Din løn som nyuddannet
Første job. Første lønseddel. Og første gang du skal sætte en pris på dig selv. Vi hjælper dig med at lande den rigtige løn – og undgå de typiske fejl til din første lønforhandling.
Hvad skal du have i løn?
Når du får dit første fuldtidsjob, skal du også have din første fuldtidsløn. Farvel til SU, studieløn, spaghetti og sure spareuger – nu kan du endelig købe mere af det, du drømmer om.
Men hvilken løn kan du egentlig forvente som nyuddannet? Med Djøfs lønberegner får du hurtigt et overblik, så du har et godt udgangspunkt for dit lønudspil, inden du skal forhandle lønnen til dit nye job.
Lønberegneren viser dit lønniveau baseret på din uddannelse og joberfaring, stillingen, din branche, og hvor i landet jobbet er. Du får også input til personalegoder, du kan forhandle om.
Undgå fire fejl til din lønforhandling
Måske kan du allerede se din første løn lyse op på din bankkonto. Men inden da skal du jo blive enig med din nye chef om, hvilket tal der skal stå på din lønseddel.
Det kan godt føles ret presset at gå til sin første lønforhandling. Hvilken løn kan du tillade dig at bede om? Hvordan skal du lige argumentere for det? Og hvad nu hvis du – cringe – får et nej?
Med gode råd fra vores løneksperter bliver du klar til at forhandle løn som nyuddannet – uden at falde i de fire mest almindelige fælder.
Du sætter din værdi for lavt
Som helt ny på arbejdsmarkedet synes du måske, det er svært at sætte ord på din værdi. Især hvis dit cv er hurtigt læst.
Men du kan have stor værdi for en arbejdsplads. Som nyuddannet har du jo den nyeste viden fra dit studie og kommer med ny energi til, hvordan opgaverne kan løses. Måske har du også nogle hands-on erfaringer fra dit studiejob eller praktik.Din markedsværdi og forhandlingsposition bliver påvirket af:
- din uddannelse og erfaring fra studiejob og praktik
- om virksomheden er i vækst
- om branchen er lønførende
- hvor i landet virksomheden ligger
- om du er lige netop den kandidat, arbejdsgiveren søger
- om virksomheden har nemt eller svært ved at rekruttere.
Du skyder dit lønudspil i foden
Langt de fleste arbejdsgivere vil spørge, hvilken løn du forestiller dig. Så skal du være klar med et tal.
Dit lønudspil må gerne være ambitiøst – altså højere end det, du håber at få i løn – for så er der plads til at forhandle og gå på kompromis. Men det skal selvfølgelig ikke være fuldstændig off, og du skal kunne forklare, hvorfor du er pengene værd.
Kom gerne med et åbent udspil. Du kan fx sige en løn i slutningen af 30’erne eller i midten af 40’erne. Undgå at spænde ben for dig selv ved at nævne et interval på fx 40-45.000 kr. Din chef vil typisk kun høre 40.000 kr. – og så er der altså temmelig lang vej op til de 45.000.
Husk, at du også kan forhandle om andre ting fx pension, mere ferie eller hjemmearbejdsdage.
Du kaster argumenter på bordet
Undgå at tæppebombe din kommende chef med begrundelser for, at du er din løn værd. Hold dig til et par stærke og tydelige argumenter.
Fx at du:
- har skrevet speciale om området, og derfor har den nyeste viden
- kan vise gode resultater på samme område fra studiejob eller praktik
- har erfaring med jobbets opgaver
- kender branchen.
Har du fået dit første fuldtidsjob gennem dit studiejob eller din praktikplads, kan du også bruge det som et stærkt argument til din lønforhandling. Du kan nemlig argumentere for den værdi, du allerede har skabt for virksomheden.
Husk, at det er dine kompetencer og erfaringer, der tæller. Så ikke noget med ”Det får mine studiekammerater i løn.”
Du satser alt på plan A
Selvom du er Guds gave til jobbet, kan du godt komme ud for, at din kommende chef ikke kan give dig den løn, du ønsker.
Det må du ikke tage som et nederlag – det er ingen afvisning af dig, men et spørgsmål om økonomi. Hav i stedet en plan B i baghånden, så du måske kan få den næstbedste lønpakke.
I kan måske blive enige om:
- en grundløn og en bonusaftale
- en lønstigning efter et antal måneder, som I aftaler
- andre goder end løn fx ekstra ferie, mere i pension, hjemmearbejdsdage, avisabonnement eller betalte kurser.
Prioritér dine udspil, så du begynder med det, du helst vil have. Får du nej, så spil ud med din næsthøjeste prioritet. Og ja – you get it.
