
      kir@djoef.dk
      33 95 98 33

    • Moderator
    • Jacob Rosenkrands

      Jacob Rosenkrands
      Journalist, DR

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik

    Se alle