Et år med tidsregistrering: Få Djøfs bedste råd lige her

– Formålet med de nye regler var, at reglerne om arbejdstid blev overholdt. Om det reelt er sket, ved vi ikke endnu. Men vi har til gengæld fået mange erfaringer med, hvordan registreringen fungerer i praksis – og hvordan du som medlem kan bruge det til at få indblik i din arbejdstid og dit arbejdspres.

Sådan siger Dorte Gotthjælp Nielsen, som til daglig rådgiver Djøf-medlemmer om bl.a. arbejdstid.

Et år efter: To dilemmaer fylder

– Det deler vandene, forklarer Dorte Gotthjælp Nielsen. Nogle synes, det er bøvlet. Andre oplever, at det giver dem bedre styr på arbejdsmængden. Og så er der de steder, hvor arbejdstiden bare bliver forudfyldt. Det kan give et indtryk af, at alt er i skønneste orden – men i praksis udvisker det jo det reelle antal arbejdstimer.

Djøf ser især to klassiske udfordringer:

1. At tidsregistreringen bliver ren rutine.
2. At medarbejdere betragtes som selvtilrettelæggere – uden reelt at være det.

– Vi har set flere eksempler, især fra private arbejdspladser, hvor medarbejdere bliver presset til at skrive under på, at de er selvtilrettelæggere. Men langt de fleste er det faktisk ikke, siger Dorte Gotthjælp Nielsen og uddyber:

– Mange af os tilrettelægger selv vores arbejdstid. Ikke at forveksle med EU-direktivets begreb selvtilrettelægger - for det er faktisk en meget snæver gruppe.

Medlemssag viser, at de færreste er selvtilrettelæggere

Djøf har ført en sag, hvor en specialkonsulent blev anset for at være selvtilrettelægger – men det var hun ikke. Sagen bekræftede, hvad Djøf længe har sagt: At det kun er få, der reelt kan undtages.

– Vi er glade for afgørelsen, for den viser, at arbejdsgivere ikke bare kan kalde nogen selvtilrettelæggere for at slippe for registreringen. Det er vigtigt for medlemmernes beskyttelse, siger rådgiveren.

Tidsregistrering virker – hvis man bruger den aktivt

Tidsregistrering er ikke et quickfix. Men brugt rigtigt kan det give et bedre grundlag for dialog – og et indblik i, hvordan arbejdet faktisk ser ud. Det handler ikke kun om timer, men også om intensitet og arbejdsmiljø.

Djøfs tre gode råd

1. Brug tidsregistrering som afsæt for dialog – ikke som kontrol.
2. Skriv den reelle arbejdstid ned, især hvis du oplever arbejdspres.
3. Tag fat i din tillidsrepræsentant eller Djøf, hvis du er i tvivl.

– Selvom dine timer passer nogenlunde med din ugentlig arbejdstid, kan der jo stadig være udfordringer med arbejdsvilkårene. Det kan være høj intensitet, for mange afbrydelser eller en arbejdsdag, der slet ikke hænger sammen. Alt det kan tidsregistrering ikke være med til at synliggøre, siger Dorte Gotthjælp Nielsen.

Djøf anbefaler, at du stiller de her spørgsmål:

• Hvordan vil vi bruge tidsregistrering her hos os?
• Registrerer vi arbejdet på forhånd – eller den reelle tid?
• Hvordan kan vi bruge vores tidsdata i arbejdsmiljøarbejdet?

OBS: Særligt om selvtilrettelæggere

• Hvis du bliver presset til at skrive under på, at du er selvtilrettelægger – så tag fat i Djøf.
• Hvis du allerede ved, at I præregistrerer arbejdstiden og ikke får registreret afvigelser – så begynd at bruge det system, der stilles til rådighed.
• Og hvis ikke der er et system, så brug dit eget.