Gå til hovedindhold

Løn som studentermedhjælper

Få et hurtigt overblik over lønniveau og pension i dit studiejob, når du arbejder i den private eller offentlige sektor.

Se også, om du har ret til løn på helligdage som studentermedhjælper.

Kvindelig studerende

Løn afhænger af, hvor du er ansat

Hvor meget du tjener på dit studiejob, afhænger bl.a. af, om du arbejder i den private eller offentlige sektor.
Husk, at du altid kontakte Djøf, og få sparring omkring løn og lønforhandling.

Studiejob i det private

Som studentermedhjælper i en privat virksomhed, vil din løn ofte ikke være omfattet af en overenskomst. Det betyder, at din løn kan variere fra virksomhed til virksomhed. Det giver dig en mulighed for at forhandle din løn, inden du skriver under på din kontrakt.

Som hovedregel varierer lønnen som studentermedhjælper alt efter din uddannelse, erfaring, studierelevans, og hvor i landet du er ansat.

Personalegoder i studiejob

Du kan også forsøge at forhandle dig frem til fordelagtige personalegoder i dit studiejob. Der kan være gode chancer for, at du fx kan forhandle om fri til eksamenslæsning og ferie med løn.

Regler for løn på helligdage, når du er timelønnet

Er du timelønnet studentermedhjælper, har du som udgangspunkt ikke ret til løn på helligdage, når din arbejdsplads holder lukket. Har du fx en fast vagt om torsdagen, vil du ikke få løn for skærtorsdag i påsken. Der kan dog være aftalt andre vilkår for dig, der gør, at du alligevel har ret til løn på helligdage. Det vil i så fald fremgå af din ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller lignende. I nogle tilfælde kan du også have ret til løn på helligdage, hvis det er kutyme på din arbejdsplads.

Regler for løn på helligdage, når du er månedslønnet

Er du månedslønnet i dit studiejob, har du som hovedregel krav på at få løn på helligdage. Det vil sige, at du får din faste månedsløn, selvom dine vagter falder sammen med arbejdsfrie helligdage. Du er nemlig garanteret din faste månedsløn, uanset antallet af arbejdsdage i den pågældende måned.

Her kan du se, hvad andre studerende får i løn i deres studiejob i den private sektor. Find ud af, hvor du selv passer ind på listen, og få en idé om, hvor du bør ligge lønmæssigt. Vi har beregnet tallene ud fra det antal studerende, der står i første kolonne, "Antal".

Tabellen viser timelønnen inklusiv pension for studerende i studierelevante studiejob.

Jurister
Antal Gennemsnitsløn Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90% fraktil
Interesseorganisation, forening, stiftelse, fond og A-kasse 45 174 165 174 182 196
Advokatvirksomhed 262 193 175 200 215 225
Alle 421 187 169 185 206 220

Datakilde: Djøf Studerendes lønundersøgelse 2025.
Tabellen viser kun brancher med minimum 30 respondenter.

Studerende med sin rygsæk over den ene skulder

Som funktionæransat har du ret til løn, når du er sygemeldt fra dit studiejob. Du har status som funktionær, når du i gennemsnit arbejder otte timer om ugen eller mere og arbejder med handels- og kontorarbejde, køb, salg og lignende.

Får du en fast løn udbetalt, skal du have den samme løn udbetalt, når du har været syg.

Varierer din løn efter, hvor mange timer og vagter, du har haft, har du også ret til løn under sygdom. Ved kortvarig sygdom må man vurdere, hvilke dage du normalt arbejder og hvor mange timer, du så skal have løn for. Arbejder du fx normalt fem timer om mandagen og bliver syg denne dag, skal du have løn for fem timer.

Hvis du har meget skiftende arbejdsdage og -tider, afhænger lønnen under sygdom af en konkret vurdering. Det kan være, at der er et mønster i dine arbejdstider, der kan afgøre, hvor mange timer du skal have løn for.

Er du ikke omfattet af funktionærloven, har du som udgangspunkt ikke krav på løn under sygdom, medmindre det står i din kontrakt eller hvis virksomheden er dækket af en overenskomst.

Regler for længerevarende sygemelding
Forsiden af Lønguiden til studerende. Den er Djøf-blå med en smilende studerende på forsiden.

Lønguide til studiejobbet

Det kan godt betale sig at forhandle løn – også i dit studiejob. Vores undersøgelser viser, at 77% af de studerende, der forhandler deres løn, får noget ud af det.

I guiden får du masser af råd og viden, der stiller dig skarpt ved forhandlingsbordet. Fx:

• 10 tips til at forhandle din løn.
• Overblik over, hvad andre som dig tjener.
• Særlig viden for dig, der arbejder i det private – og i det offentlige.
• Nice to know: lidt om overenskomster og funktionærloven (ja, det kan faktisk være ret bonus).

Vil du have sparring om din løn?

Du er altid velkommen til at kontakte os, og få svar på dine spørgsmål om lønnen og vilkårene på dit studiejob. Vi tilbyder dig professionel rådgivning om dine rettigheder og værdifuld sparring om, hvordan du forhandler dig til mere i løn.

Som medlem kan du skrive direkte til os på djoef@djoef.dk eller ringe på tlf. 33 95 97 00.