]]>

Kursus

Effektive beslutningsprocesser

Træf bedre beslutninger, eller hjælp andre til det.

Hvem henvender kurset sig til?

Du er formel eller uformel beslutningstager. Du ønsker at styrke din beslutningskompetence, både når du selv beslutter, og når du bistår andre med at træffe beslutninger.

Alle kan deltage.

På kurset lærer du at:

  • genkende de vigtigste/mest almindelige fejlslutninger i beslutningsprocessen
  • forstå de konsekvenser, som fejlslutninger kan have
  • identificere og korrigere for forskellige fejlslutninger hos dig selv og andre
  • rammesætte en problemstilling for at få den bedste effekt
  • bruge værktøjer til at optimere din og andres beslutningsproces
  • reflektere over egen praksis og adfærd.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

På kurset får du kendskab til psykologien bag din og andres adfærd, og du bliver bevidst om de faktorer, der spænder ben for rationelle beslutninger. Det vil øge kvaliteten af dine beslutninger, og effekten i organisationen er mærkbar med øget performance og effektivitet. Du optimerer din beslutningsproces, og efter kurset vil du opleve større sikkerhed og kvalitet i dine beslutninger.

Hvorfor lære at træffe bedre beslutninger?

Som leder eller medarbejder træffer du hver dag et stort antal beslutninger, men når det skal gå hurtigt, kan selv de bedste af os træffe ubevidst irrationelle beslutninger, der kan reflektere negativt på os selv, vores medarbejdere eller vores organisation. Det skyldes, at vi under tidspres oftere er præget af vores mentale modeller eller fejlslutninger, altså de tommelfingerregler, vi bruger til hurtigt at vurdere en situation, og som kan lede os til at tage mangelfulde eller ulogiske beslutninger.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 25 tidligere deltageres tilfredshed.

Kurset giver en hurtig, men grundig indføring i de væsentligste aspekter i at træffe en beslutning - store som små. Kan anbefales til alle, som arbejder med at få truffet gode beslutninger på det rigtige grundlag - og som gerne vil vide, hvordan de gode beslutninger bliver truffet.
Marie Gro Svenstrup, Fuldmægtig, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets Departement

Kursets form

Kurset er interaktivt og bygget op omkring teori, cases og refleksion over din beslutningskompetence. Dagen vil i høj grad være interaktiv, hvor oplæg og gennemgang af teori mikses med videoer og individuelle øvelser og gruppeøvelser.

Praktiske øvelser er i fokus, fordi emnet kræver, at du arbejder med dine egne fejlslutninger i praksis for at synliggøre dem. Det giver dig samtidig en fornemmelse af de situationer, hvor dine og andres fejlslutninger skaber utilsigtede eller negative konsekvenser. Øvelserne illustrerer betydningen af de gennemgåede fejlslutninger.

Du får udleveret bogen ’Beslutningsstrategi’ af Sally Khallash fra Djøf Forlag.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. 

Covid-19-forholdsregler på kurser

Myndighederne tillader fortsat, at vi gennemfører kurser med op til 500 deltagere.

Vi følger alle retningslinjer i forhold til afstand, forplejning og hygiejne. Er I flere end 10 inkl. underviser på et kursus gælder en række ekstra sikkerhedskrav.

Se alle