Psykologen svarer: Sådan får du juleslutspurten til at hænge sammen på job

"Kære Djøf

December føles som ét langt kapløb. Jeg skal nå at lande leverancer og få sat nye projekter i gang, inden alle går på ferie. Samtidig er kalenderen fyldt med møder, julefrokoster og arrangementer. Jeg kan mærke, at jeg bliver presset, men jeg har også svært ved at sætte farten ned.
Hvordan prioriterer jeg klogt i årets mest travle måned, så jeg både kan levere, bevare energien, og turde sige: “Det her må vente til januar?

Vh Jule-kapløberen”

Kære Jule-kapløber

Mange tak for dit brev og dit spørgsmål, som jeg tror, at vi er flere, der kan genkende. Og selvom det er den tid på året, vil mit svar nok ikke skabe julemirakler for dig – men måske give lidt eftertænksomhed. 

Inden jeg trådte ind i arbejdsmiljø- og forskningsverdenen, gik jeg i mine helt unge dage i flere år til drømmetydning og endte også selv som underviser. Deraf skadet er jeg lidt ekstra opmærksom på de metaforer og billeder, vi anvender til at beskrive vores tilstande og liv.  

1. Vælg din julemetafor med omhu

Du beskriver december som et langt kapløb, og du længes efter at sætte farten ned. Men problemet er, at det jo netop er vanskeligt at sætte farten ned, hvis december – men måske også selve livet – bliver opfattet som et kapløb. Slår man ordet ”kapløb” op i Den Danske Ordbog defineres et kapløb kort og præcist som en ”konkurrence som går ud på at komme først i mål”.

Jeg får derfor lyst til at spørge dig – og også alle os andre – hvornår var det, at vi lavede hjerternes fest om til et kapløb, hvor vi i hidsigt tempo hopper over julefrokoster, arrangementer på børnenes skole, klippe-klistre-dag med vennegruppe, bagedag med den ene del af familien, indkøb af julegaver og for nogle også medlemskab af Facebook-grupper, der giver gode ideer til, hvad nissen dagligt kan overraske børnene med? For ikke at glemme deadlines på arbejdet, afslutning af projekter, lukning af årsregnskab, etc.
Hvem konkurrerer vi mod? Hvor er målstregen? Og hvad vinder vi egentligt, når vi har gennemført december – udover fem ekstra kilo og en ordentlig omgang tømmermænd d. 1. januar? 

2. Du kan alligevel ikke følge med - så du kan lige så godt være til stede

Du skriver selv, at du har svært ved at sætte farten ned, men at du samtidig også bliver presset af farten. Den tyske sociolog Hartmut Rosa har introduceret teorien om social acceleration, hvor han viser, at vi i det moderne samfund oplever en konstant tidsknaphed trods udviklingen af teknologier, som netop skulle give os tid.

Rosa beskriver det moderne liv, som at stå på en rulletrappe, der kører nedad, mens du prøver at komme op. Hvis du stopper op et øjeblik, bliver du straks ført bagud – og kommer bagud. Et hårdt billede – men måske også et billede, du med fordel kan tage alvorligt – selvom det gør ondt. Kun derigennem får du øje på, at du også har et valg. Et valg om hvorvidt december skal være et kapløb? Hvorvidt livet skal leves på en nedadgående rulletrappe?

Hvilken metafor har DU lyst til skal definere din december? Hvad er DIT billede på den december, som du og dine nære ønsker? Det betyder ikke, at der er frit valg på alle hylder – mange døre var også lukket for Maria og Josef som endte i en stald. Men måske noget kan vælges fra, andet kan gøre anderledes, måske tempoet kan sættes ned, distancen kan gøres kortere eller pit-stoppene flere. 

Gennemsnitslevetiden for mænd er 79,9 år og 83,7 år for kvinder. På den måde er det virkelig ikke mange december-måneder, vi har hver især. Derfor skylder vi os selv og andre at være til stede i dem og have mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet.

Du spørger til, hvordan du prioriterer klogt. Svaret er at vælge bevidst og intentionelt, hvad du anvender din tid, energi, opmærksomhed på. Men bevidste valg kræver mange fravalg – og det er her ubehaget og det vanskelige indtræder. 

3. Et råd: Sådan prioriterer du

Brug en eller to timer på at sidde med både din arbejds- og din private kalender og overvej, hvad der er kan-, hvad der er skal- og hvad der er lyst-opgaver, aktiviteter og arrangementer. Nogle gange er der overlap, andre gange er der ikke. Nogle gange må du sige ja for andres skyld og ikke din egen – julen er som bekendt ikke egoets- men hjerternes fest.

Er tiden knap – må du særligt på arbejde udelukkende fokusere på SKAL-opgaverne – og er der heller ikke tid til alle dem inden for din arbejdstid, så er der ingen vej ud end at involvere din leder i, hvad der skal placeres på ventehylden frem til januar, eller hvor, I kan skrue ned for kvalitetsniveauet. Når du har din leders ryg på disse prioriteringer, kan du også bedre finde ro i det, du når og ikke mindst ikke når. 

Men inden du går i gang med den lavpraktisk øvelse – så beslut dig først for, hvilken metafor der skal være din december. Og derudover: Nyd måneden med alt det bøvl, flormelis, familietraumer, hygge, købesmåkager, arbejdskaos, etc. den måtte indeholde – husk der ikke er mange af dem. 

Glædelig jul! 

Mange hilsner
Malene Friis Andersen