Gå til hovedindhold

Prøv Djøf i 3 måneder for 0 kr.

Prøv Djøf kvit og frit i 3 måneder. Du får adgang til alle vores services og personlig rådgivning med det samme, så du står stærkere i dit arbejdsliv – ligesom 110.000 andre medlemmer.

To kvinder går på gangen og smiler til hinanden.

Gode grunde til at melde dig ind

Som medlem får du direkte adgang til et hold af erfarne rådgivere, der hjælper dig sikkert gennem alle faser af dit arbejdsliv – fra kontraktgennemgang og lønforhandling til konflikter, trivsel, faglig udvikling eller dit næste karriereskridt.

Bliv klar til lønforhandling

Igennem hele dit arbejdsliv, hjælper vi dig med at stå stærkere i lønforhandlinger. Vi hjælper dig, når:

  • du skal starte på dit allerførste job
  • du skal skifte til et nyt job
  • du skal have dit første lederjob
  • det er tid til den årlige lønforhandling

Vi kender lønniveauet i din branche og for din stilling, og derfor ved vi, hvad du bør få i løn. Vi har mange års erfaring med lønforhandling, og vi gør dig skarp på, hvordan du kan forhandle dig til mere i løn, få en større bonus eller flere personalegoder.

Du kan også prøve Djøfs lønberegner, og se din markedsværdi, så du er klar med et godt lønudspil, når du skal til jobsamtale.

Læs mere om løn og lønforhandling

Personlig karrieresamtale

Brug vores rådgivere til at få personlig sparring om din karriere og dit arbejdsliv.

Er du i tvivl om, hvilken retning din karriere skal tage, om du vil være leder eller om du skal skifte branche? Eller vil du gerne have sparring omkring din kommende MUS? Så tag en samtale med en af vores dygtige rådgivere, og få nye vinkler, inspiration og handlekraft til at tage det næste skridt i din karriere.

Vi hjælper dig med at gøre dig skarpere på, hvordan dit arbejdsliv skal formes.

Læs mere om karriereudvikling

Få tjekket din ansættelseskontrakt

Når du får tilbudt et nyt job, er det en god idé at sende den forbi Djøf, og få en professionel vurdering af vilkårene, før du skriver under.

I Djøf kan du få et hurtigt kontrakttjek, så du står stærkere i forhandlingen med din kommende arbejdsgiver. Vi går vilkårene grundigt igennem, så du kan være sikker på, at du får mest muligt med i din nye kontrakt.

Hvis der er specifikke punkter som du gerne vil have særligt fokus på, så skriv det til os, når du sender os din kontrakt.

Du sender din kontrakt ved at logge ind på MitDjøf.

Få tjekket din ansættelseskontrakt

Hjælp til cv og jobansøgning

Trænger du til sparring og inspiration til din jobansøgning eller dit cv, sidder vi klar med tips og gode indsigter. Vi har stor erfaring med at gennemgå vores medlemmers ansøgninger og cv'er, både for studerende og folk med mange års erfaring, og derfor kan vi vejlede dig i, hvordan du skriver den gode og målrettede ansøgning.

Som medlem kan du booke os til en sparringssamtale, hvor vi gennemgår din ansøgning og dit cv, inden du sender det afsted til arbejdsgiveren. 

Er du i tvivl om, hvilke jobs du skal søge, så brug os til at få lagt en strategi for din jobsøgning. Vi hjælper dig med at afklare, hvilke jobs, der passer til dig og din profil, og hvor du finder de virksomheder, der er relevante for dig.

Få sparring på cv og ansøgning

Kom til faglige og sociale arrangementer

Hvert år kan du vælge mellem 700 arrangementer, kurser og netværksmøder, over hele landet.

Du kan fx deltage i workshops, foredrag, sociale arrangementer og debatter. Arrangementerne handler om alt lige fra personlig udvikling, aktuelle samfundsemner, lovændringer, arbejdsliv, ledelse, data, økonomi, kommunikation mv.

Når du er medlem af Djøf, kan du deltage i arrangementerne helt gratis og du får rabat på kurserne. Klik dig ind på Djøfs kalender, og vælg lokation, emner og arrangementstyper, der er relevante for dig.

Se kommende arrangementer og kurser

Få juridisk rådgivning og retshjælp

Som Djøf-medlem står du aldrig alene, hvis der opstår en konflikt med din arbejdsgiver eller hvis du har brug for vejledning i forhold til din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

Du har nemlig adgang til vores højtspecialiserede advokater indenfor ansættelsesret, der kender dine rettigheder på arbejdsmarkedet og hjælper dig med at komme igennem med disse krav overfor din arbejdsgiver.

Vi er eksperter i sager indenfor løn, ferie, ansættelseskontrakter, bonusordninger, klausuler, sygefravær, diskrimination, graviditet og barsel, opsigelse og andre tvister i forhold til din ansættelse. Vi står på din side, når der opstår en konflikt og rådgiver dig ud fra din situation.

De fleste sager løser vi heldigvis. Men er der behov for at tage din sag i retten eller føre den ved faglig voldgift, gør vi det uden omkostninger – hele vejen til Højesteret, hvis nødvendigt. Du er med andre ord i kompetente hænder, når det kommer til komplekse og principielle sager.

Er du i tvivl om dine rettigheder eller har brug for juridisk rådgivning, så ring på tlf. 33 95 97 00 eller send en direkte besked til os.

Du kan hente betingelser for retshjælp her

Log ind og send besked

Få en personlig mentor

Hvad skal være det næste skridt i din karriere? Igennem Djøf kan du få en erfaren mentor som din personlige sparringspartner, der hjælper dig med at holde fokus på din faglige og personlige udvikling.

Vores mentorer har stor viden og kan hjælpe dig lige der, hvor du er i dit arbejdsliv.

Vi har mentorer til dig, der:

  • er studerende
  • har mange års erfaring
  • er leder eller overvejer at blive det
  • er jobsøgende
  • er selvstændig.

En mentor kan hjælpe dig med at indfri dine ambitioner på arbejdsmarkedet og sparre med dig, fx om de udfordringer, du har på jobbet eller om dine overvejelser om at skifte til et andet job eller en ny branche.

Få en mentor

Bliv en del af en netværksgruppe

Igennem Djøf kan du finde aktive netværksgrupper, hvor du kan sparre med andre, der står med nogle af de samme dilemmaer, udfordringer og arbejdsopgaver som dig.

I mødes om et tema og deler viden og ideer til, hvordan I kan løse jeres aktuelle udfordringer.

Netværksgrupperne er især en god idé til dig, der mangler et team at samarbejde med, eller dig, der ønsker at diskutere din faglige praksis med nogen fra andre virksomheder. Er du leder, har du måske brug for at drøfte dilemmaer og tanker med andre ledere i fortrolighed. Er du studerende eller nyuddannet, har du måske brug for at tale med andre om, hvordan det er at være ny i en stor virksomhed, eller hvordan du skal tackle nye opgaver, du ikke har erfaring med endnu.

Du har også mulighed for at starte din egen netværksgruppe op.

Find et netværk

Få støtte til dit eget arrangement

Vi ved, at vi har masser af medlemmer, der brænder for deres fag og engagerer sig i aktuelle samfundsdebatter. Derfor har vi lavet en eventpulje, hvor du kan søge om midlerne til at gøre din idé til virkelighed.

Har du et emne som du gerne vil sætte fokus på, eller mangler der sociale eller faglige fællesskaber i dit lokalområde? Så send din idé til, os og få mulighed for at starte et arrangement op gennem Djøf. Vi hjælper med lokale, markedsføring og økonomi.

Få hjælp til at skabe dit event

Djøf-klubmøde på din arbejdsplads

Måske oplever I forandringer i organisationen, nye opgaver, stort arbejdspres eller noget helt fjerde, der har fået jer til at tænke på, hvordan I passer ind i organisationen.

Kan du samle 20 Djøf-medlemmer (og/eller AC’ere), kommer vi meget gerne ud til jer. Vi holder oplæg og laver workshops om det emne, der er vigtigt for jer og jeres arbejdsplads.

Vi kan fx holde oplæg om:

  • Selvledelse – sådan tager du ansvar for din succes
  • Stresshåndtering
  • Social kapital – vejen til god trivsel og effektive processer
  • Få styr på dialogen – lær at tackle konflikter
  • Lønforhandling
  • Forandringer og højt arbejdstempo
  • Forberedelse til MUS
  • Karriere- og kompetenceudvikling.

Vi tilpasser oplægget til jeres ønsker, også i forhold til varighed, øvelser og diskussioner – det hele er op til jeres behov og ønsker.

Book Djøf til et klubmøde

Herunder kan du se priserne for et medlemskab. Husk, at du automatisk får fradrag for dit kontingent til en fagforening.
Alle priser er inklusiv forhandlingsfond, særkontingent med videre. Priserne bliver reguleret årligt pr. 1. juli.

Fire personer der snakker rundt om bord

Djøfs mere end 110.000 medlemmer er langt fra ens.

De sætter deres viden i spil overalt i samfundet: som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige og meget mere.

Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervslivet og samfundet i en bæredygtig retning.

Vil du være med?

Hvad betyder det at prøve Djøf i 3 måneder for 0 kr.?
  • Når du melder dig ind i Djøf, mens du er i job, ledig eller pensionist, får du en prøveperiode på 3 måneder. Det betyder, at du kan prøve alle Djøfs ydelser og medlemsfordele kvit og frit. Du kan blandt andet få hjælp af vores rådgivere til jobansøgninger, karrieresamtaler og sparring om dit arbejdsliv. Du kan dog ikke få juridisk bistand til en sag, der er opstået før du blev medlem.
  • For at få perioden til 0 kr., må du ikke have været medlem af Djøf inden for de seneste 12 måneder. Du kan højst få to perioder til 0 kr. med minimum 12 måneder imellem. Når din periode til 0 kr. udløber, betaler du et kontingent, som svarer til din jobsituation og medlemsgruppe.
  • Prisen på dit medlemskab efter prøveperioden varierer, alt efter om du er privatansat, offentligt ansat, selvstændig, studerende, ledig, på barsel eller andet. Du kan se alle vores priser her.
  • Husk, at dit fagforeningskontingent er fradragsberettiget med cirka 25%. Derfor vil et kontingent på fx 1.057 kr. pr. kvartal reelt kun koste dig 792 kr. pr. kvartal. Vi indberetter automatisk dit kontingent til Skat, så du er sikker på at få dit fradrag.
  • Du bliver opkrævet betaling for dit medlemskab en gang i kvartalet, mere konkret den anden måned i hvert kvartal. Hvis du fx melder dig ind 15. december, udløber din prøveperiode 1. april, og du skal 1. maj betale for perioden 1. april – 1. juli.
  • Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab under prøveperioden. Når prøveperioden er udløbet, kan du opsige dit medlemskab til den 1. i det kommende kvartal, dvs. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.
Hvordan kan jeg få juridisk hjælp til min sag?

Som medlem af Djøf kan du få juridisk hjælp af vores rådgivere. Fx hvis du pludselig står i en konflikt med din arbejdsgiver, eller du er i tvivl om dine rettigheder ved opsigelse, sygdom, barsel eller noget helt fjerde. Vi kender dine rettigheder og sikrer, at du får det, du har krav på. Du får hjælp hele vejen – også hvis din sag ender i retten.

Er din sag opstået, før du melder dig ind, kan du dog kun få juridisk hjælp til din sag, hvis du betaler fuldt kontingent – og du kan dermed ikke få 3 måneder for 0 kr.

Hvordan får jeg fat i en rådgiver i Djøf?

Som medlem af Djøf kan du sparre med vores erfarne rådgivere om alt fra trivsel, arbejdsmiljø og konflikthåndtering til jobsøgning, cv, ansøgninger og lønforhandling.

Ring til os på tlf. 33959700, eller send os en mail på djoef@djoef.dk.

Har jeg fri adgang til alle webinarer som medlem i Djøf?
Ja, som medlem af Djøf koster det dig 0 kr. at deltage i vores webinarer og fysiske arrangementer.
Hvordan får jeg en mentor?

For at få en mentor gennem Djøfs mentorprogram skal du være medlem af Djøf i hele mentorforløbet.

En mentor er en fortrolig sparringspartner, der har fokus på dig og din udvikling. Du kan vende alt fra faglige og personlige ambitioner til drømmen om næste skridt i karrieren eller på studiet, så du kan forløse dit potentiale.

Vores mentorteam hjælper dig med at finde det rette match.

Har du spørgsmål til mentorordningen, er du altid velkommen til at skrive til os på mentor@djoef.dk.

Hvad kan jeg ellers bruge mit medlemskab til?

Som medlem af Djøf får du adgang til en række attraktive rabataftaler. Du kan bl.a. spare penge på forsikringer, mobilabonnementer, bøger og yoga – og få 5% i rente på din lønkonto gennem Lån & Spar Bank.

Se alle vores rabataftaler her