Gå til hovedindhold

Nyt ferieår - husk at bruge din opsparede ferie

Nyt ferieår - husk at bruge din opsparede ferie

Bella Lea Buono, chefkonsulent og rådgiver hos Djøf

Bella Lea Buono, chefkonsulent og rådgiver hos Djøf

1 min.

20.08.2025

Lasse Skole Hansen

1.september starter et nyt ferieår. Ferie, som du har optjent i sidste ferieår (1. september 2023 til 31. august 2024), skal være brugt inden nytår i år. Brug vores råd til at sikre, du bruger din opsparede ferie

- Af mange grunde kan det for nogle være svært at få placeret al ens ferie. Generel travlhed, et stort projekt eller andet kan gøre det svært og uoverskueligt. Men det er vigtigt, at du i samarbejde med din leder får prioriteret at få snakken om din opsparede ferie før året slutter. Det er et fælles ansvar. Sådan siger Bella Lea Buono, chefkonsulent og rådgiver hos Djøf.

Hun fortsætter: - Derfor opfordrer vi til, at man løbende er i dialog med sin leder og sørger for at få placeret og afholdt ferien. 

Få styr på feriereglerne lige her

  1. I følge ferieloven optjener du som lønmodtager 2,08 feriedage med løn pr. måned – det svarer til 25 dage (5 uger om året). Optjeningsåret løber fra 1. september til 31. august. Du har altså 12 måneder til at optjene ferien i. 
  2. Så lang tid har du til at afholde ferien – til gengæld har du hele 16 måneder til at få brugt ferien i.  Ferie skal nemlig afholdes i perioden 1. september til 31. december året efter (altså 16 måneder).
  3. Du kan bruge ferien, mens du optjener den. Det hedder samtidighedsferie.
  4. Ferie kan bortfalde – De første 4 uger af din optjente ferie skal du afholde, ellers bortfalder de 31. december. Dog ikke, hvis du har været feriehindret pga fx sygdom eller barsel.
  5. Hvordan overfører eller udbetaler man ferie? Ferie ud over de 4 uger kan overføres eller udbetales efter aftale.

Læs mere om feriereglerne her