]]>

Arrangement

Diversitet, frihed og magt

Kom med til en aften i diversitetens tegn, når vi undersøger diversitet i samfundet og på arbejdspladsen.

Dato og sted

08. september 2022
København K

Afholdt

Varighed

16:45-20:00

Pris

Gratis
Medlemmer

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Diversitet og inklusion handler om det, vi gør i hverdagen. Det afspejler vores omgang med frihed og magt til at rumme alle, som de er. Diversitet i samfundet er også diversitet på arbejdspladsen. Diversitet og inklusion skaber tillid og engagement på arbejdspladser og øger medarbejdernes trivsel. Den kan styrkes ved at bringe en mangfoldighed af mennesker sammen i et fællesskab, som er med til at fremme en kultur, der giver det enkelte menneske en oplevelse af tilhørsforhold og involvering.  

Denne aften vender vi forudsætninger for diversitet og inklusion og bliver klogere på:

  • Hvordan agerer man i at skabe diversitet?
  • Hvordan styrker man diversiteten på arbejdspladsen?
  • Hvordan kan vi som enkelte individer og i fællesskab skabe inkluderende arbejdskultur, og være med til at skabe arbejdspladser, som afspejler den diversitet, vi har i samfundet? 

Arrangementet er for alle medlemmer, som ønsker at fremme lige muligheder for sig selv og for alle andre på danske arbejdspladser, i ledelsesgangene og i bestyrelseslokaler.

Efter oplæggene vil komiker Mahamad Habane krydre aftenen med lidt god underholdning.

Vær opmærksom på, at enkelte oplæg holdes på engelsk.

Program

  • Kl. 16.45

    Dørene åbner
  • Kl. 17.05

    Velkommen ved Sabba Mirza, My Law Story
  • Kl. 17.10

    Djøfs take på diversitet ved Anne Bach Waagstein
  • Kl. 17.15

    Et civiliseret land kendes på dets evne til at imødekomme minoriteter ved Ditlev Tamm
  • Kl. 17.25

    Your role in diversity and inclusion ved Poornima Luthra (engelsk)
  • Kl. 17.35

    Diversitet og inklusion: en moderne forhandling af magt, ansvar og frihed ved Marie Valentin Beck
  • Kl. 17.55

    Krænkelsesnarrativet skal på porten, hvis vi vil udleve diversitet ved Vincent Hendricks
  • Kl. 18.05

    Pause med forplejning (vegetarisk)
  • Kl. 19.00

    Standup ved Mahamad Habane
  • Kl. 19.30

    Netværk
  • Kl. 20.00

    Tak for i aften
  • Hvem er oplægsholder?

    Sabba Mirza

    Sabba Mirza
    Director My Law Story

    Sabba Mirza er forsker, diversitetsstrateg og direktør i medievirksomheden My Law Story. I sine medieproduktioner og rådgivning har Sabba fokus på, hvordan vi kan styrke diversitet, ligestilling og trivsel i samfundet og på danske arbejdspladser.
    Anne Bach Waagstein

    Anne Bach Waagstein
    Formand for Djøf Privat

    Anne Bach Waagstein er ansat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor hun er chef for samfundsansvar og kommunikation. Hun er med til at drive blandt andet firmaets bæredygtigheds- og ESG-dagsordener (herunder strategier og indsatser på tværs af klima, diversitet og inklusion, arbejdstagerrettigheder, antikorruption, CSR med videre) samt intern og ekstern kommunikation.
    Ditlev Tamm

    Ditlev Tamm
    Dr.jur., dr.phil. og professor ved KU, Københavns Universitet

    Ditlev Tamm har et helt ekstraordinært cv der bl.a. indeholder to doktorgrader, en æresdoktorgrad, et stort forfatterskab, og at han er blevet slået til Ridder af 1. grad af Dannebrog.

    Ditlev har også rejst verden rundt i forbindelse med sin forskning, og han forstår sig på blandt andet russisk, kinesisk og hebraisk. Derudover er han de seneste år blevet kendt som diversitetens fortaler i sin reneste form: ”man skal have lov at være den, man er”. 
    Poornima Luthra

    Poornima Luthra
    Lektor, Copenhagen Business School

    Poornima Luthra er ph.d. i filosofi fra Singapore Nationale Universitet. Hendes forskningsområde dækker organisation, sociologi og diversitet. Hun driver også TalentED Consultancy. Hun udkom med en bog 'Diversifying Diversity' i 2021, og hun lægger vægt på, at vi husker vores personlige og kulturelle bias, når vi lægger planer for diversitet i samfund såvel som virksomhed.

    Marie Valentin Beck

    Marie Valentin Beck
    Diversitets- og inklusionsrådgiver, Bureau M.

    Marie Valentin Beck er cand.soc. og selvstændig rådgiver. Hun har arbejdet inden for diversitet og ligestilling i 15 år, og hjælper i dag organisationer og virksomheder med at udvikle og implementere strategier inden for diversitet og inklusion. Marie har et særligt fokus på de paradokser og den kompleksitet, der følger med en øget opmærksomhed på mangfoldighed og identitet - både inden- og uden for arbejdspladsen.

    Vincent F Henricks

    Vincent F Henricks
    Leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS)

    Vincent F. Hendricks er grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS), og forfatter til en række bøger, blandt andet ’Spræng boblen’ og medforfatter til ’Fake News’. Han er uddannet dr.phil. fra Aalborg Universitet og ph.d. fra Københavns Universitet.

    Mahamad Habane

    Mahamad Habane
    Standupkomiker

    Mahamad Habane er en prisbelønnet standupkomiker, der både underholder, provokerer og skaber gode samtaler.

    Samarbejdspartnere

    My Law Story


    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlemmer
      Gratis
    • Arrangementets referencenr.
    • 36778
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      7. september 2022 kl. 12:00
    • Yderligere info, kontakt
    • Linda Skytte

      Linda Skytte
      Arrangementskoordinator
      lis@djoef.dk
      36 91 91 11

    Har du et eventforslag?

    Læs mere om Eventpuljen og gør dine idéer til virkelighed!

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Se alle