Arrangement

Den større akademiske opgave

At skrive større akademiske opgaver er uden tvivl en gennemgående tendens på de videregående uddannelser. Men hvordan er det nu lige, man får formuleret den perfekte eksamensopgave eller får mest muligt ud af sit vejledningsforløb i forbindelse med bachelor eller speciale? Det forsøger vi at give dig svaret på.

Hvad handler arrangementet om?

At skrive større akademiske opgaver er uden tvivl en gennemgående tendens på de videregående uddannelser. Men hvordan er det nu lige, man får formuleret den perfekte eksamensopgave eller får mest muligt ud af sit vejledningsforløb, når man skal skrive sin bacheloropgave eller sit speciale?

Djøf har i samarbejde med studenterforeningen Vandkøleren udarbejdet et spændende program, der gerne i løbet af en eftermiddag skulle have besvaret eventuelle tvivlspørgsmål, og gjort det hele lidt klarere, så du kan gå fortrøstningsfuldt i gang med din næste større eller mindre akademiske opgave.

Vi har inviteret et stærkt hold af eksperter på området, både studerende og ansatte ved instituttet, til at hjælpe os med at gennemgå de mange komponenter, der udgør en akademisk opgave. Arrangementet er målrettet alle årgange på studiet, så uanset om du sidder med spørgsmål til dit speciale, eller om du sidder med tanker om eksamen, så garanterer vi dig, at du får noget brugbart med hjem.

Vi glæder os til at se dig.

Program

Kl. 14.00 Velkomst
Kl. 14.15 Intro
Kl. 14.20 Workshop og oplæg
Kl. 15.00 Pause med forplejning
Kl. 16.00 Tak for i dag

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle