Arrangement

Alt det vi siger - helt uden ord

Selv uden ord, taler vi sammen. Og selvom vi ikke bevidst deler budskabet, så bliver det modtaget af chefen, kollegaen og partneren. Pernille Slot, der er ekspert i krops- og ansigtsmimik, vil lære os, hvorfor og hvad kroppen fortæller, og hun vil lære os at tale sproget.

Eventpuljen

Hvad handler arrangementet om?

Vi inviterer jer alle til et par timer, hvor vi lader facaderne, titlerne, idéerne og forestillingerne blive hjemme og i stedet mødes i nuet, som vi alle er skabt, for at blive klogere på mimik og kroppens sprog. Vi åbner op for det, vi allesammen har til fælles: Nemlig, at vi er født som menneske, og at vores kroppe har et sprog. Det bliver naturligvis leveret fagligt og sagligt med en stor portion humor.

Du kender måske nogle af disse situationer:

  • Du sidder til et møde med din leder og har lige brilleret. Lederen kigger væk med rynkede bryn og krydsede arme. Nu er der stille, men hvorfor og hvad sker der?
  • Du sidder med en medarbejder, der IGEN har urolige ben. Du tænker ”kan han da for pokker ikke sidde stille?”
  • Du snakker med en kollega, som hele tiden kigger væk, selvom du søger hendes blik. Hører hun ikke efter?
  • Du er jobsøgende, stadig, og forstår det virkelig ikke. Du siger og gør jo alt det, du er blevet anbefalet. Hvad handler det om?

Pernille Slots hjemmebane er mennesket, kroppen og dens måde at kommunikere på. Hun vil lære os hvorfor, og hvad kroppen fortæller, og hun vil lære os at tale sproget.

Vi lover en morgen med stof til eftertanke og viden, der sender dig og dine kolleger hjem med noget nær basal raketvidenskab, der i høj grad forbedrer din forretning, dine samarbejder, dine relationer og dit eget personlige aftryk både som leder, medarbejder, jobsøgende og privat.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle