Ser din lønseddel rigtig ud? Brug vores guide. 

Lønseddel

2 min.

Kopier link

Din lønseddel kan være kompliceret bygget op. Derfor får du vores guide med de vigtigste elementer, der skal være styr på. Brug den til at sikre, din lønseddel er korrekt.

Din lønseddel skal i bund og grund afspejle din løn for en given periode – typisk en måned.

Der er lige så mange bud på opsætning af lønsedler, som der er arbejdsgivere – her får du et pejlemærke at tage afsæt i, så du er sikker på, din lønseddel ser rigtig ud. 

1. Basisinformation om dig og din arbejdsgiver  

Øverst på din lønseddel vil stå basisinformation om din arbejdsgiver og dig. Det er typisk navn, adresse og CVR-nummer på din arbejdsplads. Basisoplysningerne om dig vil typisk være i form af: Navn, adresse, CPR- eller medarbejdernummer, initialer, evt. stillingskategori eller løntrin, samt antal timer ansat, dvs. om du er fuld- eller deltidsansat.  

2. Lønperioden  

Viser hvilken periode lønsedlen gælder for. Det vil typisk være en kalendermåned. Men vær opmærksom på, at aflønningsperioden kan være opdelt anderledes. Eksempelvis fra d. 15. til d. 14. i måneden efter.   

3. Løn  

Det her punkt afspejler den samlede løn, der er aftalt i din kontrakt, i din overenskomst eller ved individuel forhandling. Det kan både være en helt fast månedsløn, men den kan også være sammensat af en fast basisløn suppleret med diverse tillæg eks. kvalifikationstillæg eller rådighedstillæg eller være mere varierende, f.eks. hvis din løn er sammensat af tillæg for weekend- eller aftenarbejde, som i sagens natur varierer alt afhængig af, hvornår timerne er lagt.

Her er det vigtigt, at punktet viser din samlede løn – dog typisk fratrukket din pension - og det er ud fra det beløb, at alt andet beregnes, bl.a. skat, pension og AM-bidrag. Det omtales typisk din bruttoløn.

Bemærk her, at hvis du er timelønnet, så er det ikke en månedsløn men i stedet den timepris, du har aftalt med din arbejdsgiver, der vil stå her. Og typisk sammen det med antal timer, du har arbejdet i den konkrete lønperiode.

Du skal altså være særligt opmærksom på, at lønsedlen afspejler det antal timer, du reelt har arbejdet. Her bliver lønperioden vigtig at have styr på.

4. Store bededagstillæg

Store bededagstillæg blev indført som en konsekvens af en politisk beslutning om at afskaffe store bededag som helligdag i Danmark fra 2024. Fra januar 2024 er lønmodtagere derfor blevet kompenseret for den ekstra arbejdsdag med et løntillæg, som din arbejdsgiver skal betale.

Er du fuldtidsansat med fast månedsløn, får du en kompensation på 0,45 % af din årsløn. Det gælder også, hvis du får fast løn for en anden periode end månedsvist, eksempelvis aflønning hver 14. dag.

Er du timelønnet, vil du få din sædvanlige timeløn for de ekstra timer, som du arbejder på den dag, der tidligere var store bededag. Hvis du i forvejen har arbejdet på store bededag med helligdagstillæg, bortfalder helligdagstillægget. Hvis du normalt har haft fri uden løntræk og uden optjening af SH-godtgørelse eller lignende, skal du også kompenseres for den øgede arbejdstid.  

Hvordan arbejdsgiver vælger at udbetale store bedesagstillægget vil variere alt afhængig af hvor du arbejder: Det kan udbetales månedsvist eller to gange årligt sammen med lønnen for maj og august måned. Alternativt har man i nogle overenskomster forhandlet det ind, så man i stedet for store bededagstillægget, har forhøjet ferietillægget svarende dertil.

Hvis du er i tvivl, så spørg din arbejdsgiver, hvordan I bliver kompenseret for store bededag på lige netop din arbejdsplads.

5. AM-bidrag  

AM-bidrag står for arbejdsmarkedsbidrag. Det er et beløb alle lønmodtagere og selvstændige betaler, som hjælp til at dække nogle af statens udgifter til arbejdsmarkedet. Eksempelvis er det med til at bidrage til finansieringen af bl.a. dagpenge, efterløn og førtidspension. AM-bidrag udgør 8 % af din månedsløn og fratrækkes din løn, inden personfradrag og A-skat beregnes.  

6. ATP  

ATP er en tvungen pensionsopsparing, der sikrer dig ekstra pension udover din folkepension. Alle virksomheder i Danmark der har ansatte, skal betale deres ansattes ATP. Din arbejdsgiver betaler 2/3 af dit ATP-bidrag, mens du selv står for den sidste 1/3. ATP-bidraget beregnes før skat og det er arbejdsgiveren, der står for indbetalingen. Du skal altså ikke selv gøre noget her. Det er alt sammen beløb, din arbejdsgiver afregner ifm. din lønkørsel. Størrelsen af ATP-bidraget afhænger af din ansættelsesform og arbejdstid, og bidraget reguleres årligt.

7. Skat og trækprocent  

A-skat beregnes af din A-indkomst. Eller sagt med andre ord af din månedsløn (inkl. værdien af eventuelle personalegoder) fratrukket AM-bidrag, ATP, egen betalt pension samt dit personfradrag. Det resterende beløb skal du betale skat af.  

Hvor meget din personlige trækprocent er, og derfor hvor meget du bliver trukket i skat, afhænger af flere ting: Dit lønniveau, din bopælskommune, og om du evt. har et lån, der kan give adgang til rentefradrag. Det er blot nogle af de faktorer, der kan påvirke din skat og dermed din disponible løn.  
 
B-skat er kun relevant, hvis du har en supplerende indkomst, f.eks. i form af bijob, freelance-arbejde eller honorarindkomst (hvor der ikke er en arbejdsgiver, der indbetaler skat for dig). Modtager du B-indkomst skal du selv stå for at indberette og betale B-skat løbende til SKAT. 

8. Pension:  

Om du har pension, afhænger af din kontrakt eller overenskomst. Ofte vil der være både et arbejdsgiverbetalt bidrag – altså en sum penge, din arbejdsgiver betaler ind til din pension og et eget betalt bidrag, altså en sum penge, der trækkes fra din månedsløn. Der er ikke noget du selv skal gøre, det er alt sammen noget, din arbejdsgiver sørger for at trække.  
 
Hvis du godt vil følge med i dine pensionsindbetalinger, så husk, at du altid kan få et samlet overblik over din pension på Pensionsinfo.dk 

9. Ferie

Ferien står typisk nede i bunden. Her vil du kunne se, hvor mange feriedage med løn eller feriepenge, du har optjent i indeværende måned, samt hvor meget ferie du har optjent i året frem til nu. Er du månedslønnet funktionær, er du typisk ansat med løn under ferie, som betyder at du får din sædvanlige løn mens du holder ferie, svarende til det antal dage, du har optjent. Er du timelønnet får du typisk feriegodtgørelse svarende til 12,5% af din ferieberettigede løn.  

10. Ferietillæg  

Ferietillægget – eller særlig feriegodtgørelse - er et supplement til din ferie med løn. De fleste arbejdsgivere udbetaler det typisk to gange årligt i hhv. maj og august. Alternativt kan arbejdsgivere vælge at udbetale det forholdsmæssigt i forbindelse med at du afholder ferien. Ferietillægget udgør minimum 1 % af den ferieberettigede løn, men kan være højere, som følge af bedre vilkår i din overenskomst eller kontrakt.  

11. Løn efter skat  

Er det beløb, der i sidste ende går ind på din Nemkonto, efter der er fratrukket skat og pension mv. Det er altså det beløb, du i sidste ende har til rådighed og kan bruge på husleje, øl i weekenden, opsparing og ferier.
 

Har du spørgsmål til din lønseddel?  

Din lønseddel kan være en kompleks størrelse, og det her er en forenklet gennemgang. Lønsedler kommer i mange formater, og derfor kan der være elementer, som stadig er tricky at forstå.  
 
Har du spørgsmål til din lønseddel, kan du ikke få den til at stemme eller oplever du, at der er fejl, så start altid med at gå til HR eller din chef, da de vil have indgående kendskab til netop din type lønseddel.


Gode råd, når du tjekker din lønseddel  

  • Kig din lønseddel igennem og tjek, at der står samme arbejdsgiver som på din kontrakt. Tjek også, at det er det korrekte beløb, der udbetales hver måned.
  • Husk, at give SKAT besked, hvis du opnår en lønforbedring, herunder personalegoder, der skal beskattes.  
  • Print dine lønsedler ud (som minimum den første), da du ved senere ansættelser kan få brug for at vise din anciennitet.  
  • Det er desuden altid en god idé at printe lønsedler ud ved ændringer i din løn eller ved ekstrabetaling fx ved bonus, da det kan blive aktuelt at kunne dokumentere disse senere.