Minusset er, at inflationen stadig er den store joker. Vi har før set, hvor hurtigt det kan gå, og med de geopolitiske kriser der allerede er i gang, kan nye krige, kriser eller konflikter hurtigt starte nye økonomiske problemer.
Som det ser ud nu, tegner det dog mere til en blød landing i økonomien, hvor Danske Bank har sænket forventningerne til inflationen i år fra 3,2% i sin forrige prognose efter sommeren 2023 til 2% i sin seneste kort før jul.
Godt for reallønnen
Samtidigt har vi på det private arbejdsmarked generelt set lønstigninger i 2023 i omegnen af 5%, og dermed er der udsigt til pæne reallønsstigninger.
- Høj inflation skaber også et naturligt pres for højere lønstigninger. Lige nu går det jo rigtig godt med at få styr på den, men der er stadigvæk nogle risici, som gør det hele usikkert. Kan vi nu regne med, at det problem virkelig er løst? Det bliver superafgørende for økonomien, både i Danmark og globalt, men især også for den enkelte, siger Las Olsen.
Ifølge Danske Banks analyser mangler der stadigt omkring 2,5% for at reallønnen når samme niveau, som før inflationen stak af. Samtidigt er ledigheden lav og beskæftigelsen fortsætter op. De seneste tal fra Danmarks Statistik i januar viste, at der nu er over 200.000 flere i arbejde, end lige før corona ramte i 2020 og midlertidigt sendt beskæftigelsen ned og ledigheden (lidt) op.
Skeptiske danskere
Inflationen har også smittet af på danskernes syn på fremtiden og deres forbrug, påpeger Las Olsen. Det faldende privatforbrug er ”et symptom” på, at danskerne er tilbageholdne og stadigt ikke er helt sikre på, at økonomien har rettet sig ud, selv om mange tal for danskerne som helhed ser noget pænere ud i dag end i begyndelsen af 2023.
- Forbruget falder helt logisk, når reallønnen er lavere. Vi kan se i målinger af folks syn på økonomien, at der stadigvæk er mange, som er bekymrede og ikke er helt trygge ved situationen. Mange forventer, at deres økonomi bliver dårligere og ikke bedre, selv om vi overordnet kan se, at opsparingerne vokser: Vi har pengene, men bruger dem ikke, og det er et symptom på, at forbrugertilliden er lav, påpeger cheføkonomen.
Forventer trenden fortsætter
Bella Lea Buono er chefkonsulent i Djøf og har de seneste ni år rådgivet medlemmer om løn, lønforhandlinger, karriereudvikling og ansættelsesret. Før det havde hun en lederstilling, hvor hun selv skulle forhandle løn med de ansatte, så hun kender forhandlingen fra begge sider af bordet.
Fra sin nuværende plads har hun set pæne lønstigninger de seneste år, typisk på 5-6% på det private område. Og det regner hun med fortsætter, selv om 2024 ser ud til at blive et overgangsår.
