Djøf blog

Mentalitetsændring på studierne efterlyses!

Tidens jobmarked kræver, at studiestederne orienterer sig mod de små og mellemstore virksomheder, når de nyuddannede skal hjælpes til det første job.

Af Sine Dyhre-Petersen

Halvdelen af alle nyuddannede ledige får ansættelse i de små og mellemstore virksomheder, som dels er karakteriserede ved at have få eller ingen akademikere ansat og ikke tæller flere hundrede ansatte. Det er fakta.

Men på mange studiesteder hersker der en stemning om at lykken er gjort, hvis man som nyuddannet får job i en stor, international virksomhed. Mentaliteten bag er, at det afspejler at du som nyuddannet vil frem i verden og har ambitioner for dig selv – noget som langt de fleste studerende gerne vil leve op til.

Det er problematisk, fordi langt de fleste nyuddannede på forhånd er dømt til at fejle. Udbud og efterspørgsel bestemmer, det ved de fleste halv-kvikke studerende og lektorer, men hvorfor er den her mentalitet så stadig styrende, når arbejdsmarkedet ser ud som det gør?

Studiestederne bør afspejle tidens virkelighed og derved heller ikke holde de studerende i en fastlåst forestilling om det første job, som for langt de fleste ikke kan realiseres. Derved er mange nyuddannede på forhånd dømt til at fejle og må skamme sig over ikke at kunne få job i en prestigefyldte virksomhed eller i et ministerium, for den sags skyld. Det er ikke en god indgang til et langt arbejdsliv, at skamme sig over at starte sin karriere i en lille eller mellemstor virksomhed, som kan vise sig at være starten på et fedt arbejde med gode ansvarsområder.

sdp

Sine Dyhre-Petersen

Rådgiver

Stoppede i Djøf juli 2015. 

Jeg rådgiver inden for job og karriere, hvor ét fokus er at hjælpe studerende med at træffe kvalificerede valg for at stå stærkt som nyuddannet. Her sparrer jeg med unge djøfere om deres overvejelser og dilemmaer samt rådgiver i løn og ansættelsesforhold. Studielivet vil derfor være i fokus på min blog, hvor jeg også vil hente inspiration fra mit eget studieliv, men intet emne er på forhånd udelukket.

Skriv kommentar

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

Enig. Men kan du ikke fortælle det til AAK? For halvandet år siden så jeg den bog de udgiver om det første job, og der var ikke et eneste interview med en nyansat kandidat i en mindre virksomhed.

Sine Dyhre-Petersen

Mange tak for din kommentar, Anne. Du har ret i, at der er mange aktører, som også skal skifte mindset omkring nyuddannedes muligheder. Men der har i det seneste 1,5 år været øget fokus på situationen og mulighederne i de mindre virksomheder, så jeg er sikker på, at AAK også har set mulighederne.


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.