Djøf blog

Sådan veksler du ingen erfaring til relevant erfaring

Det er for dumt at hæmme karrieren med ”ingen-erfaring-begrundelsen”. Erfaring er ikke et eksakt begreb. Så lad nu være med ikke at søge jobbet, fordi du på papiret ingen erfaring har. Det skal og kan altid udfordres.

Af Frederik Iuel

Jeg hører ofte sætningen: "Jamen, jeg har jo ingen erfaring”. Og jeg vil gerne slå et slag for, at du ikke lukker for hurtigt ned, i forhold til det du gerne vil, bare fordi du ikke har erfaring.

Mange har nemlig en tendens til

  • ikke at søge det spændende job
  • ikke at forfølge den dybtfølte karriereambition
  • ikke at byde ind på den næste interessante og udviklende opgave

...fordi de på papiret er uden erfaring.  

Det er ganske enkelt for dumt at hæmme karrieren med den hurtige ”ingen-erfaring-begrundelse”. Det er jo som bekendt sjældent enten eller. Og erfaring er ikke et eksakt begreb. Så lad nu være med at ty til den hurtige konklusion, fordi du på papiret ikke har erfaring. Det skal og kan altid udfordres. Bum.

Ja, det gælder dig, som normalvist kun søger jobs, du matcher 120%. Eller dig som

  • kun kan se dig selv som sagsbehandler i en kommune, fordi du har været der de seneste mange år
  • er nyuddannet
  • i al for lang tid har nøjedes med at tænke og drømme om at lande det første lederjob.   

Så til dig, der er brændt varm på et job, du ingen såkaldt erfaring har til, her er hvad du skal gøre:

Dyrk din motivation for jobbet

Hvad er det konkret i jobbet, som tænder dig? Den historie får du stærkt brug for både i din ansøgning og til jobsamtalen, hvor du skal overbevise din kommende boss om, hvorfor du vil være chef, skifte branche, have direkte kundeansvar, have dit første job osv., selvom du på papiret ingen erfaring har.

Den stærke motivation kan være meget mere værd end den specifikke kompetence. Motivation er lig med bundlinje. Og hvad du ikke har på papiret, henter du hjem på en stærkt kommunikeret og relevant motivation. Det sidste er vigtigt, så sørg for, du matcher og kommunikerer din motivation relevant.

Nuancér jobopslagets mange krav

Derudaf får du kompetencer, der med garanti matcher noget af din eksisterende erfaring. Hvad kræver jobbet faktisk, konkret af dig? Er det fx analysechef i en bank, som er titlen, du går efter, men som ikke står på dit cv endnu? Så overvej først, hvad en god finansiel analysechef er for en størrelse. Du vil sandsynligvis nå frem til, at sådan en chef har godt styr på det med analyser, kan samarbejde med andre analytikere, samarbejde i det hele taget, er en god kommunikator, kan omsætte sine analyser til beslutninger og beslutningsgrundlag, tænker helhedsorienteret, kender måske lidt til den finansielle sektor og er en type, der kan tage medansvar for andre menneskers trivsel og ambitioner osv. osv.

Jeg er sikker på, du har erfaring inden for en eller flere af de områder, du måtte nå frem til i din analyse af det job, du gerne vil have, men som umiddelbart ikke står på dit cv i forvejen. Så er det  muligt, du ikke har en cheftitel på cv’et endnu, men du har i hvert fald forstået, hvad jobbet indebærer, og kan byde ind på flere af opgaverne. Og dermed har du slagkraftig ammunition til din historie om dine relevante erfaringer i forhold til næste skridt i din karriere.

Med andre ord: Når du vil tage ansvar for at matche dig selv op mod en stilling, som du ikke har på cv’et i forvejen, så skriv, fortæl og fokusér på den konkrete erfaring, du rent faktisk har, når du tager et spadestik dybere i forhold til jobindholdet. Og bind det sammen med din relevante motivation for jobbet.

 

fiu

Frederik Iuel

Chefkonsulent

Jeg blogger om karriereudvikling og jobliv. Det er karrierens store og små dilemmaer, som jeg er nysgerrig på. Via mit job som coach, rådgiver og facilitator møder jeg dagligt alle slags spørgsmål om karriere. Jobskifte, relationer, at finde retning i karrieren og at være leder – er nogle af de temaer, som jeg typisk beskæftiger mig med og interesserer mig for.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Charlotte Fencker

Hej Frederik
Jeg har læst din blog og kan se at du netop er den person der kan hjælpe mig med et ønske om et karriere skift. Til en leder stilling med de erfaringer jeg har i bagagen og kompetencer

Frederik Iuel

Hej Charlotte
Tak for din tilbagemelding og undskyld mit alt, alt for sene svar. Du er altid velkommen til at tage fat i mig og mine kollegaer. Vi står klar til at spare med dig om alle forhold i karrieren. Vi ser frem til at høre fra dig.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tobias Hansen

Ens motivation skal kommunikeres "stærkt". Ja, godmorgen.

Frederik Iuel

Hej Tobias
Jeg antager, du finder det, om "en stærkt kommunikeret motivation" en kende banalt. Eller måske din kommentar handler om noget andet? Uanset hvad så er jeg nu nysgerrig på, hvad der ligger bag din kommentar. Vil du uddybe?


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.